Indsigt: Betænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1998

Betænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1998

Efter Revisionsudvalgets opfattelse har der været tale om, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget

Søndag d. 17. oktober 1999
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers generelle bemærkninger.
3. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers bemærkninger i øvrigt
Afslutning


Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber har under behandlingen bestået af
  • Landstingsmedlem Lars Karl Jensen (S), formand
  • Landstingsmedlem Lars Sørensen (IA), næstformand
  • Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen (S)
  • Landstingsmedlem Daniel Skifte (A), Landstingsmedlem Anders Nilsson (A)
  • Landstingsmedlem Mogens Kleist (K)
Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber har foruden det konstituerende møde den 11. marts 1999 afholdt møder den 21. maj 1999, den 26. maj 1999, den 29-30. juli 1999, den 21. september 1999, den 23. september 1999, samråd den 29. september 1999, møde den 3. oktober 1999, møde den 8. oktober 1999 samt møde den 11. og 12. oktober 1999.

1. Indledning
Landsstyret afleverede den 19. april 1999 Landskassens regnskaber for 1998 i Landstingets Bureau. Samme dag blev Landskassens regnskaber for 1998 tilsendt medlemmerne af Udvalget til revision af Landskassens regnskaber. Regnskaber fra Grønlands Luftshavnsvæsen samt dansk version af regnskab fra Great Greenland og grønlandsk version af Bilag 1 til Landskassens Regnskab for 1998 blev efterfølgende tilsendt Revisionsudvalget. Regnskab for KNR for 1998 blev den 20. maj 1999 tilsendt Landstingets Bureau i dansk version. Revisionsudvalget har forgæves forsøgt at indhente den grønlandske version.

Revisionsudvalget skal udtale, at materiale, der tilgår udvalget, skal forelægge på grønlandsk og dansk. Dette er ikke sket til fulde, hvilket Revisionsudvalget finder kritisabelt. Dette forhold skal for fremtiden bringes i orden.

Udvalget til revision af Landskassens regnskabers medlemmer, Formand Lars Karl Jensen, Næstformand Lars Sørensen, Vittus Mikaelsen, Daniel Skifte og Mogens Kleist har grundigt gennemgået Landskassens regnskaber, herunder de Nettostyrede virksomheder, redegørelser fra Landsstyret, intern revision og revisionsprotokollat for 1998 fra ekstern revision. Landstingsmedlem Anders Nilsson har med Formandskabets godkendelse i perioden 20. september til 18. oktober 1999 virket som suppleant for Daniel Skifte, og er for Atassut underskriver af denne betænkning.

Revisionsudvalget har foruden afholdelse af møder og samråd tilskrevet Landsstyret med henblik på at indhente yderligere oplysninger. Revisionsudvalget har desuden anmodet ekstern revision om en nærmere undersøgelse af visse udvalgte forhold. Revisionsudvalgets ønske om oplysninger fra Landsstyret fremgår af Bilag A. Landsstyrets besvarelse er i et vist omfang kommenteret i denne betænkning.

2. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers generelle bemærkninger.


År 2000 problematikken
Revisionsudvalget har i sagens natur været meget opmærksom på Landsstyrets håndtering af år-2000 problematikken i Grønland.

På baggrund af gennemgået materiale fra intern- og ekstern revision har Revisionsudvalget bemærket, at der frem til foråret 1999 ikke har været klare ansvars- og opgavefordelinger i forbindelse med Landsstyrets håndtering af år-2000 problematikken.

Dette har ikke været tilfredsstillende, idet parathed til år-2000 problematikken fordrer, at der især på særlige vitale områder eksisterer krystalklare retningslinier. Det være sig i forbindelse med Sundhedsvæsenet, energi- og vareforsyning. Revisionsudvalget har for så vidt angår ansvarsfordelingen for løsning af år-2000 problematikken fra Landsstyret modtaget en oversigt, der tages til efterretning, jvf. Bilag 2.

Det er til trods for disse alvorlige ansvars- og opgavefordelingsproblemer Revisionsudvalgets opfattelse, at Landsstyret efterfølgende fra sommeren 1999 har påbegyndt arbejdet med og har iværksat en større handlingsplan, således at Grønlands Hjemmestyre synes at være parat til at imødegå år-2000 problematikken.

Dette og det videre arbejde desangående kan kun støttes af Revisionsudvalget, der imidlertid skal opfordre til, at koordineringen på området styrkes, således at alle Hjemmestyrets vitale enheder inddrages i den samlede handlingsplan, og således at der i det koordinerende arbejde tages kontakt til de Nettostyrede virksomheder, de Hjemmestyreejede A/S'er samt øvrige relevante enheder og institutioner.

