Combus-bestyrelsen i søgelyset

Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil.

Tirsdag d. 15. juni 1999
Jørgen Andresen
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Politik, Turisme.

/////Den totale kollaps af det statsejede busselskab Combus kan ende med at blive en alvorlig sag for bestyrelsen.
  • Ingen blødsødenhed
  • Krystalklar afgørelse
  • Personligt ansvar
En række eksperter i bestyrelsesansvar peger på, at selv i offentligt ejede selskaber er bestyrelsen ansvarlig for at gribe ind, hvis selskabets økonomi udvikler sig faretruende dårligt.

Det er netop, hvad der er sket i Combus. Allerede fra sommeren sidste år begyndte økonomien i Combus at slå revner. Kombinationen af nyvundne ruter i HT-området, mangel på materiel, bøder for ikke at overholde køreplanen og en direktør, der var meldt langtidssyg, fik selskabets i forvejen vaklende økonomi i knæ. I forvejen er hele busbranchen i voldsom kamp om markedet, der har taget livet af flere selskaber og decimeret markedsdominerende selskaber til skødehunde. Det er sket for bl.a. det svenske Linjebus, der i løbet af bare en udliciteringsrunde tabte stort set alle sine kontrakter.

Busbranchen er altså ikke et marked med plads til velmenende spejderdrenge. I sammenhæng bestyrelser er problemstillingen derudover, at der er blevet strammet op omkring bestyrelsesansvaret.

Dermed bliver den uvildige advokatundersøgelse om ansvaret for Combus’ kollaps, som trafikminister Sonja Mikkelsen (S) har sat i værk, endnu mere interessant. Resultatet kan blive ganske alvorlig for bestyrelsesmedlemmerne med den socialdemokratiske borgmester fra Horsens, Vang Ry Nielsen, i spidsen, vurderer flere eksperter.

Advokat fra Skinnerup Consulting, Pernille Skinnerup, har beskæftiget sig aktivt med netop bestyrelsesansvar i mange år. Selv om hun ikke ønsker at kommentere sagen om Combus, er hun omvendt meget præcis, når det gælder bestyrelsers ansvar, uanset om bestyrelsen sidder i spidsen for et offentligt eller privatejet selskab.

Ingen blødsødenhed
"Bliver en bestyrelse opmærksom på, at selskabets daglige ledelse ikke er til stede i en længere periode - der måske endda er kritisk for selskabet - må bestyrelsen ikke forholde sig passivt til det. Gør den det, er der latent risiko for at den bliver ikendt erstatningsansvar, hvis passiviteten har haft negativ indflydelse på driften af selskabet," siger Pernille Skinnerup.

Hun fastslår samtidig, at en bestyrelses passive laden-stå-til er lige så farlig for medlemmerne, som hvis bestyrelsen havde foretaget sig en aktivt tabsgivende handling.

Tidligere har der ifølge Pernille Skinnerup været en tendens til, at domstolene havde en vis sympati for de mindre professionelle bestyrelser. Men den blødsødenhed ser nu ud til at være skiftet. "Tonen er skærpet betydeligt på det seneste, og spørgsmålet er, om denne bløde retspraksis ikke er forladt nu," siger hun.

Krystalklar afgørelse
Selv om professor Paul Krüger Ander.sen fra Handelshøjskolen i Århus stadig mangler at se domstolseffekter af opstramningen af bestyrelsesansvaret, mener han klart, at bestyrelserne skal være meget opmærksomme på driften af selskabet.

Heller ikke han vil direkte kommentere Combus-sagen. Men han peger på en sag om en lille fodboldklub, OKS, der lavede "relativt optimistiske" indkøb. Der pålagde dommeren bestyrelsen et ansvar fra det øjeblik, hvor bestyrelsen skulle have sagt stop.

Hvis en bestyrelse i et offentligt ejet aktieselskab heller ikke siger stop, selv om de burde, må et betyrelsesansvar ifølge Paul Krüger Andersen, principielt bedømmes efter samme retningslinier.

"Fortsætter selskabet, efter at bestyrelsen og ledelsen kan se, at kreditorerne vil få tab, er bestyrelsen erstatningsansvarlige. Det er krystalklart," mener Kriiger Andersen.

Men som sagt mangler der retspraksis specielt om de offentligt udpegede bestyrelsesmedlemmer.

"Det ville være interessant, hvis man forsøgte at vurdere nogle sager, hvor der var offentligt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Så ville vi få den retspraksis, vi i dag mangler," siger han.

Personligt ansvar
I det hele taget er der i dag langt mere fokus på medlemmerne i de offentlige bestyrelser. Det pres, en politisk udpeget embedsmand nu kan komme ud for gør, at de skal tænke sig meget godt om, inden de siger ja til en bestyrelsespost, fastslår Skinnerup.

"Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil," advarer hun.