Ny kurs kræver handling

Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.

Onsdag d. 25. august 1999
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Økonomi.

Landsstyret har nu offentliggjort sit forslag til finanslov for år 2000 og lavet budgetoverslag frem til og med 2003. Med finanslovsforslaget har vi givet en række politiske signaler, der danner grundlaget for en ny kurs i det grønlandske samfund.Den nye kurs er først og fremmest et forsøg på over en årrække at gøre op med en national tendens, der hidtil har placeret ansvaret for udviklingen centralt hos det offentlige.

Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.

Det er væsentligt, at vi alle forstår, at økonomisk uafhængighed og selvstændighed hænger snævert sammen med, at vi tilpasser os den globale virkelighed, vi er en del af.

Det betyder blandt andet, at vi skal have en bedre overensstemmelse mellem budgetter og regnskab.

Vi skal have forbedret vores uddannelsesniveau, så vi bliver i stand til at betjene hjemmemarkedet og konkurrere på verdensplan. Vi skal forberede os økonomisk og mentalt på et stigende antal ældre og plejekrævende i fremtidens Grønland. Og vi skal have skabt et effektivt sundhedssystem, vi har råd til at betale.

At nå disse mål kræver ofre af os alle. De af os, der har råd, må f.eks. betale lidt højere skatter, afgifter og huslejer.

Fiskerierhvervet må indstille sig på rationaliseringer for at forbedre eksportindtjeningen. Og virksomhederne må arbejde hårdt på efterhånden at kunne fungere uden offentlige tilskud. Til gengæld vil Landsstyret sætte kraftigt ind med råd, viden og økonomisk hjælp til de iværksættere, der formår at skabe nye ideer til produkter, vi kan eksportere. Fremtidens offentlige tilskud skal i højere grad være tidsbegrænsede. Vi vil ikke længere automatisk holde hånden under urentable foretagender. På samme måde vil vi også løbende vurdere vores økonomiske støtte til enkeltpersoner i social nød. Landsstyret ønsker at borgere i højere grad modtager økonomisk støtte i en begrænset periode. Hjælpen bør være rettet mod så hurtigt som muligt at bringe dem tilbage i en aktiv rolle i samfundet. I det hele taget skal vi belønne vilje, kreativitet og gåpåmod.

Vi skal have ildsjælene tilbage. Opfindertyperne skal have inspirationen tilbage, og lederskikkelserne skal atter finde det interessant at gå forrest for at føre nye projekter ud i livet. Samfundets motor SKAL startes igen.

Det er afgørende, at vi genopdager de oprindelige værdier, vort samfund har bygget på i århundreder. Grønland skal fremover nok hjælpe sine svageste, men vi må undgå at udvikle os til et rent forsørgersamfund, hvor enhver på den ene eller anden måde understøttes af Landskasssen.

Opgaven bliver at skabe et varigt grundlag for et bedre samfund og en højere levestandard.

Som politikere ved vi selvfølgelig godt, at ændringerne ikke kan gennemføres fra den ene dag til den anden. Men, vi er overbevist om, at det er vigtigt nu at styrke det private initiativ. Vil Grønland overleve som økonomisk uafhængig, må vi kunne det samme som vores venner og konkurrenter i udlandet. Derfor indleder landsstyret den første efterårssamling efter valget med et finanslovsforslag, der forbereder den nye kurs indenfor en række temaer.

Vi vil synliggøre processen omkring tillægsbevillinger for at stoppe stigninger i udgifterne.

Vi vil gradvist reducere det offentliges engagement i erhvervslivet.

Vi vil rationalisere fiskerierhvervet for at forbedre eksportindtjeningen.

Vi vil skabe flere jobs i den private sektor.

Vi vil starte en gennemgribende renovering af ældre boliger, skoler, daginstitutioner, plejehjem m.v. Vi vil tilpasse sundhedssektoren til et niveau, vi har råd til.

Vi vil forbedre uddannelsesniveauet, så vi kan blive dygtigere og dermed skabe en effektiv og specialiseret arbejdsstyrke, der kan konkurrere.

Men finanslovsforlsaget er kun en begyndelse på den proces. I de kommende år skal der ske reformer på erhvervsområdet, boligområdet, uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Vi skal alle bidrage til at styrke konkurrenceelementet internt i samfundet og øge Grønlands konkurrenceevne overfor udlandet. I de kommende år skal vi sammen yde en kraftpræstation, som kræver vilje.

Jeg håber, forslaget til finanslov år 2000 kan være med til at skabe denne vilje hos hver enkelt, så vi kan hjælpes ad med at sætte Grønland på verdenskortet som et flittig, initiativrigt og uafhængigt land med handlefrihed og vægt i forhold til resten af verden.