Revisionsudvalget skal henstille til Landsstyret, at den turbulens, der i løbet af foråret og sommeren 1999 har været omkring Hjemmestyrets EDB-afdeling ikke må hindre at handlingsplanen bliver gennemført.

Revisionsudvalget finder, at Landsstyret på nærværende samling overfor det samlede Landsting skal afgive en statusredegørelse omkring Hjemmestyrets parathed til år 2000-problematikken.

Regnskabsinstrukser
Revisionsudvalget ønskede fra Landsstyrets side fremsendelse af allerede udarbejdede regnskabsinstrukser. De til Revisionsudvalget fremsendte regnskabsinstrukser fremgår af Bilag 3.

Udvalget har ønsket at få vished for, at der er sket udfærdigelse af regnskabsinstrukser iht. Landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om Hjemmestyrets regnskabsvæsen samt cirkulære om Hjemmestyrets regnskabsvæsen med ikrafttræden 1. oktober 1995.

Revisionsudvalget skal generelt om de modtagne regnskabsinstrukser henstille, at der skal ske en løbende ajourføring af disse, således at de til enhver tid afspejler de faktiske forhold, og at de afstemmes for så vidt angår organisation, opgaver, kompetencer og ansvar i de enkelte regnskabsførende enheder. Revisionsudvalget skal henstille til, at der inden udgangen af 1999, udarbejdes regnskabsinstrukser for alle Hjemmestyrets regnskabsførende enheder.

Revisionsudvalget skal i forbindelse med revisionsinstrukser udtale sin kritik overfor Direktoratet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked, der endnu ikke har færdiggjort rammeinstruks. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har deslige endnu ikke udarbejdet regnskabsinstrukser for eget område og for underliggende institutioner til trods for flere år gentagen revisionskritik og flere år efter reglernes ikrafttræden. Disse forhold skal på plads inden udgangen af 1999, hvor Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber skal have modtaget de manglende og godkendte regnskabsinstrukser.

Revisionsudvalget skal indskærpe vigtigheden af, at der for de enkelte regnskabsførende enheder sker behørig registrering af Hjemmestyrets værdier som anført i cirkulæret om Hjemmestyrets regnskabsvæsen.

Boligområdet
Revisionsudvalget tager bemærkninger fra ekstern revision til efterretning, og skal bemærke følgende:

Udvalget til revision af Landskassens regnskaber anbefaler at Landsstyret gør tiltag mod, at der sker revision af boligafdelingernes regnskaber.

Revisionsudvalget har fra Landsstyret modtaget oplysninger om udviklingen i boligstøtterestancerne og spurgt om der findes en samlet handlingsplan til nedbringelse af disse.

Revisionsudvalget har supplerende fra Landsstyret modtaget oplysninger fra INI A/S om udviklingen i boligstøtte- og lejerestanceudviklingen for fra 1986-99.

Revisionsudvalget skal udtale:
Revisionsudvalget ser generelt med meget stor bekymring på den betragtelige stigning i restanceudviklingen, der igennem mange år har været på boligområdet, og ønsker at Landsstyret får vendt denne negative udvikling.

Om Landsstyrets konkrete tiltag desangående, skal Revisionsudvalget yderligere bemærke, at Landsstyrets offentlig information om muligheden for at få omlagt boligstøtterestancer, der blev muliggjort i forbindelse med Efterårssamlingen 1998, er iværksat meget sent. Informationen burde allerede have været lanceret primo 1999. Revisionsudvalget vil fremtidigt have oplysninger om restanceudviklingen, således at det kan konstateres, hvorvidt tiltaget og handlingsplanerne vender restanceudviklingen i nedadgående retning.

Omkring INI’s a conto opkrævninger for varme 1998, hvor lejerne samlet betalte kr. 12, 7 mio. kr. for meget, sammenholdt med kr. 930.000, der er opkrævet for lidt, kan Revisionsudvalget ikke undlade at bemærke, at disse a conto opkrævninger burde være mere realistiske, således selskabet ikke låner midler fra lejerne til nedbringelse af restancer. For meget opkrævet a conto varme burde tillægges morarente på 6-8 %. Handlingsplan til nedbringelse af restancer burde rettes mod huslejen og ikke sammenblandes med varmeudgifterne.

Brug af eksterne konsulentydelser
Grønlands Hjemmestyre anvendte i 1998 omkring 79 mio. kr til eksterne konsulenter. Landsstyret har tilsendt Revisionsudvalget en opgørelse over, hvilke katagorier af konsulenter og dermed tjenesteydelser, der er gjort brug af.

