Kønskamp i partipolitik

Også mænd ønsker mere fokus på børn, uddannelse, sundhedsvæsen og alderdom. Også mænd ryster på hovedet af alle de landingsbaner, vi skal have forsynet landet med. Også mænd føler for de børn, der render rundt på gaden midt om natten. Også mænd er socialt indstillet.

Tirsdag d. 12. oktober 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

PARTIERNE OG ikke mindst Siumut gør klogt i at tage den voksende utilfredshed blandt deres kvindelige vælgere og partikammerater alvorligt. Analytikeren Henrik Skydsbjerg spår nemlig det kommende kvindeparti en fremtid som tungen på vægtskålen allerede efter det næste valg til Landstinget.

"Vælgerne kan lide gode alternativer til gamle partier", siger han.

Kvindepartiet, som blev lanceret af Ivalo Egede, satser på de såkaldt bløde værdier, "de familieværdier, som er nødvendige i det nære samfund for at skab trygge rammer i hverdagen for børn og forældre. I den politiske mandeverden tromles de bløde værdier ned i spil om personlig magt. Der er ingen prestige for mænd i at beskæftige sig med de nære ting", er begrundelsen for dannelsen af det nye parti, som har stiftende generalforsamling i begyndelsen af november.

Det kan dog undre, at de initiativrige kvinder i den grad begrænser sig til udelukkende at henvende sig til kvinder. For lytter man til snakken i samfundet, er det ikke kun kvinder, der er utilfredse med den måde tingene i dag udvikler sig. Lige så mange mænd taler om den skæve fordeling i magtstrukturen i samfundet i dag. Også mænd ønsker mere fokus på børn, uddannelse, sundhedsvæsen og alderdom. Også mænd ryster på hovedet af alle de landingsbaner, vi skal have forsynet landet med. Også mænd føler for de børn, der render rundt på gaden midt om natten. Også mænd er socialt indstillet.

DET SOCIALE område, de nære familieforhold, sundhed og uddannelse - de bløde værdier, er ikke forhold, der er forbeholdt kvinder. Kvinder har ikke patent på omsorg tryghed og de nære forhold i familierne - ikke længere i det mindste - heller ikke her i landet.

Det er fuldt forståeligt, at kvinderne nu er blevet så godt gale i skralden over den manglende indsats på hele familieområdet, at de har taget initiativ til at få reel indflydelse på dette område. Og det er godt, at der nu bliver sat fokus på det. Og det er godt, at der bliver dannet et parti, som har det som sit højeste og mest ædle mål at ændre på de skæve forhold, der findes i vort samfund.

Men det er ikke et kvindeemne. Mænd og kvinder bør kæmpe side om side for at løse disse problemer.

Sandt er det, at det er et område, der i dag er negligeret. Et område, man sætter den svageste på. Et område man igennem årevis har syltet og trådt på. Og sandt er det, at der bør gøres noget ved det. Og flot er det, at en række kvinder har taget initiativ til at gøre noget ved det. Men mændene bør være med.

I SYMPATI for kvindernes kamp for de bløde værdier, vil nogle mænd givetvis sætte deres kryds ud for det kommende kvindeparti. Men' samtidig udelukker partiet en række andre - både mænd og kvinder.

Mange i samfundet - om det er kvinder eller mænd - ryster i dag på hovedet af dannelsen af et kvindeparti. De ønsker end ikke at diskutere noget så "latterligt". De afviser fra begyndelsen at være med til at give deres stemme til et parti, der snævert henvender sig til kvinder. Og det til trods for, at de i virkeligheden er meget enig i den politik, der vil blive ført i det nye parti.

Det kan nemt betyde, at det kommende kvindepartis kamp for de svage i samfundet blive kvalt i debat om for/imod kvinder. På trods af det vigtige og seriøse budskab i det nye parti, vil fokus allerede fra starten blive flyttet til en i virkeligheden meningsløs og helt unødvendig debat om mænd og kvinder.

Det er ikke taktisk klogt.

DERFOR BØR KVINDERNE tage udfordringen op og involvere mændene i deres parti.

Kvinderne i det kommende parti lyder som stærke kvinder, der vil tage kampen op med de gamle magtstrukturer. Derfor bør de ikke lade sig skræmme af mænd. Partiet bør være åbent både for mænd og kvinder - også til ledelsen. Det vil give flere stemmer, mere pondus og et mere ligeværdigt samfund, vi får ud af det.

Den magtkamp kvinderne allerede er igang med viser, at de er stærke nok til ikke ikke at skulle frygte mænd. Allerede nu har de indflydelse. Siumut holder en konference for sine kvindelige medlemmer. Men ved udelukkende at satse på kvinder, viser partiet sig svag.

Det er ikke mændene, der er fjenden. Det er pamperiet, storhedsvanviddet og leflen for vælgerne, som findes i de etablerede partier, der skal gøres op med. Det findes også hos kvinder, ligesom også mænd kan have reelle hensigter.

Man bør ikke lade mændene, som i dag sidder på magten, bestemme, at mænd ikke må være med i kampen for det nære samfund skabt på bløde værdier.