Indsigt: Udenrigspolitisk Redegørelse

Udenrigspolitisk Redegørelse

Denne redegørelse har til hensigt at give en kort og oversigtlig præsentation af Landsstyrets udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år.

Tirsdag d. 26. oktober 1999
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Afgrænsning
Landsstyrets Målsætning
Disposition
Del I: Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv
Del II: Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde
Processen
1. Rigsfællesskabets Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
1.1. Rigsmøder
1.2. Kleist/Friis Udvalget
1.3. Nordatlantudvalget
1.4. Permanent Committee
1.5. Forsvarskommissionen af 1997 og Forsvarsforliget
1.6. Orienteringsprocedure for Grønlands Kommando
1.7. Dansk Udenrigspolitisk Institut - DUPI
2. Det Arktiske Samarbejde
2.1. Arktisk Råd
2.2. Nunavut
2.3. Inuit Circumpolar Conference - ICC
2.4. Grønlands Repræsentation i Ottawa
3. Det Nordiske Samabejde
3.1. Nordisk Ministerråd
3.2. Grønlandske Perspektiver i Det Nordiske Samarbejde
3.3. Danmarkskontoret i København
4. Det Europæiske Samarbejde
4.1. Den Europæiske Union - EU
4.2. Oversøiske Lande og Territorier - OLT
4.3. Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension
4.4. Grønlands Repræsentation i Bruxelles
5. Det Globale Samarbejde
5.1. De Forenede Nationer - FN
5.2. Verdenshandelsorganisationen - WTO
5.3. OECD-rapporten om Grønlands Økonomi
6. Fiskeri
6.1. Fiskeriforhandlingerne med EU
6.2. Nordvestatlantisk Fiskerisamarbejde
6.4. Nordatlantisk Laksefiskerisamarbejde
6.5.Fiskeriaftale med Canada
6.6. North Atlantic Fisheries Ministers Conference
7. Fangst
7.1. Den Internationale Hvalfangstkommission - IWC
7.2. Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr
7.3. Sælfangst mellem Canada og Grønland
8. Råstofområdet
8.1. Råstofmarkedet
8.2. International Markedsføring
8.3. Arktisk Råstofsamarbejde
9. Erhvervsudvikling
9.1. Vestnordisk Samarbejde
9.2. Samarbejde med Island om Turisme
9.3. Nye Intiativer på Turismeområdet
9.4. Erhvervspolitiske Initiativer
10. Informationssamfundet
10.1. Telekommunikation
11. Sundhed
12. Kultur og Uddannelse
12.1. Kulturelle Samarbejdsprojekter
12.2. Sportsaktiviteter
12.3. Mellemfolkeligt Samarbejde
12.4. Folkeskolerevisionen
12.5. EU-programmer inden for Kultur, Uddannelse og Forskning
13. Arbejdsmarked
13.1. Det Nordiske Samarbejde
13.2. Arbejdsmarkedsudvikling og EU
13.3. ILO-Konventioner
13.4. Nordjob
14. Sociale Anliggender
15. Statistik
15.1. Det Nordiske Statistiske Samarbejde
15.2. Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse
15.3. Opbygningen af en Miljøstatistik
16. Miljø og Natur
16.1. Arktisk Råd og Miljø og Natur
16.2. PAME og EPPR
16.3. CAFF
16.4. Det Samlede Miljøprogram indenfor Arktisk Råd - AEPS
16.5. Konventionen om Handel med Truede Dyr og Planter - CITES
16.6. Verdensnaturunionen - IUCN


Indledning
Denne redegørelse har til hensigt at give en kort og oversigtlig præsentation af Landsstyrets udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år.

Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik er Landsstyreformandens ressort, og varetages i henhold til Hjemmestyreloven og i et nært samarbejde med Udenrigsministeriet. Landsstyret lægger endvidere vægt på den løbende koordination med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, som foregår i henhold til lov om Landsting og Landsstyre.

Afgrænsning
Da udenrigspolitiske og internationale aktiviteter indgår som et integreret element i de enkelte ressortområder, er det Landsstyrets mål at styrke indsatsen for samordning og koordination. Til brug for Landstingets udenrigspolitiske debat indeholder Udenrigspolitisk Redegørelse ´99 derfor status over Landsstyrets indsats på centrale områder, samt perspektiver for udviklingen i den nærmeste fremtid. Det er endvidere Landsstyrets ønske, at redegørelsen og den efterfølgende debat også for en bredere kreds vil synliggøre den udenrigspolitiske dimension i Grønlands udvikling.

Landsstyrets Målsætning
Landsstyret har iværksat et målrettet arbejde for at sikre Grønlands interesser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem Rigsmyndighederne og Grønlands Hjemmestyre blev drøftet under Rigsmødet i januar 1999, og i forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsplan, som havde til opgave at identificere de udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder, hvor Grønland har interesser. Udvalget fremkom med sin rapport - den såkaldte "Anorak-rapport" - i juli måned.