Revisionsudvalget skal udtale, at brugen af eksterne konsulenter til levering af konkrete tjenesteydelser ofte vil være fornuftigt og velbegrundet, idet omfang disse arbejdsopgaver af faglige og ressourcemæssige årsager ikke kan løses med det faste personale.

Revisionsudvalget må imidlertid stille krav om, at Landsstyret i forbindelse med brug af eksterne konsulenter opstiller nogle klare regler. Regler der sikrer, at konsulentbegrebet ikke bruges til at omgå og sprænge de almindelige overenskomstfastsatte lønaftaler. Konsulentaftalerne skal som minimum være tidsbegrænsede, og indeholde præcise og veldefinerede arbejdsopgaver.

Revisionsudvalget skal anbefale, at alle aftaler om brug af eksterne konsulenter skal indrapporteres til, og godkendes af Administrationsdirektoratet.

Brugen af eksterne konsulentydelser skal revisionsmæssigt kunne belyses fuldt ud.

Bemærkninger til de enkelte ressortområder
På baggrund af revisionsprotokollat 1998 fra ekstern revision, sammenholdt med besvarende redegørelse fra intern revision skal Revisionsudvalget bemærke følgende:

/////Sekretariatet
Revisionsudvalget skal omkring brug af kreditkort bemærke, at gældende regler herom skal overholdes, herunder at afregninger skal være foretaget senest 14 dage efter rejsens afslutning.

/////Råstofdirektoratet
Revisionsudvalget har taget de revisionsmæssige bemærkninger til efterretning, hvilket er en påskønnelse af det videre arbejde med udarbejdelse af intern kontoplan.

/////Økonomidirektoratet
Revisionsudvalget skal omkring regnskabsinstruks henvise til de indledningsvise betragtninger herom. Regnskabsinstrukser skal være på plads og afspejle de organisations- og ressortændringer, der er sket i forbindelse med valget den 16. februar 1999.

I forbindelse med ensartet registrering af skøder, hvilket Revisionsudvalget støtter fuldt ud, finder Revisionsudvalget det påkrævet, at der etableres et registreringssystem, der skaber fuldstændig overblik over Hjemmestyrets bygninger og løsøre. Det videre arbejde med at få disse forhold på plads skal tillige tage højde for de bygninger og fundamenter, der eksempelvis findes i nedlagte bygder, tomme huse og lignende.

Revisionsudvalget noterer med tilfredshed, at påkrævede kontrol- og sikkerhedsforhold omkring Hjemmestyrets Økonomisystem NØS er på plads.

/////Skattedirektoratet
Revisionsudvalget finder det meget lidt tilfredsstillende og betænkeligt, at flere forhold omkring Skattedirektoratets incassofunktion ikke fungerer hensigtsmæssigt og effektivt. Det skal som led i en effektivisering i Hjemmestyrets økonomistyring henstilles, at disse forhold bringes i orden.

Styringen af AEB- midler, herunder debitoropfølgningen skal følge stram handlingsplan og procedurer, og integreringen med NØS må være tilvejebragt inden udgangen af 1999.

/////Personaledirektoratet
Revisionsmæssigt er det glædeligt, at Personaledirektoratet synes at virke tilfredsstillende. Revisionsudvalget har taget de revisionsmæssige vurderinger til efterretning, og formoder at disse forhold vil blive forbedret i Administrationsdirektoratet.

/////Direktoratet for Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige arbejder
Revisionsudvalget henviser til i denne betænkning allerede udtalte kritik i forbindelse med manglende regnskabsinstrukser.

Revisionsudvalget skal fremhæve bemærkninger fra ekstern revision, hvorefter der skal være procedurer, der sikrer en systematisk opfølgning på revisorerklæringerne fra de enkelte kommuner i tilfælde, hvor kommunerne administrerer beløb for direktoratet. Disse procedurer skal efter sigende være blevet etableret, hvilket Revisionsudvalget har taget til efterretning.

Revisionsudvalget har i forbindelse med Hovedkonto 30.13.10, Handicapforsorg i Danmark, anmodet om en nærmere redegørelse om bevillingerne til denne konto. Redegørelse fra ekstern revision er vedlagt denne betænkning, se bilag 4. Revisionsudvalgets kritik er sammenfattet i betænkningens hovedafsnit 3.

/////Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
Revisionsudvalget har taget til efterretning, at der er etableret nye procedurer med henblik på en mere effektiv opfølgning af udestående fordringer. Revisionsudvalget vil følge denne proces.

Revisionsudvalget har bemærket, at interne regler om anvisning og attestation af bilag ikke altid har været overholdt. Disse forhold er efterfølgende bragt i orden, hvilket Udvalget har taget til efterretning.

