Indsigt: Politiske hjerneceller i arbejde II

Politiske hjerneceller i arbejde II

Jeg synes det er synd for den ærlige åbenhedsproces vi i Landstinget og i Finansudvalget i særdeleshed, har påbegyndt, og som gerne skulle lede til en større forståelse for de politiske beslutningsprocesser

Torsdag d. 14. oktober 1999
Jørgen Wæver Johansen
Emnekreds: Politik.

Det var både med glæde og skuffelse, at jeg læste AG’s leder af 5. Oktober 1999. Glæde over at kunne konstatere, at lederskribenten var een af mine vælgere ved det seneste valg, og skuffelse over den politiker lede og ignorance, som lederskribenten gør sig til talsmand for.

At få skudt i skoene, at mine vurderinger i forbindelse med det arbejde jeg udfører kun kan tildeles min "ungdom og manglende erfaring" synes jeg, ærlig talt er under lavmålet. Det sjove er egentlig, at det er en beskyldning jeg har hørt siden jeg var 13 år gammel og påbegyndte min deltagelse i foreningsarbejdet her i landet. Som regel er det en beskyldning der bruges i sammenhænge hvor man ikke rigtig kan finde andet at hænge en person ud for.

Og egentlig tror jeg ikke, at det er den aldrende redaktør som fremkommer med denne konservative beskyldning.

At insinuere at der i denne forbindelse skulle være intentioner om "at skabe et monoment, som sikrer" evig berømmelse, er fuldstændig forrykt. Siumut’s indlæg er baseret på samfundsøkonomiske rentable betragtninger. Nuvel, det er visioner som rækker lidt længere i tidsperspektiv, end de sædvanlige navlebeskuende her-og-nu-og-måske-imorgen betragtninger. Fornyelse er ikke pr. definition en pest. Forslaget om at der kan anvendes alternative finansieringsformer, ifm. anlæggelse af rentable projekter, har netop til formål at mindske egenfinansieringen i opstartsfasen, for dermed at have flere midler til boliger, gode skoler, et godt sundhedsvæsen, og det sociale område, mv.

Lederskribentens betragtninger vedr. børn og voksne og politikeres brug af befolkningens penge, kan kun betragtes som et forsøg på at nedgøre politikkere og det arbejde vi udfører. Det insinueres jo direkte, at vi ikke kan finde ud af det arbejde vi er valgt til at udføre. Det synes jeg er ærgeligt, jeg synes det er synd for den ærlige åbenhedsproces vi i Landstinget og i Finansudvalget i særdeleshed, har påbegyndt, og som gerne skulle lede til en større forståelse for de politiske beslutningsprocesser, og tilføre mere viden til hele befolkningen, også til AG.

Misforstå mig nu ej, konstruktiv kritik er altid velkommen, men en kritik som kun er baseret på modpartens alder, og politikkernes påståede inkompetence er ikke særlig konstruktiv.

Med hensyn til kommentarerne omkring politikkernes hjerneceller i arbejde, vil jeg da opfordre lederskribenten til selv at stille op ved det næste valg, såfremt vore hjernecellers arbejde vurderes utilstrækkelig for lederskribenten. Vi gør det faktisk så godt som vi kan, og ikke med egen gevinst i øjenmed, men på vegne af og med håb om at det vil gavne det grønlandske samfund.

Jeg skal for den gode ordens skyld oplyse, at den fornyelse og de ideer som på vegne at Siumut gruppen blev fremført ifm. åbningsdebatten, er de betragtninger som en gruppe folkevalgte, der immervæk har 9899 voksne og beslutningsdygtige vælgere som bagland, er blevet enige om.