Disposition
I lighed med tidligere år er redegørelsen organiseret ud fra en geopolitisk og en ressortmæssig betragtning. Redegørelsens første tematiske hovedgruppe omfatter således en redegørelse for det arktiske, nordiske, europæiske og globale samarbejde. Den anden hovedgruppe omhandler de udenrigspolitiske aspekter ved de ressortområder, hvis aktiviteter i stigende grad påvirkes af internationaliseringen. Fremstillingen i denne del sker i uprioriteret rækkefølge. Herunder behandles det internationale samarbejde inden for fiskeri, fangst, råstofsektoren, erhvervsudvikling, informationssamfundet, kultur og uddannelse, arbejdsmarked, statistik, miljø, natur og sundhed.

Del I: Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv
Landsstyret formulerer Grønlands udenrigspolitiske interesser i forståelse med og i hensyn til det arktiske nærområde. De vedtagne målsætninger i de cirkumpolare fora søges forfulgt i de organisationer, Grønland er relateret til. Landsstyrets udenrigstjeneste er organiseret med Udenrigskontoret i Nuuk som det centrale omdrejningspunkt. I nært samarbejde med Grønlands Repræsentationer i Ottawa og Bruxelles samt Danmarkskontoret udvikles relationerne indenfor det arktiske, nordiske, europæiske og globale samarbejde.

Derfor er redegørelsens første del opbygget med en gennemgang af de grønlandsk/danske samarbejdsorganer, hvor Grønland har en direkte indflydelse på Rigsfællesskabets fælles udenrigspolitik. Derefter gennemgås årets aktiviteter med Arktisk Råd, Nunavut og ICC, samt Grønlands Repræsentation i Ottawa. På tilsvarende vis er Danmarkskontoret beskrevet i sammenhæng med Landsstyrets nordiske samarbejde, ligesom Bruxelles-repræsentationen er beskrevet under det europæiske samarbejde. Det globale samarbejde beskriver både Landsstyrets engagement i FN og Verdenshandelsorganisationen WTO samt OECD.

Del II: Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde
Udenrigskontoret søger at styrke serviceringen af Direktoraterne i de internationale aktiviteter. De kvartalslige tværdirektorale møder, hvor Landsstyrets internationale aktiviteter praktisk koordineres, er i højere grad blevet suppleret med flere konkrete projekter, hvor Udenrigskontoret fungerer som projektkoordinator i en opstartende fase. Formålet har været bedst muligt at benytte de muligheder, Grønland har for at deltage i det internationale samarbejde.

Grønlands OLT-status har givet adgang til foreløbig 19 EU-programmer inden for Uddannelse, Erhvervsudvikling og Informationssamfundet. Disse muligheder søges benyttet ved et målrettet samspil med Landsstyrets engagement i tilsvarende nordiske programmer. Hensigten er, at de første erfaringer med programsamarbejde indenfor Uddannelse og IT skal danne model for de øvrige ressortområder. Udenrigskontoret har positive erfaringer med det hidtil igangsatte arbejde og organiserer sig til at kunne håndtere de kommende udfordringer.

En status over Direktoraternes internationale aktiviter gives i de enkelte ressort-kapitler, der starter med de fire søjler i Grønlands Erhvervsudvikling: Fiskeri, Råstof, Tusisme og Land- baserede erhverv. Herefter gennemgås i uprioriteret rækkefølge ressort for ressort.

Processen
"Anorak-rapporten" er en solid beskrivelse af det eksisterende arbejde, som foregår indenfor de rammer, som Grundloven og Hjemmestyreloven udstikker. Næste skridt i Landsstyrets målrettede arbejde for at sikre Grønlands interesser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område foregår på to planer. På det politiske plan vil Landsstyret nedsætte en intern kommission, der skal udarbejde en betænkning vedrørende mulighederne for at forøge Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence, med henblik på at sikre Grønlands totale medvirken i sagsområder, hvor Grønland har interesse og ønske om større indflydelse. På administrativt plan intensiveres koordinationen på området mellem Rigsmyndighederne og Grønlands Hjemmestyre, således at der sikres en højere grad af målopfyldelse på det udenrigspolitiske område.

Grønland deltager i en række internationale samarbejdsorganer inden for det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde. For at Grønlands geopolitiske interesser varetages bedst muligt, er det Landsstyrets politik at intensivere den målrettede og koordinerede indsats. Et konkret eksempel på arbejdet for at bygge bro er Landsstyrets udenrigspolitiske initiativ Det Arktiske Vindue i EUs Nordlige Dimension, der har til formål at skabe en platform sammen med det cirkumpolare samarbejde, herunder Nunavut og Canada, således at EU løbende vil inddrage arktiske hensyn i sine politikker og initiativer. Landsstyreformanden vil den 12. november under et EU-Udenrigsrådsmøde i Helsingfors fremlægge dette udenrigspolitiske initiativ.