For så vidt angår Uddannelsesstøtteforvaltningen, hvor der igennem nogle år er arbejdet på en effektivisering i forbindelse med uddannelseslån, både hvad angår styring af udlån og kreditorforfølgning, foruden korrekt renteberegning, er det vigtigt at dette arbejde forsætter målrettet.

Revisionen skal støtte, at det videre arbejde hermed får høj prioritet, hvilket ikke mindst gælder arbejdet med at få det nye Lånesystem til at virke efter hensigten.

Revisionsudvalget har modtaget forvaltningsaftale indgået mellem KIIP, Direktoratet for Erhverv og Forsyning, Tele Greenland A/S og KNR omkring betaling for spredning af billed- og lydprogrammer. Revisionsudvalget skal påpege, at aftalen skal formaliseres, således at det fremgår, at KIIP's betaling for kædeleje tilgår Tele Greenland A/S direkte og ikke sker ved betaling via KNR.

/////Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Omkring ESU-lån er det af stor vigtighed, at der etableres enkle og effektive metoder til opfølgning af restancer, idet det på længere sigt vil være administrativt meget tungt, at skulle få dette system bragt på plads. Des længere tid der går, jo tungere vil byrden med manglende afdrag blive. Revisionsudvalget skal anbefale, at der tænkes mere langsigtet i forbindelse med administrationen af ESU-lån. Det er påkrævet med en langsigtet mål- og handlingsplan. Revisionsudvalget vil nøje følge den videre udvikling på dette område.

/////Direktoratet for Sundhed og Forskning
Revisionsudvalget har taget de revisionsmæssige bemærkninger til efterretning. Revisionsudvalget tager imidlertid forbehold for en revisionsmæssig undersøgelse af forhold omkring regninger for 1998, som Sundhedsdirektoratet havde overset. Der drejer sig om et beløb på omkring 8.5 mio. kr.

/////Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation
Regler for afvikling af udestående fordringer skal følges tæt, herunder udlæg for personale. Afregning skal ske i forhold til faste procedurer.

Det er med megen bekymring, at Revisionsudvalget har kunnet fastslå, at der for så vidt angår flere af de servicekontrakter, som direktoratet har indgået, ikke sker en tæt registrering af de aktiviteter og udgifter, der er indeholdt i servicekontrakterne.

Revisionsudvalget skal henstille til, at faste procedurer herom etableres meget hurtigt og om muligt indarbejdes i forbindelse med de fremtidige servicekontrakter. Det er meget betydelige beløb og vægtige formål, der er indeholdt i servicekontrakterne. Revisionsudvalget vil løbende holde sig orienteret om disse forhold.

/////Landstingets Bureau
Revisionsudvalget har taget revisionens bemærkninger til efterretning, og skal fremhæve det positive ved, at der er sket betydelige forbedringer omkring rejseafregninger, men at dette forhold til stadighed må opstrammes. Ligeledes gælder, at der må ske en mere konsekvent afgrænsning af udgifterne mellem Landstingets Bureau og Landstinget.

Hjemmestyrets Nettostyrede virksomheder
Følgende af Grønlands Hjemmestyres Nettostyrede virksomheder blev pr. 1. januar 1998 omfattet af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om Grønlands Hjemmestyres Nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v.

/////Great Greenland
Great Greenland, herunder Great Greenland A/S modtog i 1998 samlet tilskud fra Grønlands Hjemmestyre på kr. 45.542.000, foruden et anlægstillæg til Great Greenland på kr. 828.000, hvoraf kr. 296.000 er forbrugt. Årets resultat for Great Greenland blev et samlet underskud på kr. 5.375.000. For Great Greenland A/S vedkommende blev der tale om et underskud på kr. 953.000. Årets negative resultat skal tilskrives de på verdensplan i 1998 faldende skindpriser.

Revisionsudvalget kan med tilfredshed konstatere, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende regler for Hjemmestyrets Nettostyrede virksomheder.

/////Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning
Revisionsudvalget skal fremhæve, at revisionspåtegningen konkluderer, at årsregnskabet, med undtagelse af et enkelt forbehold, er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav.

Revisionspåtegningen tager imidlertid et stort forbehold for værdiansættelsen af virksomhedens værdiansættelse af anlægsaktiverne, der menes at være værdiansat for højt, hvilket igen betyder, at virksomhedens forøgede afskrivningsmuligheder står i misforhold til virksomhedens driftsforhold.

Nukissiorfiit påpeger, at den forøgede værdiansættelse af anlægsaktiverne synliggør virksomhedens behov for fremtidige reinvesteringer, således at forsyningssikkerheden for fremtiden kan opretholdes på nuværende niveau.

Ved at følge værdiansættelsen fra Nukissiorfiit fremkommer virksomheden med et underskud på ca. 72.5 mio. kr, hvilket langt overstiger årets bevilling fra Hjemmestyret på ca. kr. 26.3 mio.

