Sundhedsdebatten der er glemt / forbigået / overset

Det tjener det nyvalgte Landsting til ære, at medlemmerne ikke på så løst et grundlag og - for de nyvalgte - efter så kort tid i stolen, ønskede at kaste sig ud i en debat om så alvorligt et emne som problemerne i sundhedsvæsenet

Tirsdag d. 29. juni 1999
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Dagens leder i Atuagalliutit/Grønlandsposten er den sidste i en række af tilkendegivelser, hvoraf man kan få det indtryk, at problemerne i sundhedsvæsenet først nu skal til at kulegraves, og at det har man ikke prøvet før. Alene mængden af indlæg i ATAGU's debatsider i afsnittet om sundhedvæsenet dementerer denne opfattelse. Der er omkring 100 indlæg samlet sammen siden 1995. Udgangspunktet for denne hukommelseskorte opfattelse tages i Landstingets forårssamling, hvor det nye landsstyremedlem for sundhed, Alfred Jakobsen, havde programsat en "prioriteringsdebat". Der blev af gode, saglige grunde ikke nogen prioriteringsdebat. Jeg skal her opridse de forskellige gode grunde: Alfred Jakobsen var som landsstyremedlem trådt frisk ind fra gaden kun godt to måneder tidligere. Han kunne ikke på så kort tid havde lært sit landsstyreområde så godt at kende, at han kunne indgå som saglig modvægt i en kvalificeret debat. De samme kan siges at gælde for de 14 nyvalgte landstingsmedlemmer. Det ville være ganske urimeligt at gennemføre en prioriteringsdebat, der skal afstikke retningslinierne for de næste mange års udvikling i sundhedsvæsenet, uden at de fjorten nye medlemmer havde fået en rimelig tid til at sætte sig ind i problemerne, som er meget omfattende. Kvaliteten i det fremlagte oplæg og landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat kan du, som læser, selv bedømme. Det tjener det nyvalgte Landsting til ære, at medlemmerne ikke på så løst et grundlag og - for de nyvalgte - efter så kort tid i stolen, ønskede at kaste sig ud i en debat om så alvorligt et emne som problemerne i sundhedsvæsenet. Vi ønskede debatten udsat til efteråret - så ikke mindst landsstyremedlemmet havde fået en chance for at vide, hvad han taler om. Siden har landsstyrmedlemmet erkendt, at han behøver 10 måneder til at forberede sig, før han kan fremlægge et oplæg til diskussion i Landstinget. - Så lidt klogere er han allerede blevet :-)