//////DEL I: Landsstyrets Geopolitiske Perspektiv


1. Rigsfællesskabets Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
Blandt andet for at styrke koordinationen af Grønlands udenrigspolitiske relationer oprettedes pr. 1. januar 1999 et nyt kontor i Udenrigsministeriets Nordgruppe - N.7 - med i alt fire akademiske medarbejdere samt (midlertidigt) en akademisk medarbejder udlånt og aflønnet af Grønlands Hjemmestyre.

Samarbejdet om Rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik foregår i en række udvalg og komiteer, dels på politisk niveau, dels på embedsmandsniveau.

1.1. Rigsmøder
I juli 1998 udtalte Statsministeren til pressen i forbindelse med et møde med Landsstyre- formanden i Sydgrønland:
"Danmark har ansvaret for udenrigspolitikken, men vi kan godt blive bedre til at vise os sammen med repræsentanter for det grønlandske hjemmestyre. Jeg forstår da godt, at de ønsker at være med, og jeg mener at tiden nu er inde til at det kan ske".
Udenrigsministeren måtte p.g.a. Kosovo-situationen aflyse sit besøg i Nuuk i forbindelse med behandlingen af den årlige udenrigspolitiske redegørelse i Landstinget. Der blev derfor først lejlighed til at videreføre drøftelserne om dette emne med regeringen under Rigsmødet den 9. januar 1999.

Her foreslog Landsstyreformanden, at der på embedsmandsplan blev nedsat en fælles dansk- grønlandsk embedsmandsgruppe vedrørende Hjemmestyrets rolle i udenrigsanliggender. Statsministeren tilsluttede sig dette forslag, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med følgende kommissorium:
  • At identificere de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesser.
  • At udarbejde forslag til retningslinjer for inddragelsen af Grønland Hjemmestyre i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Det var enighed om at grundlaget er hjemmestyreloven, og at arbejdsgruppen derudover skal tage hensyn til den praksis, der har udviklet sig.

Arbejdsgruppens rapport skulle forelægges for Rigsmødet i august 1999.

Statsministeren tilkendegav under et pressemøde efter Rigsmødet, at arbejdsgruppen skulle undersøge, hvordan man skaber mulighed for, at Grønland får en udenrigspolitisk profil og en rimelig tilstedeværelse i situationer, hvor Grønland er involveret eller har interesser. Statsministeren understregede samtidig, at dette måtte ske inden for den eksisterende lovgivnings rammer, der er temmelig brede.

Efter Landstingsvalget den 16. februar 1999 dannede Siumut og IA et nyt landsstyre. I koalitionsaftalen indgår, at alle muligheder inden for hjemmestyreordningen skal undersøges, herunder udenrigs- og sikkerhedsområdet, med henblik på at sikre Landsstyrets totale medvirken. Parterne aftalte derfor at nedsætte en kommission, der i Grønland skal arbejde med at afdække Grønlands selvstændige placering inden for Rigsfællesskabet, samt hvorledes Grønland placeres, såfremt Danmarks grundlov skal ændres.

Landsstyret anmodede på denne baggrund om, at arbejdet blev stillet i bero indtil videre. På et møde i Kleist/Friis-udvalget den 19. maj 1999 blev det aftalt, at arbejdet skulle genoptages med henblik på, at rapport kunne forelægges for Rigsmødet den 7. august 1999. Det blev samtidig aftalt, at rapporten kun skulle omhandle 1. del af kommissoriet, dvs. beskrivelsen af praksis mv. Der skulle således ikke fremsættes forslag til retningslinjer.

Rapporten blev herefter udarbejdet og forelagt for Rigsmødet den 7. august 1999. Der var enighed om, at den indeholder en værdifuld beskrivelse af den vækst, der er sket mht. bredde og aktivitetsniveau for Hjemmestyrets udenrigsrelationer - en vækst der er sket inden for rammerne af hjemmestyreloven og som i sig selv er et vidnesbyrd om et velfungerende Rigsfællesskab. Der var endvidere enighed om på administrativt plan at arbejde på konkrete tiltag til at øge Hjemmestyrets synlighed i udenrigspolitikken .

1.2. Kleist/Friis Udvalget
Det grønlandsk/danske Embedsmandsudvalg vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, det såkaldte Kleist/Friis udvalg, har i det forløbne år især beskæftiget sig med rapporten om Grønlands Hjemmestyres rolle i udenrigsanliggender (jf. ovenfor). Endvidere drøfter udvalget fortsat spørgsmålet om revision af forsvarsaftalen, hvor man i det forløbne år har koncentreret sig om mulighederne for at indgå konkrete tilllægsaftaler om hhv. miljø og beskatning. Dette skyldes, at der på politisk niveau ikke er enighed mellem Regeringen og Landsstyret om behovet for en ajourføring af forsvarsaftalen. Landsstyret har her fastholdt, at forsvarsaftalen bør ajourføres, ligesom Regeringen har fastholdt sin afvisning.