Landstingets Revisionsudvalg indkaldte Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i samråd omkring værdiansættelserne.

Revisionsudvalget har været tilfreds med samrådet, og finder anledning til at fremhæve fremtidens behov for renoveringer på området.

/////Amutsiviit - Grønlands Værfter
Virksomhedens underskud i 1998 på kr. 14.767.262 er delvis dækket af en bevilling på kr. 13.400.000. Det resterende underskud på kr. 1.367.262 er tillagt tidligere års overførte underskud.

Revisionsudvalget har bemærket, at virksomheden revisionsmæssigt er godkendt i henhold til gældende regler. Der er imidlertid i årsregnskabet taget forbehold for dispensation efter gældende bekendtgørelse om virksomhedens regnskabsvæsen i forbindelse med værdiansættelse af værftsbygninger og beddinganlæg.

/////Misissueqqaarnerit - Grønlands Forundersøgelser
Revisionsudvalget skal med glæde bemærke, at den udførte revision ikke giver anledning til forbehold, og giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

/////Mittarfeqarfiit - Grønlands Luftshavnsvæsen
I 1998 oppebar virksomheden et driftsunderskud på kr. 67.777.381. Med driftstilskud fra Hjemmestyret blev underskuddet i 1998 kr. 1.977.381.

Revisionsudvalget har bemærket, at den udførte revision er retvisende, men at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af, at virksomheden i 1998 opnår dispensation fra reglerne i Hjemmestyrets bekendtgørelse om Grønlands Hjemmestyres Nettostyrede virksomheders regnskabsvæsen m.v. Dette for så vidt angår regnskabsmæssig behandling af anlægsaktiver, herunder værdiansættelse og afskrivninger.

Landstingets Revisionsudvalg indkaldte Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i samråd omkring værdiansættelserne.

Revisionsudvalget har været tilfreds med samrådet, og kan forstå at værdiansættelsen tager sigte mod eventuel senere omdannelse af virksomheden til anden virksomhedsform.

3. Udvalget til revision af Landskassens regnskabers bemærkninger i øvrigt


Bestyrelseshonorar til Hjemmestyrets embedsmænd
I forbindelse med Revisionsudvalgets betænkning under EM98/79 lød Revisionsudvalgets indstilling:

Udvalget skal indstille, at Landsstyret snarest ændrer denne ordning, således at honoraret/vederlaget som hidtil er tilgået embedsmanden, går direkte videre til Landskassen.

I forbindelse med Landsstyrets opfølgning af 19. april 1999 til Revisionsudvalget omkring Revisionsudvalgets betænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1997, blev der ikke redegjort for forholdet omkring bestyrelseshonorarer.

Revisionsudvalget måtte som følge heraf rette henvendelse til Landsstyret, og direkte adspørge, hvorvidt indstillingen blev fulgt eller ej. Revisionsudvalget har modtaget det svar, at Landsstyret stadig arbejder på sagen, herunder undersøger flere løsningsmodeller.

Revisionsudvalget har i forbindelse med sagen afholdt et møde med Landstingets Finansudvalg, og i begge Landstingsudvalg var der enighed om, at Landsstyret er pligtig til at følge indstillinger godkendt af Landstinget.

Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber påtaler særdeles skarpt, og finder det meget kritisabelt, at Landsstyret endnu ikke, for så vidt angår bestyrelseshonorarer til embedsmænd, der som led i deres ansættelse i Landsstyret placeres i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskabers bestyrelser som ejerrepræsentanter, har fulgt den indstilling, der blev fremsat i Udvalgets betænkning under EM 98, og godkendt af Landstinget.

Revisionsudvalget er holdningsmæssigt enig i den indstilling, der blev afgivet under EM 98, herunder begrundelsen for indstillingen, og stiller sig ganske uforstående overfor den langtrækning af sagen, som der er sket fra Landsstyrets side.

Revisionsudvalget skal indskærpe, at den tidligere indstilling følges, og at den afgivne indstilling ikke undergraves af løntillæg for bestyrelsesarbejde.

Revisionsudvalget skal i forbindelse med Landsstyrets skriftlige redegørelse yderligere udtale, at bestyrelsesmedlemmer, hvad enten de er Hjemmestyreansatte eller ej skal forsikres på behørig vis.

Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til at udarbejde et ændringsforslag til 3. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov for 2000, hvorefter bestyrelseshonorar for kr. 840.000 indtægtsføres.

