Periode: September 1999


Solidaritet

Preben K. Larsen
Torsdag d. 30. september 1999

Der er tale om et direkte usolidarisk forsøg på at hindre den fornuftige erhvervs- og beskæftigelsesudvikling, der er så hårdt brug for. Får SIK gennemført sine krav, risikerer man tab af arbejdspladser og virksomhedslukninger.

Politisk mundsvejr

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber

Seriøsitet og ordholdenhed, tak

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Den lavest lønnede del af befolkningen har behov for bedre levevilkår. Men det er fejlagtigt at tro, at disse forbedringer kommer ved at påføre virksomhederne højere omkostninger og træde på inflations-speederen.

Forslag til Landstingsfinanslov for år 2000

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Det er småt med nye konkrete tiltag i finanslovsforslaget for år 2000, men der varsles omfattende reformer, der næsten alle i deres grundsubstans virker fornuftige

Vind en bolig i hjemmestyrets lotteri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. september 1999

Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af rygning?) kan vi således flyve fra den ene yderlighed til den anden i vores søgen efter et sted at bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted, hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling for at være til.

Befolkningens smertegrænse er nået

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 28. september 1999

Vi overtog med stolthed sundhedsvæsenet fra den danske stat i 1992. Det var helt nødvendigt at overtage det, var budskabet dengang. Den danske stat gjorde det ikke godt nok! I dag er der mange, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med det danske sundhedsvæsen.

Et kammeratligt polyfyllastyre

Otto Steenholdt
Mandag d. 27. september 1999

Det er en styreform, hvor det i sig selv er en kvalitet, hvis man er gammel skolekammerat eller med i partiet, eller med i familien, når en stilling skal besættes eller et gode skal fordeles

Åbningstalen ved Landstingets efterårssamling 1999

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 24. september 1999

Men der er også nogen, der er udelukket fra at gøre deres pligt, og det er fordi de simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige tilbud om uddannelse og efteruddannelse. Eller gå ind i foreningslivet ...

Retsbevidsthed og hykleri

Sermitsiaq
Fredag d. 24. september 1999

Vi skal have en retsplejelov og en kriminallov, der svarer til virkelighedens verden, og vi skal have en straffelov. Voldsforbrydere og andre kriminelle skal straffes, syge skal behandles, og ofrene skal hjælpes.

Hjemmestyrets tyveknægte må frem i lyset

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. september 1999

... vi (må) håbe, at en eller anden i systemet lækker oplysningerne med tilstrækkelig dokumentation til, at aviserne kan offentliggøre (navnene på de fem skattebedrøvere).

Kulturkløften mellem skole og hjem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. september 1999

20-30 procent af de børn, der møder op til deres første glade skoledag ... er ikke modne nok, ikke stimulerede hjemmefra, mangler sprog og begreber, som er en forudsætning for at starte et skoleforløb.

Verdens mest humane retssystem laves om

DR Nyheder Online
Fredag d. 17. september 1999

Det grønlandske retsvæsen bliver kaldt verdens mest humane retssystem, fordi det i hovedreglen er ganske almindelige borgere, der dømmer andre borgere, som er anklaget for en strafbar handling. Og målet med den grønlandske kriminallov er først og fremmest at bringe kriminelle på ret kurs, ikke at hævne en forbrydelse. Politikere og embedsmænd fra Australien og Canada kommer rejsende til Grønland for at få inspiration til reformer i deres retsvæsen. Men nu skal det grønlandske retssystem laves om.

Den gode skole

Sermitsiaq
Fredag d. 17. september 1999

Konferencen konkluderede, at eleverne skal være tresprogede. Helst ser man, at eleverne også bliver engelsksprogede på et tidspunkt, hvor man på grund af lærermangel og dårlige undervisningsmaterialer knapt nok magter at lære dem ordentlig grønlandsk og dansk.

Frynsegodesager

Skatterådet
Fredag d. 17. september 1999

I vort lille beskedne land med de hårde vilkår for overlevelse skaffer toppolitikere og topembedsmænd i slaraffenbyen Nuuk sig fri bil og fri telefon på det offentliges regning. Fjorten af disse Riddere omkring samfundets runde og veldækkede bord har ydermere tilladt sig at snyde med skatten af disse exorbitante løntillæg - fem af dem så groft, at Skatterådet mener de skal straffes med bøder.