1.3. Nordatlantudvalget
På baggrund af Færøbanksagen er det besluttet at nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal styrke kontakten mellem de danske myndigheder og det færøske og det grønlandske hjemmestyre. Udvalgets formand er Statsministeriets departementschef. Hjemmestyrets adm. direktør, hhv. Færøernes Landsstyres generaldirektør er medlemmer, ligesom de to rigsombudsmænd er medlemmer.

Udvalget havde sit 1. møde i september 1998. Det har bl.a. drøftet spørgsmålet om Rigsfællesskabets rolle i udenrigsanliggender, og har forberedelsen af Rigsmøderne som fast punkt på dagsordenen.

1.4. Permanent Committee
Komiteen, hvis medlemmer består af repræsentanter fra Grønland/Danmark og USA, har på sine møder behandlet en række sager med tilknytning til Pituffik, Dundas og andre spørgsmål af fælles interesse.

Permanent Committee har i 1998-99 især været forum for behandlingen af Landsstyrets krav om udskillelse af Dundas fra forsvarsområdet. På et møde i efteråret 1998 tilkendegav amerikanerne, at de på visse betingelser mht. anvendelsen af området samt krav vil sikkerheden kunne anbefale, at forhandlinger om de nærmere vilkår indledes. Før forhandlinger indledes, skal de amerikanske forhandlinger have en forhandlingsbemyndigelse fra Regeringen (en såkaldt circular 175 bemyndigelse). Denne procedure er imidlertid trukket ud, og for nærværende (august 1999) er bemyndigelsen endnu ikke meddelt til de amerikanske forhandlere.

Fra grønlandsk/dansk side har man fastholdt, at man på baggrund af det hidtidige forløb forventer, at forhandlinger kan indledes i 1999.

Permanent Committe har endvidere behandlet sager om blandt andet landingstilladelser i Pituffik for civile fly, oprydning efter fund af ammunitionsrester i Kangerlussuaq, miljøregistrering af forsvarsområdet samt miljøoprydning, samt servicering af firmaer i forbindelse med råstofefterforskning.

1.5. Forsvarskommissionen af 1997 og Forsvarsforliget
Landsstyret har været tilforordnet Forsvarskommissionen med to pladser. Landsstyret har således på politisk plan været repræsenteret af Landsstyreformanden og på administrativt plan af direktøren i Udenrigskontoret. Forsvarskommissionens betænkning blev afgivet i januar 1999. I betænkningen indgår - efter forslag fra landsstyret - en redegørelse for forsvarsområdernes rolle i dansk sikkerhedspolitik. Redegørelsen behandler således Grønlands rolle i dansk sikker-hedspolitik, det danske forsvars opgaver i Grønland og den amerikanske bases forventede fremtidige rolle

På baggrund af Forsvarskommissionens arbejde indgik Regeringen og en række partier i maj 1999 forsvarsforlig for perioden 2000-2004. I forligsteksten er aftalt, at det overvejes at reducere og flytte flådestation Grønnedal til Nuuk. Denne tanke var også fremsat i 1995. Landsstyret har været afvisende over for forslaget og har bl.a. peget på behovet for miljøoprydning, hvis Forsvaret forlader Kangilinnguit.

1.6. Orienteringsprocedure for Grønlands Kommando
Efter drøftelse i Kleist/Friis-udvalget er det aftalt, at der afholdes halvårlige orienteringsmøder mellem Grønlands Kommando og Landsstyrets Sekretariat. På møderne skal der ske en gensidig orientering om militære aktiviteter i Grønland og andre spørgsmål af fælles interesse. Endvidere er det aftalt, at Grønlands Kommando orienterer Hjemmestyret direkte om pludseligt opståede sager eller situationer, der er af interesse for Hjemmestyret. Denne ordning har fungeret tilfredsstillende siden efteråret 1998 og har medvirket til en væsentlig hurtigere og mere direkte informationsformidling på dette område.

1.7. Dansk Udenrigspolitisk Institut - DUPI
Landsstyret er repræsenteret i DUPI´s repræsentantskab med et medlem. DUPI har i dette efterår iværksat en udredning om FN og Danmark. Udredningen vil give bud på, hvad de danske interesser i FNs fremtidige udvikling er, hvad organisationen skal bruges til, og hvordan den skal indrettes.

I den forbindelse er det Grønlands interesse, at udredningsarbejdet også omfatter oprindelige folks rettigheder og de mål, Grønland/Danmark vil sætte sig i den henseende. I forbindelse med studier af konfliktløsninger og afvikling af kolonier, har det vist sig relevant at studere Rigsfællesskabets konstruktion, og de potentialer det indeholder.