Skattemæssig indberetning af fri bil, fri telefon, fri bolig, frirejser og andre skattepligtige goder
Revisionsudvalget er generelt af den holdning, at forbruget af "frynsegoder" ikke må stå i misforhold til den økonomiske formåen. Bliver det fra officielt politisk hold erklæret, at den økonomiske styring må være stram, påpasselig eller lignende, så må omsætningen af "frynsegoder" til enhver tid afspejle den økonomiske formåen, og være tilsvarende mådeholdende.

Revisionsudvalget har fra efteråret 1998 fulgt sagen omkring anskaffelse og anvendelse af tjenestebiler, herunder skatteindberetninger.

Revisionsudvalget har anmodet ekstern revision om, at se nærmere på brugen af, og den skattemæssige indberetning af fri bil. Resultatet af undersøgelsen er fremsendt til Landsstyret til orientering og videre behandling.

Revisionsudvalget skal i skarpe vendinger påtale Landsstyrets håndtering, eller manglende håndtering af den skattemæssige indberetning af skattepligtige goder.

Revisionsudvalget bifalder absolut udfærdigelse af Hjemmestyrets generelle retningslinier vedrørende centraladministrationens tjenestebiler af 18. februar 1999. Cirkulæret har imidlertid behov for betydelige præciseringer.

Revisionsudvalget har fra Landsstyret fået bekræftet, at cirkulæret ligeledes er gældende for Hjemmestyrets underliggende institutioner. Dette skal fremgå tydeligt.

Revisionsudvalget skal opfordre til, at Landsstyret påser, at retningslinierne ligeledes gøres gældende for alle Hjemmestyreejede selskaber.

Landsstyret har maksimeret en beløbsgrænse på kr. 200.000 til anskaffelse af tjenestebil. Revisionsudvalget har taget denne beløbsgrænse til efterretning. Revisionsudvalget skal samtidig indskærpe, at den fastsatte beløbsgrænse på kr. 200.000 til anskaffelse af bil og udstyr er absolut og skal overholdes. Revisionsudvalget finder, at det er meget kritisabelt, at Landsstyret omgår og undergraver egne regler ved at lade den bil, der står for udskiftning, indgå i en handel, hvorefter kr. 200.000 bliver tillagt salgsprisen og dernæst anskaffer en bil, hvis værdi herefter klart overstiger kr. 200.000.

Revisionsudvalget skal henstille til Landsstyret, at der er helt klare retningslinier til beskrivelse af, hvorvidt et brugerforhold af bil er skattepligtigt eller ej.

Omkring den skattemæssige indberetning af fri bil og fri telefon har Revisionsudvalget opfordret Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg til en nærmere vurdering af den skattemæssige indberetning af fri bil.

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg udtaler herom:
Det er Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse, at ønsker den, der er berettiget dertil, fri bil til rådighed, skal hele værdien af den frie bil indberettes uden at fradrage de perioder, hvor vedkommende ikke har anvendt bilen på grund af ferier eller tjenesterejser, uanset at bilen er stillet til direktoratets rådighed.

Hvis den pågældende bil er stillet til direktoratets rådighed, kan et Landsstyremedlem eller Direktør efter Skatte- og Afgiftsudvalget opfattelse alene undgå fuld beskatning, hvis det af direktoratet sikres, at en anden medarbejder beskattes af den pågældende bil, som Landsstyremedlemmet eller Direktøren ellers har rådighed over.

Det er Skatte- og Afgiftsudvalgets vurdering, at den skitserede ordning vil betyde en mere retfærdig beskatning af bil til rådighed, da det vil blive selve råderetten over bilen, der beskattes, og ikke brugen af bilen.
Revisionsudvalget har taget Skatte- og Afgiftsudvalgets opfattelse til efterretning, og kan støtte en administrativ enkel ordning.

Revisionsudvalget skal udtale, at Landsstyret for fremtiden skal påse, at der sker behørig indberetning til skattevæsenet af skattepligtige goder. Skattepligtige goder, såsom fri bil, fri telefon, fri bolig, skattepligtige frirejser og lignende, for alle ansatte og folkevalgte under Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret skal yderligere påse, at mængden af "frynsegoder" ud fra et strengt nødvendighedskriterium, ikke står i misforhold til Hjemmestyrets økonomiske formåen.

Forsømmelse af de skattepligtige indberetninger fra Landsstyrets side har medført en alvorlig afsvækkelse af respekten for både politikere og embedsmænd under Grønlands Hjemmestyre, og dette forhold tåler for fremtiden ikke gentagelse.

Finanslovens Hovedkonto 30.13.10. Handicapforsorg i Danmark
I forbindelse med Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 1999 ønskede Finansudvalget at Revisionsudvalget så nærmere på Hovedkonto 30.13.10, Handicapforsorg i Danmark, da Finansudvalget fandt, at udvalget ikke havde modtaget dokumentation for, at merudgiften ikke kunne være forudset. Finansudvalget udtalte, at niveauet for den endelige udgift burde have været kendt. Finansudvalget afholdt den 19. maj 1999 samråd om sagen med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Hr. Mikael Petersen, og måtte på baggrund heraf udtale ovennævnte kritik.