Mediepolitisk redegørelse

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Fredag d. 17. september 1999

Landsstyrets overordnede mediepolitiske mål er ... at sikre et alsidigt medieudbud for herigennem at tilgodese borgernes ytrings- og informationsfrihed som en væsentlig forudsætning for demokratiet

Om blufærdighed og dobbeltmoral

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. september 1999

Politikerne ønsker en presse, der ikke river op i skandalerne, men glatter ud, pakker ind og stryger med hårene. De ønsker en presse, der sikrer, at den gamle grønlandske blufærdighed overfor fornedrelse og menneskelig ydmygelse også i fremtiden vil dække over ansvar og skyld.

Royal Greenland og samfundet

Karl Siegstad
Torsdag d. 16. september 1999

Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.

»Circuit court« i Grønland

Nicholas Symes
Onsdag d. 15. september 1999

Ved anvendelse af circuit courts, hvor rettens aktører ikke har rod i den lokale kultur, og hvor der anvendes retsregler, der ej heller har rod i denne kultur, er der en betydelig risiko for, at retssystemet ... er noget man oplever, men ikke forstår.

Siumut vil have god presse, hver dag!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. september 1999

SIUMUTS UTILFREDSHED med den nuværende presse skyldes først og fremmest, at magten over medierne er gledet partiet af hænde. AG er ikke mere en Siumut-avis, som den var det i alt for mange år. Og heller ikke de øvrige medier lader sig længere tryne til hvad som helst.

Mere dansk i folkeskolen

Sermitsiaq
Fredag d. 10. september 1999

Nu har hjemmestyret i 20 år holdt ungdommen som nationalismens gidsler og foregøglet dem, at det var nok at lære grønlandsk. Hvor mange unge, der er tabt på gulvet, er aldrig blevet offentliggjort.

Jakob Sivertsen må gå

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. september 1999

Skandalerne i Tasiilaq er grund nok. Man behøver ikke overtræde kriminalloven for at blive sat ud af politik. Jakob Sivertsens usædvanligt ondsindede optræden og skandaløse repræsentation af sit land og sin kommune er rigeligt til at sætte ham fra bestillingen.

Arbejdsgruppens sammensætning

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Arbejdsgruppen var sammensat af embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Grønlands Hjemmestyre

Varetagelse af Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser på enkeltområder

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Rapport fra den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesse

Grønlandsk deltagelse på politisk niveau

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Også i Danmarks bilaterale relationer med andre stater på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område indgår varetagelsen af Grønlands interesser som en normal del af den danske interessevaretagelse

Udenrigstjenesten og Grønland

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Som følge af de forestående aftaleforhandlinger med EU er reprœsentationen i Bruxelles styrket med en fiskeriattaché således, at der nu er to udsendte akademiske medarbejdere fra Hjemmestyret

De lovgivningsmæssige rammer for udenrigspolitikken

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Hjemmestyret kan kræve, at der ved de danske repræsentationer i lande, hvor Grønland har særlige erhvervsinteresser, ansættes medarbejdere, der særlig skal varetage disse interesser

Arbejdsgruppens kommissorium

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Udviklingen i Hjemmestyrets udenrigsrelationer og debat i Danmark og Grønland har bragt spørgsmålet om Hjemmestyrets rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, der vedrører Grønland, op ved flere lejligheder

Sammenfatning

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Sammenfattende er der i dag etableret et tæt og løbende samarbejde med en inddragelse af Grønlands Hjemmestyre i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som rækker betydeligt videre end forudset ved Hjemmestyrets etablering

Annoraaq-udvalgets rapport

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Rapport fra den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesse

Grønlandsk udenrigspolitik

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. september 1999

Omvendt er den amerikanske (og dermed Natos) interesse for Danmark i høj grad motiveret af strategiske hensyn, hvor Grønland har spillet og stadig spiller en dominerende rolle.

Et svagt arbejdsmarked

Sermitsiaq
Fredag d. 3. september 1999

Vil SIKs formand mon have en konflikt, eller er det hans sædvanlige spil for galleriet? - Han havde varslet konflikt for kassedamer, oliechauffører og tankpassere, der kunne være gået i strejke i går, men i stedet udsatte han den to uger.