2. Det Arktiske Samarbejde
Grønlands geografiske placering gør det naturligt, at samarbejdet i cirkumpolare fora og med Canada har en høj prioritet i Landsstyrets udenrigspolitiske tiltag. Dette engagement udmønter sig konkret i Grønlands deltagelse i Arktisk Råd, i samarbejdet med Nunavut og de øvrige inuitområder, ICC og opbygningen af Ottawa-Repræsentationen.

2.1. Arktisk Råd
Arktisk Råd etableredes i 1996 under canadisk formandskab. Formandskabet, som løber over en 2-årig periode, har siden september 1998 været varetaget af USA.

Arktisk Råd har medlemskab af de 8 arktiske stater: USA, Rusland, Canada, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark, samt 4 Permanent Participants: ICC, RAIPON, Samerådet samt Aleut International Association. Derudover har en række ikke-arktiske stater, mellemstatslige organisationer og ikke-statslige organisationer observatørstatus i rådet.

Grønland deltager i Rigsfællesskabets delegation på SAO-niveau (Senior Arctic Officials) ved Udenrigskontoret.

2.1.1. Miljøsamarbejdet
Arktisk Råd udsprang af det arktiske miljøsamarbejde, AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). De væsentligste aktiviteter i Arktisk Råds regi er derfor også i dag miljørelaterede, idet deklarationen fastslår, at Arktisk Råd skal overvåge og koordinere de miljøprogrammer, som blev etableret under AEPS. Det drejer sig om AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme - det arktiske miljøovervågningsprogram), CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna - bevarelse af det arktiske plante- og dyreliv), PAME (Protection of the Arctic Marine Environment - beskyttelse af de arktiske havområder) og EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response - samarbejde om beredskab og forebyggelse af miljøkatastrofer).

2.1.2. Samarbejde om Bæredygtig Udvikling
På ministermødet i Canada september 1998 vedtoges Iqaluit-deklarationen, der fungerer som rådets arbejdsprogram frem til næste ministermøde i år 2000. Et hovedpunkt i Iqaluit- deklarationen er vedtagelse af et program for bæredygtig udvikling, herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af SAO´er og permanent participants.

Det er Grønlands ønske og opfattelse, at Arktisk Råd bør være det forum, der tager sig af de problemer, der konfronterer befolkningerne i Arktis. Fra grønlandsk/dansk side arbejdes der derfor for at fremme vedtagelsen af en overordnet strategi for begrebet bæredygtig udvikling, idet dette vil kunne sikre Arktisk Råd rollen som en organisation af interesse og betydning for de mennesker, som bor i Arktis. USA er dog ikke indstillet på at medvirke til udviklingen af en overordnet strategi, men ønsker en tilgang med udgangspunkt i enkeltprojekter.

2.1.3. Det Amerikanske Formandskab
Da Arktisk Råd træffer beslutning i enstemmighed, er fremgangen i Rådets arbejde betinget af, at de deltagende lande i samme grad prioriterer Rådets arbejde. USA har i sin formandskabsperiode ikke direkte modarbejdet, men aktivt nedtonet, en række principielle spørgsmål. Det drejer sig f.eks om bæredygtig udvikling, udnyttelsen af havpattedyr, finansieringen af Rådets arbejde, spørgsmålet om kollektive vs individuelle rettigheder for oprindelige befolkninger. Denne holdning fra amerikansk side har givet anledning til en vis skuffelse, som mest højlydt er blevet luftet af Canada og Grønland/Danmark, og som er blevet støttet i varierende omfang af de øvrige medlemmer af Arktisk Råd, herunder ikke mindst organisationerne for de oprindelige befolkninger. Eftersom USA afviser at forholde sig til en række kernespørgsmål, må det forventes, at der heller ikke i den resterende del af formandskabperioden vil kunne ske væsentlig udvikling i Rådets arbejde. Det er Landsstyrets politik, at der fortsat skal lægges pres på USA.

2.2. Nunavut
Med Nunavuts nye status som et selvstyrende territorium i Canada pr. 1. april er vejen åbnet for et ligeværdigt forhold Grønland og Nunavut imellem. Landsstyreformanden deltog i den officielle fejring af Nunavuts etablering i Iqaluit og overværede i den forbindelse en række begivenheder som indsættelsen af Nunavuts Parlament og Regeringen i Nunavut.

Grønland og Nunavut deler en række ligheder og vilkår, der giver anledning til overvejelser om et fremtidigt samarbejde af såvel offentlig som mellemfolkelig karakter. I erkendelse heraf undertegnede Landsstyret og Nunavuts regering den 22. juni, i forbindelse med regeringsleder Paul Okaliks venskabsbesøg, en hensigtserklæring om et fremtidigt samarbejde. Begge regeringer udtrykte hermed ønske om at fremme og styrke bilaterale forbindelser til gensidig nytte.