I forbindelse med Landstingstillægsbevillingslov 1 1999 blev der bevilget kr. 9 mio. på Hovedkonto 30.13.10.

Revisionsudvalget tilskrev den 21. juni 1999 Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med henblik på at få følgende oplysninger om Hovedkonto 30.13.10:

Landsstyremedlemmets redegørelse i forbindelse med samråd hos Finansudvalget den 19. maj 1999.

Oplysninger om beregningsgrundlaget for konto 30.13.10 i Landstingsfinanslov 1999, herunder det beregningsgrundlag, der afstedkom en ansøgning om en merbevilling for 1999 med 9 mio. kr.

Revisionsudvalget ønskede dernæst at blive gjort bekendt med aftalegrundlaget for området og antallet af personer, der i årene 1997-99 er visiteret til ophold og behandling i Danmark.

Den 23. juli 1999 modtog Revisionsudvalget en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Det blev i redegørelsen oplyst, at udgifterne i forbindelse med Hovedkonto 30.13.10 er svært forudsigelige grundet det forhold, at regningerne ikke modtages jævnt over året, at regninger kan være flere år forsinket, at nedsendte personer kan modtage særlige hjælpemidler og aftenskoleundervisning, som Hjemmestytret skal betale for, samt at der i efteråret 1998 mod forventning blev nedsendt 3 personer ekstra til Danmark.

Revisionsudvalget fandt ikke redegørelsen dækkende og udtømmende, og bad den 22. september 1999 ekstern revision om en nærmere undersøgelse af Hovedkonto 30.13.10.

Revisionsudvalget modtog torsdag den 7. oktober 1999 rapport af 5. oktober 1999 fra ekstern revision omkring Hovedkonto 30.13.10.Der henvises til bilag 4 i denne betænkning.

Rapporten konkluderer, at økonomistyringen på området er tilfredsstillend e, at de på kontoen anførte udgifter er rigtige, og at aftalegrundlaget ikke stiller Grønlands Hjemmestyre ringere end øvrige aftaleparter.

Rapporten fastslår derimod, at Direktoratet allerede den 31. august 1998 fra Danmarkskontorets socialafdeling var blevet gjort bekendt med, at der for 1998 var behov for en tillægsbevilling på 3.8 mio kr. Ikke desto mindre ansøger Direktoratet om en negativ bevilling på Hovedkontoen på 1.972 mio. kr.

Revisionsudvalget skal udtale:
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har for 1998 bevidst underprioriteret Hovedkonto 30.13.10, idet Direktoratet allerede den 31. august 1998 kunne forudse udgifterne på kontoen for hele 1998. Underprioriteringen er blevet dernæst blevet dækket af bevillingen på 9 mio. kr. i forbindelse med Landstillægsbevillingslov 1 1999.

Bevidst underprioritering i forbindelse med Finansloven er et forhold som Revisionsudvalget skal tage stærkt afstand fra. Det må ikke forefindes.

Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked har direkte adspurgt af Landstingets Finansudvalg og Landstingets Revisionsudvalg om en redegørelse for overforbruget på Hovedkonto 30.13.10, ikke redegjort for dette forhold, desuagtet at Direktoratet allerede den 31. august 1998 havde kendskab til det endelige udgiftsniveau for 1998 for Hovedkontoen.

At Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ikke har redegjort for de i Direktoratet kendte og faktiske forhold, finder Revisionsudvalget aldeles forkasteligt og skal udtale, at det er et forhold, der ikke hører hjemme i en parlamentarisk sammenhæng.

Revisionsudvalget skal afslutningsvis om sagen udtale, at der på baggrund sagens alvorlige karakter skal iværksættes en forvaltningsrevision i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, herunder en tilbundsgående undersøgelse af om Landsstyremedlemmet har været bekendt med de faktiske forhold i Direktoratet omkring konto 30.13.10 samt øvrige konti, og om det i forlængelse heraf er muligt at placere et ansvar efter gældende regler, idet der efter Revisionsudvalgets opfattelse har været tale om, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget.

Både in- og ekstern revision skal medvirke i undersøgelsen, og om fornødent kunne trække på juridisk bistand.

Revisionsudvalget skal orienteres om undersøgelsens resultat.

Øvrige forhold
Revisionsudvalget har ligeledes forhørt sig om det økonomiske mellemværende i forbindelse med brobyggeriet i Sisimiut-Ulkebugten. Revisionsudvalget har taget Landsstyrets redegørelse til efterretning, hvorefter byggeregnskabet forventes afsluttet ultimo 1999.

