Socialpolitikken forsvandt i debatten

Men er det ikke alle politikeres eller i hvert fald en socialministers fornemste opgave, at bekæmpe social elendighed og fordærv, ikke mindst for at skabe en menneskeværdig tilværelse for landets befolkning?

Tirsdag d. 12. oktober 1999
Kaali Olsen
Emnekreds: Sociale spørgsmål.

Mangler landsstyret politiske visioner og handlingsplaner for det fremtidige arbejde indenfor det sociale område? Om socialpolitikken, der forsvandt i debatten Man skulle tro, at de smertelige ytringer, der er fremkommet i den seneste tids debat omkring børn og unges levevilkår, ville vække i det mindste en lille forståelse, indleven og medfølelse hos nogle af vore politikere. Vi har hørt om groft misrøgt og sexualmisbrug af vore børn og unge, selvmord, mord, alkoholrelaterede problemer, arbejdsløshed og boligproblemer, vold, hærværk m.m. Vi har massive og dybe sociale problemer, som kun enkelte politikere tør erkende og endnu færre synes at have mod nok til at komme med forslag til politiske målsætninger og ideer herom. Men er det ikke alle politikeres eller i hvert fald en socialministers fornemste opgave, at bekæmpe social elendighed og fordærv, ikke mindst for at skabe en menneskeværdig tilværelse for landets befolkning? Og har en politikker eller socialminister, der er betroet en af landets fornemste opgaver ikke en etisk forpligtigelse til at være foregangsmand i en åben og konstruktiv debat blandt andet ved i det mindste at kommentere nogle af de bekymrede debattørers ønsker om klare politiske visioner og handlingsplaner for det sociale område? Landsstyret skylder befolkningen svar, mange svar! Hvilken planer har landsstyret for familiepolitik, og hvad forstår landsstyret egentlig ved familiepolitik? (Her ønskes ikke det sædvanlige henholdende og undvigende svar om, at man har tænkt sig at iværksætte en undersøgelse af dette og hint - men klare politiske udmeldinger med planer for prioritering m.m) - Hvilke tiltag har landsstyret planer om at iværksætte omkring omsorgssvigt, sexualmisbrug af vore børn og unge, selvmord, alkoholrelaterede problemer, sociale problemer som følger af arbejdsløshed og boligmangel, vold, hærværk, snifning m.m.? (heller ikke her ønskes de sædvanlige svar, vi ved de eksisterer) - Hvordan har landsstyret tænkt sig, at dag- og døgninstitutionsområdet skal geares til at klare de mange og vanskelige opgaver som de stilles overfor i dag? - Hvordan har landsstyret planlagt videre- og efteruddannelsesområdet indenfor det sociale arbejde? Ovenstående er bare nogle af de spørgsmål, som er rejst i debatten, men ikke en er blevet besvaret fyldestgørende. Politikerne, landsstyret og især socialdirektoratet kan ikke tie længere! Kommunerne mangler mål, rammer og midler for det sociale arbejde, for at kunne løfte den sociale fordærv til et menneskeværdigt stade. Befolkningen ønsker klare meldinger, og vi tager ikke til takke med tomme politiske løfter og paroler, fordi de dybest set er tegn på ligegyldighed og manglende social forståelse! Vi ønsker realiserbare og konkrete tiltag, der skal sikre, at alle vore børn trygt kan udvikle sig til voksne der tror på sig selv og livet. Eller - mangler landsstyret politiske visioner, handlingsplaner og resurser for det fremtidige arbejde indenfor det sociale område?