Befinder du dig i en anden verden, Otto?

Det er pinligt, fordi et menneske - som er blevet vist den tillid, at blive valgt til Landstinget - burde betale tilbage ved at gennemtænke sine forslag.

Fredag d. 22. oktober 1999
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet, Økonomi.

Diskussionen om prioriteringer i Sundhedsvæsenet er så småt er ved at komme igang. Samtidig kræver Otto Steenholdt at alle patienter, der flyves til og fra behandling, får en sygeplejerske med i hånden... Sundhedsvæsenet har siden hjemtagelsen udviklet sig til at udgøre et alvorligt problem for Landskassen. Det er der mange grunde til. En del af problemerne påføres os udefra af omverdenen; en del kan vi selv gøre noget for at ændre. Under alle omstændigheder er vi tvunget til at forholde os til problemerne. Det er svært for os at påvirke, at lægestudiet, som foregår udenlands, bliver mere og mere specialiseret - og at det derfor bliver sværere og sværere at finde 1æger med tilstrækkeligt Tarzan- hormon til at fungere uden bagvagt i et grønlandsk distrikt. Det er også svært for os som samfund at påvirke os selv til at ryge og drikke mindre, så vi ikke skal behandles så meget. Selvom Paarisa og andre gode kræfter gør et godt forsøg. Det er op til os selv at sørge for, at vores Sundhedsvæsen fungerer så godt og effektivt som muligt, med det personale vi nu kan tiltrække, og de sygdomme vi nu går og får. Og ikke mindst: Det er op til os selv at skabe os et realistisk billede af, hvad vi rent faktisk kan forvente at få af vores Sundhedsvæsen, med de penge vi nu er villige til at binde i halen på det. Hvis vi brugte alle Landskassens indtægter til at sende 1æger på krydstogt med små indlagte "arbejdspauser", kunne vi nok få besat alle vikariaterne. Men vi er jo enige om, at Landskassen også skal bruge penge til undervisning, socialvæsenet osv. Derfor er vi pisket til at begynde at diskutere, hvad vi kan undvære. Hvad vores Sundhedsvæsen ikke skal beskæftige sig med. For vi kan ikke få det hele - heller ikke hvis det lykkedes os at få gjort rent i alle de små ineffektive hjørner, der findes i alle systemer. I den situation er det pinligt at høre et Landstingsmedlem kræve ind, fuldstændigt ugennemtænkt. Otto Steenholdt stiller sig, for åbent kamera i Qanorooq tirsdag den 5. oktober, og kræver, at alle (!) patienter, der flyves frem eller tilbage over Atlanten skal ledsages af en sygeplejerske. Jeg kan finde på 1000 ting, jeg hellere vil have, at min skat skal bruges til. Og jeg kan finde på 100 ting, jeg hellere vil have, at en sygeplejerske skal bruge sin arbejdsdag på, end at flyve. Naturligvis skal en syg patient ledsages af en sygeplejerske - eller sågar en 1æge - hvis der er fare for, at patienten får brug for pleje eller behandling under transporten. Det vurderer 1ægerne, før de sender patienten afsted. Og naturligvis skal en patient - der måske er svækket af sin sygdom, og måske forvirret over at befinde sig i en ukendt by - hjælpes igennem sin rejse. Men det må Sundhedsvæsenet kunne klare med pædagogiske rejsevejledninger, aftaler med flyselskabernes personale og måske en døgnåben patient-transport-hotline. Otto Steenholdts forslag er uansvarligt, fordi det er med til at skabe en forventning om, at vi har råd til alt; vi kan bare kræve. Og det er pinligt, fordi et menneske - som er blevet vist den tillid, at blive valgt til Landstinget - burde betale tilbage ved at gennemtænke sine forslag.