Revisionsudvalget har haft drøftelser omkring gældsforholdene for de Hjemmestyreejede selskaber. Revisionsudvalget ser med megen alvor på disse gældsforpligtelser, herunder Hjemmestyrets kautionsforpligtelser og skal i første omgang tilslutte sig henstilling nr. 4, der blev afgivet af Finansudvalget i forbindelse med betænkning vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 1999 afgivet til Landstingets 2. behandling.

Finansudvalgets henstilling nr. 4 lyder som følger:
Med udgangspunkt i det forhold, at Grønlands Hjemmestyre i sidste ende altid vil stå som garant for eventuelle låneforpligtelser de Hjemmestyreejede selskaber indgår - henstiller Finansudvalget, at Landsstyret fremover fast redegør for de disse selskabers økonomiske situation, herunder Landsstyrets forventning til eventuelt afkast. Redegørelsen kunne tænkes som en fast redegørelse til Landstinget i forbindelse med den årlige Efterårssamling.
Revisionsudvalget skal omkring de Nettostyrede virksomheder udtale, at Landsstyret i højere grad en hidtil bør styrke tilsynet med og kontrollen med de pågældende virksomheder. En styrkelse af indblikket med virksomhedernes drift og aktiviteter.

Omkring Hjemmestyret serviceaftaler med de Hjemmestyreejede selskaber, finder Revisionsudvalget ligeledes et fremtidigt behov for en større åbenhed om disse aftaler, således at enhver har mulighed for at få indblik i, og have føling med, om de pågældende aftaler bliver overholdt og efterlevet.

Det skal betænkes, at Grønlands Hjemmestyre via Finansloven yder meget store økonomiske midler til de pågældende selskaber mod at de pågældende selskaber til gengæld leverer en modydelse tilbage til Hjemmestyret. Modydelsen kan være krav om vareforsyningssikkerhed, driAsikkerhed, driftskapasitet, beskæftigelse, bestemte anlægsopgaver, et bestemt varesortement, prisfastsættelse og lignende.

Revisionsudvalget er opmærksom på, at visse aftaleforhold ikke skal tilgå offentligheden. Det være sig aftaleforhold om forretningshemmeligheder og øvrige forhold, der kan skade en kommerciel virksomhed.

Revisionsudvalget har i øvrigt taget bemærkninger fra ekstern revision til efterretning, og skal tilslutte sig, at Økonomidirektoratet skal styrke indsatsen omkring Hjemmestyret servicekontrakter.

Revisionsudvalget skal i lighed med ekstern revision henlede Landsstyrets opmærksomhed mod de fremtidige reinvesteringsproblemer og behov, der findes for Grønlands Luftshavnsvæsen, Amutsiviit og ikke mindst Nukissiorfiit.

Afslutning
Revisionsudvalget vil benytte lejligheden til at takke det tidligere Revisionsudvalg, herunder Formand Kristine Raahauge, for overleveret arbejdsmateriale samt anbefalinger for det videre arbejde i Landstinget Revisionsudvalg.

Revisionsudvalget ser frem til de kommende opgaver, hvorefter Revisionsudvalget påtænker hyppigere mødeaktivitet, konkrete udvalgsrejser, et tættere samarbejde med ekstern revision. Revisionsudvalget vil desuden arbejde mod, at afsatte midler til ekstern revision overføres til Landstinget, således at kompetence og midler vil være samlet.

Revisionsudvalget skal i øvrigt med tilfredshed bemærke, at det i forbindelse med den blanke revisionspåtegning konkluderes, at det af Landsstyret aflagte årsregnskab for 1998 for Landskassens, er aflagt i overensstemmelse med gældende regnskabsregler, og er retvisende.

Revisionsudvalget må imidlertid allerede på dette tidspunkt omkring Landskassens regnskab for 1998 tage forbehold for revision af kr. 8,5 mio fra Sundhedsvæsenet. De kr. 8,5 mio vedrører udgifter for 1998 og er ikke medtaget i Landskassens Regnskaber for 1998.

Revisionsudvalget er tilfreds med, at underskuddets størrelse i Landskassens regnskab for 1998 er mindre end budgetteret. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til stadig stram økonomisk styring.

Et enigt udvalg til revision af Landskassens regnskaber indstiller med det revisionsmæssige forbehold hermed Landskassens regnskaber for 1998 til Landstingets godkendelse.
  • Lars Karl Jensen, Siumut Formand
  • Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
  • Vittus Mikaelsen, Siumut
  • Anders Nilsson, Atassut
  • Mogens Kleist, Kandidatforbundet