Indsigt: Politisk storfanger svigter vælgerne

Politisk storfanger svigter vælgerne

Det var hans oprør mod Siumut og hans holdning til selvstændighed og måske også til billetpriserne, der skaffede ham de mange stemmer.

Tirsdag d. 26. oktober 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

DER ER NOGEN logik i Per Rosing Petersens beslutning om at forære sin stemme i Landstinget væk til Siumut. Dels er han gammel siumutter og har - selv i forbindelse med sin opstilling som enkeltkandidat ved sidste landstingsvalg - sagt, at han fortsat føler sig som siumutter. Nu mener han desuden, at hans mærkesager fra valget bedst fremmes gennem et snævert samarbejde med Siumut. Derfor har hans politiske forretning holdt flyttedag og hans 1.409 vælgere fået et Siumutstempel i panden.

Gad vidst, om de kan se logikken?

De ufatteligt mange vælgere, der vovede at sætte deres stemme ind på en enkeltkandidat, stemte ikke på Siumut eller på en siumutkandidat. De stemte på en oprører. En der ikke fandt sig i at blive trampet på, en der havde et budskab, og som ville have det igennem - også selvom det blev på bekostning af politisk karriere og ståsted.

PER ROSING PETERSENS vælgere var selv oprørere. De var trætte af de "gamle" politikere og det politiske gedemarked, der ikke fører nogen steder hen. Derfor stemte de på et parti-upolitisk alternativ, der ville slås for billige rejser og fuldstændig selvstændighed for Grønland - helst med det samme og gerne på bekostning af bloktilskuddet, for det gik deres kandidat nemlig også ind for i valgkampen. Per Rosing Petersens vælgere ønskede - og det gør de formentlig stadig - at danskernes dominans skal væk, så vi kan undgå de mange drab, selvmord, sexuelt misbrug af børn og drukkenskab. - Grønland er et sygt samfund, sagde han, - grønlænderne er blevet glemt undervejs i udviklingen.

Det var hans oprør mod Siumut og hans holdning til selvstændighed og måske også til billetpriserne, der skaffede ham de mange stemmer.

NU SIGER HAN, at den politik, han blev valgt på, bedst fremmes ved at påvirke Siumut indefra. Men det vil kræve mere end adskillige rundsave på albuerne. Siumut siger nemlig ikke farvel til bloktilskuddet fra Danmark. Dertil er det for svært at tjene penge, og der er brug for mange. Der er altid brug for flere, end der bevilges i de forskellige hjemmestyredirektorater, og det får oven i købet nogle landsstyremedlemmer til at løbe om hjørner med Landstinget.

Hvis det er større selvstændighed, Per Rosing Petersen regner med at opnå med Siumut, stiller han altså alt for store forventninger til partigruppens formåen. Men det er heller ikke sikkert, det er det, han tænker mest på.

SIDSTE TIRSDAG sagde det nybagte medlem af Siumuts landstingsgruppe til AG, at han nu og fremover har tænkt sig at bruge masser af tid på det nye private trafikselskab, han er i gang med at starte. Og da trafikpolitikken netop var et af Per Rosing Petersens kardinalpunkter i valgkampen, er det nærliggende at tro, at dette politiske område har været berørt under hans forhandlinger med partiet.

Den ene del af dette arrangement er privat, og den anden politisk. Samarbejdet med Siumut kan fremme begge formål, og man kan ikke lade være med at tænke på, at en politisk handel om Per Rosing Petersens stemme i Landstinget kan få afgørende betydning for hans private interesser.

Det er en usædvanlig dum sammenblanding af politik og private interesser. Per Rosing Petersens deltagelse i trafikpolitiske drøftelser af denne art er "inhabilitet af første grad" og rævekagebageri af dimensioner.

SELV SAGDE Per Rosing Petersen for en uge siden til AG, at han regner med, Siumut vil støtte trafikselskabet, og for godt en måned siden afslørede han i et interview om trafikselskabsplanerne, at han ved et møde med landsstyremedlem for trafik, Steffen Ulrich-Lynge, havde mødt stor velvilje.

Nu er tiden så inde til at flytte den politiske slagkraft over til siumutterne. Alligevel understregede Per Rosing Petersen, at det private trafikselskab ikke har været drøftet med Siumut i forbindelse med hans tilbagevenden til partiet, men han indrømmede, at et nyt trafikselskab vil være til gavn for ham. - Men det kommer også samfundet til gode, sagde han.

Den har vi hørt før. Blandt andet, da medlemmer af det gamle landsstyre prøvede at undskylde den ulovlige licitationssag med kollegiebygningerne i Qaqortoq med bemærkninger om, at det var til samfundets bedste.

DE 1.409 VÆLGERE, der satte kryds ved Per Rosing Petersen ved sidste landstingsvalg, kan kun føle sig snydt. Deres valg var et vaskeægte kampvalg, men nu har bannerføreren, valgets politiske storfanger, hængt fangstredskaberne tilbage på væggen.

Det betaler sig bedst!