Finansloven år 2000

Ens surt tjente penge går i stedet til øgede priser på el, vand og husleje samt diverse politikeres fejlslagne projekter og ditto store armbevægelser

Tirsdag d. 12. oktober 1999
Torben Jensen
Emnekreds: Politik, Økonomi.

I finanslovsforslaget til år 2000, varsles der igen stigninger, denne gang på husleje, el, vand samt forhøjet beskatning af firmabil. Igen virker de varslede stigninger som udslag af magtesløshed overfor landets økonomiske krise, til trods for at Grønland kun skal have indtægt på 25 procent af landets udgifter, de restende 75 procent kommer ind via bloktilskud fra den danske stat samt EU fiskeriaftalen. Man tror åbenbart, at man ved at forhøje skatter og afgifter kan redde landet fra ruin, men glemmer at stigninger automatisk vil medføre krav om lønstigninger. Det bliver jo heller ikke lettere at rekruttere personale til det berygtede sygehusvæsen, som man arvede i god stand fra Danmark. Ligeledes vil stigninger nok også medføre, at mange vil rejse tilbage, hvorfra de kom, da det efterhånden er meget dyrt at leve i Grønland, det er altså ikke nok at kunne lokke med naturoplevelser, som man også vil reducere for tilflyttere via nægtelse af jagtbevis i 2 år. I stedet burde de folkevalgte tage sig sammen og få luget ud i den tilskudsjungle og det kammerateri, der hersker her i landet, samt få effektiviseret den offentlige sektor, som efter manges mening er meget ineffektiv og overbemandet. Ligeledes burde man stille krav om en mere effektiv drift af blandt andet Nukissiorfiit og andre hjemmestyreejede virksomheder. Samt være meget mere kritisk, når hjemmestyret går ind i nye projekter, som for eksempel Puisi A/S, som man ikke har hørt meget til, men måske har de travlt med at tælle alle de millioner, som de budgetterede med. Ligeledes bør man være mere opmærksom på behovet af de nye fiskefabrikker, hvoraf mange efter kort tid ligger uvirksomme hen på grund af manglende indhandling og i nogle tilfælde manglende vand. Tuusi Motzfeldt tror ikke, at stigningerne vil medføre en flugt af højindkomstborgere. Der tager han meget fejl, da man i forvejen betaler meget i skat og ikke har de samme sociale goder som i blandt andet Danmark. Men måske håber han, at de danskere, der arbejder hårdt og tjener penge vil tage hjem, så Grønland kan være kun for grønlændere. Men pas nu på Tuusi, måske tager vi bloktilskuddet med hjem? Grønland må gøre sig klart, at med kun 50.000 mennesker spredt over et stort område og en infrastruktur samt et uddannelsesniveau, der ikke er tidsvarende til et moderne samfund, skal man tænke grundigt over, om der er råd at opretholde de mange uddannelsesinstitutioner her i landet, som er meget dyre at drive samtidig med, at man skal have importeret arbejdskraft til mange lærerstillinger (blandt andet til jounalist og sygeplejerske uddannelserne). I stedet burde landstyret arbejde mere på at tiltrække udenlandske virksomheder som for eksempel IT- og komunikationsfirmaer, som kan være med til at uddanne den nye generation, for der er altså ikke råstoffer nok til en egentlig grønlandsk eksportproduktion ud over fisk og rejer. Man begrunder en huslejestigning med, at man vil have folk til at købe egen bolig. Man burde da i stedet tilskynde folk til at spare mere op eventuelt via en skattebegunstigelse; men nej, man fjerner ved en huslejestigning folks mulighed for at spare mere op til egen bolig, da der så ikke er råd til at lægge lidt til side. Ens surt tjente penge går i stedet til øgede priser på el, vand og husleje samt diverse politikeres fejlslagne projekter og ditto store armbevægelser i et forsøg på at sikre sig en plads i historiebøgerne; men bare rolig kære politikere, I skal nok komme deri alligevel som eksempler på, hvordan man ikke skal forvalte et land som blev overdraget i rimelig stand; men nu er på vej til at være ruineret. Man må sige, at det er godt klaret på kun 20 år, ingengang lande i Afrika kan være med der. Nej, tag jer sammen og lad være med at bruge 2 kroner hvergang I tjener 1 krone.