Der er mange gode tiltag i den nye finanslov og Josef Motzfeldts omstrukturering lyder fornuftig. Målet er at komme ud af det hidtidige kaos med manglende styring og ditto overblik.Hovsaløsningerne skal afløses af velgennemtænkte initiativer.
Direktoraterne skal ikke længere bare kunne sende regningerne videre til landstinget og bede om en tillægsbevilling. Landstingspolitikerne tages som gidsler for de har ikke en chance for at vurdere de enkelte udgifter.
Anlægsfonden med mulighed for langtidsplanlægning af byggeriet er et godt initiativ.
Huslejereformen er et godt initiativ og vil hjælpe på boligmanglen.
Erhvervsreformen er et godt initiativ. Stop for krydssubsieringer og fortsættelsen af licitationer på trafikområdet er et godt initiativ. Men det forudsætter, at man sikrer sig fuld gennemskuelighed i tilbuddene. Har man for eksempel sikret sig, at Grønlandsfly ikke foretager krydssubsidiering mellem de overskudsgivende ruter og helikopterlicitationen i Upernavik og Uummannaq?
Afskaffelsen af krydssubsidiering må betyde, at billetpriserne på flyruten mellem Nuuk og Kangerlussuaq må blive væsentlig lavere.
Men vi frygter områder som sundhedsvæsenet og Royal Greenland.
Regionaliseringen af sundhedsvæsenet står i stampe, tilsyneladende fordi politikerne ikke tør fortælle, hvor der skal være regionale sygehuse, og hvilke sygehuse, der kun skal være lokale lægehuse.
Royal Greenland får endelig lov til at agere kommercielt, en tilladelse som koncernen burde have fået for mange år siden. Spørgsmålet er, om det ikke er for sent, og om koncernen ikke er på vej ud i en gældsfælde. Samtidig med at koncernen sælger fra, stiger gælden. Det hænger ikke sammen.
Der er imidlertid stadig meget langt fra de positive initiativer fra landsstyremedlemmet for økonomi og til folks dagligdag.
Det er uforståeligt, at Nukissiorfiit skal have lov til at hæve taksterne, uden at der stilles krav om effektivisering og rationalisering. Det er for let bare at sende regningen videre til kunderne.
På boligområdet er det uforståeligt, at hjemmestyret accepterer, at man kan leje en offentlig bolig for 5.000 eller mindre og samtidig leje sin private bolig ud til hjemmestyret for 20.000. Det koster det offentlige 15.000 kr. om måneden, uden der bliver flere boliger. Det er lige så uforståeligt, at folk, der har lejet en offentlig bolig for 5.000 kroner, kan leje den ud til samme offentlighed for 20.000. Og vi støtter Inga Dora Gudmundsdottirs synspunkt om, at folk hellere skulle investere i en bolig end i en dyr lystbåd.
Det er uforståeligt, at socialpædagoger bliver folkeskolelærere, og at man så mangler kvalificeret personale i døgninstitutionerne. Samtidig får man ufaglært arbejdskraft i folkeskolerne. Baggrunden er at man underbetaler socialpædagogernes arbejde.
Selv om de eksisterende døgninstitutioner har svært ved at fungere på grund af manglende personale, vil man hjemtage endnu flere klienter til nye døgninstitutioner. Hvad med at få dem til at køre, som vi har i forvejen.
Det er uforståeligt, at man i Uummannaq ikke vil ansætte en fritidsinspektør, der ikke er folkeskolelærer, når der er mangel på folkeskolelærere i Uummannaq. Man skulle tro, at alle de folkeskolelærere, man kunne trække til Uummannaq, blev ansat på skolen.
Man vil have fine videregående uddannelser og bruger penge på det. Men man sørger ikke først for, at folkeskolen fungerer. Der er masser af eksempler på skoler med manglende undervisningslokaler og manglende undervisningsmaterialer. Hvad med at få grundskolen til at køre, før man bruger penge på de dyre videregående uddannelser?
Tingene hænger ikke sammen. Fundamentet skal være i orden før vi bygger huset, som Christen Sørensen sagde.
|