Erklæringen giver Landsstyreformanden og Nunavuts regeringsleder mandat til at give deres respektive embedsværk til opgave at udvikle en samarbejdsaftale, der forventes undertegnet i år 2000.

I forbindelse med den canadiske udenrigsministers officielle besøg den 27-29. august drøftedes på ny spørgsmålet om et fremtidigt samarbejde mellem Nunavut og Grønland. Parterne enedes om at fremme konkrete tiltag, såvel eksisterende som nye, til et tættere samarbejde. Den canadiske udenrigsminister fandt forslaget interessant og agter at undersøge interessen for forslaget hos de berørte myndigheder.

2.3. Inuit Circumpolar Conference - ICC
ICC holdt under mottoet "Inuit Spirit - For a Global Partnership" sin 8. generalforsamling mellem den 23. og 31. juli 1998 i Nuuk. Derudover holdt Inuit Elders Conference sideløbende sin 2. generalforsamling, og den første Arktiske Kulturfestival så dagens lys ved samme anledning. Desuden holdt Inuit Circumpolar Youth Conference et møde. Generalforsamlingen viste, at ICC’s ikke-statslige aktiviteter på internationalt plan til fremme af Inuit’s interesser og værdier nyder bred politisk støtte. Den grønlandske kandidat til præsidentposten blev enstemmigt valgt.

Generalforsamlingen gav også Landsstyret anledning til at indgå i en politisk dialog med delegater, gæster og observatører af forskellig observans. For så vidt angik åbningstalen påpegede Landsstyreformanden bl.a. behovet for at styrke kommunikationen i Arktis, og fremkom i den forbindelse med et forslag til undersøgelse af et fælles Inuit kommunikationsskriftssprog, og et forslag til undersøgelse af oprettelse af et arktisk nyhedsbureau. En række landsstyremedlemmer deltog efterfølgende i paneldiskussioner om undervisning og oprindelige folks uddannelse; levende ressourcer og handelshindringer; sociale anliggender; folkelig sundhed og grænseoverskridende forurening; samt partnerskab om global økonomisk udvikling og handel. Desuden holdt Landsstyremedlemmet for Miljø, Natur, Sundhed og Forskning åbningstalen ved Inuit Elders Conference’s generalforsamling. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke holdt endvidere et indlæg på ældrekonferencen. Endelig holdt Landsstyrets næstformand holdt en åbningstale ved Landsstyrets reception i Naturinstituttet.

For så vidt angår opfølgningen af visse sager, der blev rejst under generalforsamlingen, har Landsstyret ydet økonomisk støtte til ICC’s Sprogkommission, og støtter så vidt muligt ICC’s forskellige igangværende aktiviteter, eksempelvis organisationens lobbyarbejde for at ændre den amerikanske lov om beskyttelse af havpattedyr (Marine Mammals Protection Act, MMPA). Landsstyret arbejder endvidere på at følge forslaget om oprettelse af et arktisk nyhedsbureau op gennem sin repræsentation i Arktisk Råd, og gennem et tæt samarbejde med den canadiske regering.

Det er Landsstyrets forståelse, at det grønlandske formandskab frem til år 2003 står over for en stor udfordring, hvad angår opfyldelsen af de 32 vedtagne resolutioner og den vedtagne erklæring om Inuits rettigheder til jagt, handel med havpattedyr og produkter heraf. Landsstyret er af den opfattelse, at de vedtagne resolutioner og den vedtagne erklæring er i overenstemmelse med Landsstyrets politiske holdninger.

Næste generalforsamling i ICC afholdes i 2002.

2.4. Grønlands Repræsentation i Ottawa
I oktober 1998 blev Grønlands Repræsentation etableret i tilknytning til den danske ambassade i Ottawa. Grønlands Repræsentation er nu bemandet med en akademisk medarbejder udsendt af Grønlands Hjemmestyre med titel af Ministerråd samt en lokal ansat assistent.

Grønlands Repræsentationen skal i samarbejde med relevante myndigheder, virksomheder og organisationer m.v. medvirke til at udvikle samarbejdet mellem Grønland og Canada inden for en række områder som økonomi, handel, kultur og uddannelse. Desuden er det målet at skabe et tæt informationsmæssigt og institutionelt samarbejde mellem Grønland Hjemmestyre og den nye Nunavut-regering samt Nunavik, Northwest Territories og andre relevante regioner.

De første måneder af Repræsentationens virke har sideløbende med den praktiske kontor- etablering været præget af et betydeligt og voksende antal henvendelser fra myndigheder, institutioner, virksomheder og privatpersoner i både Grønland og Canada. Der kan generelt konstateres et stort behov for gensidig informationsudveksling og kontaktformidling inden for et bredt interessespektrum, hvilket Repræsentationen søger at imødekomme gennem udbygningen af relevante netværk såvel lokalt som i Grønland.