Royal Greenland skal være mere åben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. september 1999

Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.

Færøsk selvstyre - Referencer og kilder

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Ud over disse kilder har udvalget anvendt talrige skrifter, opslagsværker, artikler og anden dokumentation

Færøsk selvstyre - Økonomi

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Nationalregnskabstallene fra 1962-1989 viser, at forbrugets og investeringernes størrelse på Færøerne ikke kun har tilpasset sig til det, som landet selv har produceret. Rigsudgifter på Færøerne har medført, at det har været muligt for Færøerne at have varigt underskud i samhandelen med andre lande, uden at det var nødvendigt at låne penge i udlandet.

Færøsk selvstyre - Administration

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Med administrationsbetænkningen som grundlag beskrives her kort rigets rolle på de områder, der hører under Lagmandskontoret og hvert af landsstyrets ministerier, og til sidst ses der på udenrigsforholdene.

Færøsk selvstyre - Procedurer for traktatudfærdigelse og stadfæstelse

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Alt i alt kan der siges om de statsretlige procedurer i Danmark i forbindelse med etablering af Færøerne som suveræn stat, at der kan indgås en traktat mellem Færøerne og Danmark, som fastsætter, at Færøerne anerkendes som suveræn stat.

Færøsk selvstyre - Statsret og færøsk suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Alt i alt kan det siges, at den danske regering og det danske folketing kan efterkomme Færøernes ønske om at udtræde af det danske rige, så Færøerne kan etablere en suveræn stat, uden at det er nødvendigt at ændre den danske grundlov.

Færøsk selvstyre - Folkeretten og færøsk suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Forholdene er også uklare, når det drejer sig om offentlig gæld. I mange tilfælde løses sådanne sager ved overenskomst, således at den nye stat overtager en forholdsmæssig del af gælden. Således sker det i hvert fald, når gælden kan siges at være stiftet også til fordel for vedkommende landområde.

Færøsk selvstyre - Små nationer med suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Tendensen med regionale organisationer og FN-institutioner, der udarbejder internationale forpligtende regelværk, skaber bedre udsigter for mikrostater til at udnytte de muligheder, som suveræniteten giver.

Færøsk selvstyre - Mellem hjemmestyre og suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Det er meget vanskeligt at sætte forskellige ordninger med begrænset selvstyre i bås, eller at sætte dem op mod hinanden og sige med sikkerhed, hvorvidt en er mere vidtgående end en anden.

Færøsk selvstyre - Traktat mellem Island og Danmark

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Bestemmelsen om ligestilling førte ikke til, at danskere flyttede til Island eller trængte ind i erhvervslivet på Island. Sandheden er uden tvivl den, at flere islændinge fik gavn af bestemmelsen om ligestilling, mens de opholdt sig i Danmark, end danskere på Island.

Færøsk selvstyre - Historiske ændringer i Færøernes status

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Færøerne var et selvstændigt land, fra de første norrøne landnamsfolk fra Norge, og sandsynligvis også fra norrønt påvirkede britiske øer og kystområder, bosatte sig her for godt elleve hundrede år siden.

Færøsk selvstyre - Begrebet suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Et riges suverænitet i international ret indebærer derfor, at det ikke er undergivet noget andet rige, og at andre riger ikke kan blande sig i dets interne anliggender.

Færøsk selvstyre - Sammendrag og konklusioner

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

På så at sige alle områder er der samarbejde mellem færøske og danske myndigheder og institutioner. Det er vigtigt, at det i suverænitetstraktaten bliver fastsat, at dette samarbejde kan fortsætte.

Færøsk selvstyre - Forord

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Når nu udvalget fremlægger sin redegørelse, er det i det håb, at den må blive et nyttigt bidrag til debatten om Færøernes statsretlige forhold.

Færøsk selvstyre - en hvidbog

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Den 2. oktober (1998) vedtog lagtinget landsstyrets forslag om at forberede og indlede forhandlinger med regeringen om en traktat mellem Færøerne og Danmark, der indretter Færøerne som en suveræn stat i samarbejde med Danmark.