Læger uden overenskomst

Men desværre har de seneste års udvikling inden for sundhedsvæsenet ikke ændret ved det efterhånden gamle udtryk om, at man skal have et godt helbred, for at blive syg i Grønland.

Torsdag d. 8. juli 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Løn og overenskomster, Sundhedsvæsenet.

INGEN KAN MED overbevisning sige, at der igennem de seneste år har været ro på sundhedsområdet. Når talen falder på fastansættelse af læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere, som snart ikke findes mere, for slet ikke at tale om jordemødre, er det ikke alene personalet i Direktoratet for Sundhed, landsstyremedlemmerne eller medlemmerne af Landstinget, der får koldsved på panden. Spørgsmålet om sikkerhed for at kunne blive behandlet for sine sygdomme vedrører alle og enhver i landet. Unge, som gamle, spædbørn og voksne. Men desværre har de seneste års udvikling inden for sundhedsvæsenet ikke ændret ved det efterhånden gamle udtryk om, at man skal have et godt helbred, for at blive syg i Grønland. Og vi er alle potentielle tabere i det spil, der i øjeblikket udspiller sig mellem lægerne og hjemmestyret. GANSKE VIST SER det ikke ud til, at situationen, som den ser ud i dag, har betydning for, om der kommer flere eller færre læger hertil. Men vi står i den groteske situation, at lægerne i landet reelt ikke har en overenskomst. Og ingen kan garantere, om det i længden kan få konsekvenser for interesserede læger, der ønsker at søge stilling i landet. Derfor haster det med at få indgået en overenskomst for lægerne. I øjeblikket foregår der ganske vist en dialog mellem lægerne og hjemmestyret. Men den er højst besynderlig. Parterne taler om detaljer i en overenskomst, som begge parter er enige om i selve grundstrukturen. Det er den klingende mønt, der i øjeblikket skiller de to parter ad i en situation, som hjemmestyrets forhandlere aldrig har oplevet før. På den ene side har hjemmestyret tilbudt lægerne lidt over syv procent, mens lægerne fastholder deres krav om en lønfremgang på 50 procent. Der står lægerne så med en overenskomst, der ikke alene er opsagt pr. 31. marts men reelt uden overenskomst overhovedet. For lægerne har også løsrevet sig fra den gamle overenskomst, som man under normale omstændigheder ville have fulgt inden for andre faggrupper, indtil en ny overenskomst var på plads. NU ER ALT STILLE. Tilsyneladende. Lægerne har ikke tilbudt at vende tilbage til forhandlingsbordet og forhandlerne venter på udspil fra lægerne. Situationen er uholdbar og uforsvarlig i det lange løb. Lægerne ønsker ikke at bruge patienterne som gidsler men ønsker, at tiden modnes. Men hvis lægerne mener det alvorligt, må de tilbage til forhandlingsbordet og melde ud, i hvilken retning vinden blæser. Det, der sker i øjeblikket er ikke til samfundets bedste. Situationen er kun med til at skabe endnu mere usikkerhed og ængstelse i forhold til sundhedsvæsenet.