Landsstyret lægger i den forbindelse vægt på, at Grønlands Repræsentation med sin deltagelse i erhvervsmesser, konferencer o.l. bidrager til en øget synliggørelse af det store potentiale Grønland besidder inden for en række erhvervssektorer, infrastrukturel kompetence, naturressourcer osv. Landsstyret anser udbygningen af de grønlandsk-canadiske kontaktflader inden for disse områder såvel som på det kultur- og uddannelsesmæssige område som en grundlæggende forudsætning for at skabe et langsigtet og reelt samarbejde mellem Grønland og Canada.

Perspektivet i en opprioritering af samspillet med Canada understreger Landsstyret tillige på det politiske niveau i forhold til de canadiske inuit, hvor Grønlands Repræsentation nu også synliggør Grønland yderligere i forhold til de pågående selvstyreprocesser i det nordlige Canada og de erhvervsmæssige og institutionelle samarbejdsmuligheder her. Repræsentationen har her en vigtig rolle i udredning af konkrete problemstillinger relateret til den gensidige indsigt i og forståelse af de to landes samfunds- og erhvervstrukturer, herunder eksempelvis lovgivning og erhvervskultur.

Landsstyret lægger samtidig vægt på, at Canadas føderale regering med forskellig konkrete tiltag klart prioriterer samarbejde med Grønland bilateralt såvel som multilateralt gennem det circumpolære samarbejde i Arktisk Råd og andre internationale fora.

Blandt de seneste eksempler herpå er besøget i Nuuk ultimo august af Canadas Udenrigsminister, der også er ansvarlig for udvikling af en ny samlet udenrigspolitik for det nordlige Canada.

3. Det Nordiske Samabejde
Grønland er såvel historisk som geografisk knyttet til Norden. Derfor har Grønland siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 deltaget aktivt i det nordiske samarbejde, og dette arbejde er i de senere år intensiveret. Det gælder både, hvad angår den politiske synlighed og hvad angår den nytte, som adgang til nordiske ressourcer giver.

3.1. Nordisk Ministerråd
Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at flere grønlandske institutioner i konkurrence med andre nordiske institutioner fik bevilget nordiske midler til projekter i Grønland i den forløbne periode. Dette skete dels fra den særlige del af Nordisk Ministerråds nærområdeprogram, som omhandler Arktis, og dels fra det nye forskningsinitiativ for det arktiske område. Denne udvikling er sket i en periode, hvor de nordiske budgetter har været holdt på samme niveau i flere år. Specielt forventer Landsstyret, at Grønlands Statistiks levevilkårsundersøgelse for befolkninger i det arktiske område, kan blive banebrydende på sit område for den arktiske samfundsvidenskabelige forskning. Nærområdeprogrammet yder også fortsat støtte til det telemedicinske samarbejde.

Med fælleserklæringen mellem de nordiske statsministre og lederne fra de selvstyrende områder i Norden om et Bæredygtigt Norden fra november 1998, fik det nordiske samarbejde tilføjet en ny dimension i det forløbne år. Arbejdet med at følge op på denne konkrete opgave er nu iværksat, og samarbejdsministrene forventes at fremlægge en opfølgningsredegørelse for Nordisk Råd i år 2000.

Formanden for Samarbejdsministrene foreslog i begyndelsen af året, at der i forbindelse med årtusindskiftet nedsættes et vismandspanel med den opgave at beskrive et eller flere scenarier, der tegner sig for de nordiske samfund og det nordiske samarbejde i starten af det ny årtusinde. Panelet er nu sammensat, og Grønland bidrager aktivt til arbejdet. Panelet har, ifølge sagens natur, et bredt mandat, der kan opfange det nordiske samarbejdes rolle i forhold til de øvrige internationale institutioner.

Arbejdet i Nordisk Ministerråd ledes i år af Island, der i sit formandskabsprogram har lagt speciel vægt på det vestnordiske område og relationerne til Arktis. Herudover lægger formandskabsprogrammet navnlig vægt på bæredygtig udvikling, naturbeskyttelse, et rent miljø og gode levevilkår for befolkningen i de arktiske områder. Landsstyrets politik støtter fuldt ud formandskabsprogrammets vestnordiske dimension.

3.2. Grønlandske Perspektiver i Det Nordiske Samarbejde
Formandskabet for Nordisk Ministerråd i år 2000 varetages af Danmark. Landsstyret har med tilfredshed noteret, at mange direktorater er kommet med ønsker til det danske formandskabsprogram.

Samarbejdsministrene og de nordiske EU-ambassadører blev på det årlige samarbejdsministermøde i Bruxelles orienteret om Grønlands kommende OLT- og fiskeriforhandlinger. Fra grønlandsk side anmodede man om nordisk opbakning og støtte til disse vigtige forhandlinger.

Landsstyreformanden har overfor samarbejdsministrene lanceret konceptet Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension (jvf. afsnit 4.3.). Det kan i denne forbindelse nævnes, at Landsstyreformanden efter aftale med Statsministeren på sommerens Rigsmøde vil deltage i EU’s Udenrigsrådsmøde om EUs Nordlige Dimension, som Finland afholder 11.-12. november i Helsinki.

Idet det nordiske samarbejde er en integreret og vigtig del af direktoraternes arbejdsområder, finder Landsstyret det meget positivt, at Generalsekretæren for Nordisk Ministerråd i år aflagde besøg i Grønland. Det afholdte seminar affødte nyttige diskussioner om blandt andet den strategiske udfordring, der ligger i at gøre det nordiske samarbejde mere politisk interessant ved eksempelvis at forsøge at præge dagsordenerne i de øvrige internationale organisationer som Arktisk Råd, Barens samarbejdet, EU m.fl.

3.3. Danmarkskontoret i København
Danmarkskontoret varetager en række internationale opgaver. I relation til det nordiske samarbejde har Danmarkskontoret i årets løb i løbende koordination med Udenrigskontoret varetaget en lang række opgaver. Dette betyder en besparelse i Hjemmestyrets rejseaktivitet, og medfører samtidig, at Danmarkskontoret har mulighed for at indgå i netværksfunktioner omkring det nordiske samarbejde i forbindelse med Nordisk Ministerråds Sekretariat i København

4. Det Europæiske Samarbejde


4.1. Den Europæiske Union - EU
Grønlands relationer til EU er gået ind i en mere aktiv fase i løbet af foråret. Baggrunden er, at OLT ordningen, som Grønland er del af, skal genforhandles og være på plads senest 1. marts 2000. Hertil kommer, at Grønlands fiskerirelationer med EU skal genforhandles, og et nyt arrangement skal være på plads inden 1.1. 2001. På denne baggrund har der i foråret 1999 været afholdt dels en OLT-partnerskabetkonference mellem de 20 OLT’er, moderlandene Frankrig, England, Holland og Danmark og Europa-Kommissionen, og dels er forhandlingerne om fornyelse af fiskeriprotokollen begyndt i september. Hertil kommer, at Grønland bl.a. via samarbejdet i Nordisk Ministerråd ønsker at tilføre på det finske initiativ vedrørende Den Nordlige Dimension et grønlandsk perpektiv. Grønlands fiskeriforhandlinger med EU er omtalt i kapitel 6.2.

4.2. Oversøiske Lande og Territorier - OLT
OLT-ordningen mellem EU og de oversøiske lande og territorier, som erstattede medlemskabet ved Grønlands udtræden af EF i 1985, skal revideres. Forud for fremsættelse af forslag herom har Kommissionen afholdt en konference med deltagelse af såvel OLT’erne som moderlandene. Fra grønlandsk side deltog landsstyreformanden. Mødets formål var at lade OLT’erne og moderlandene hver især udtrykke deres ønsker til og ambitioner for den kommende revision af OLT-arrangementet.

De generelle ønsker til revisionen af revideret OLT-ordning er fra grønlandsk/dansk side:
  • at OLT-ordningen fremover ikke bør gøre forskel mellem de enkelte OLT’ers relationer til EU.
  • at OLT-ordningen fremover bør rumme mulighed for individuel behandling af de enkelte OLT’er i lyset af den konkrete situation, disse måtte befinde sig i.
  • at OLT’ernes hidtidige fulde frie adgang til EU’s marked bør opretholdes, samt at der for så vidt angår handelsregime tilsikres OLT’erne en mulighed for regional kumulation og ikke blot med andre OLT’er. (Kumulation: udenlandske råvarer og halvfabrikata kan indføres, forarbejdes og herefter eksporteres toldfrit til EU som værende grønlandske. Et eksempel herpå kunne være canadiske rejer).
  • at Grønland kunne ønske forbedret adgang til visse EU-programmer inden for især forskning, miljø og energi samt råstofområdet, men også for andre områder.
  • at Grønland kunne ønske sig mulighed for hen ad vejen at deltage i andre EU- programmer, efterhånden som behovet måtte opstå derfor.
  • at Grønland kunne ønske sig en form for institutionaliseret samarbejde mellem OLT’erne og EU, idet den hidtidige praksis med at involvere OLT’erne med 5-10 års mellemrum ikke forekommer tilfredsstillende.
  • at Grønland ikke ønsker at modtage ulands-bistandsmidler fra EU, såfremt det i fiskeriforhandlingerne kan tilsikres, at man opnår mindst samme betaling som hidtil for EU’s fiskerirettigheder.
Europa-Kommissionens forslag til ny OLT-ordning forventes at foreligge i den nærmeste fremtid.

4.3. Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension
EUs stats- og regeringschefer tilsluttede sig på mødet i Det Europæiske Råd i Köln, at det finske formandskab påtænker at afholde et EU-udenrigsrådsmøde om EUs nordlige dimension den 11.-12. november 1999.

Det er i Grønlands interesse, at EU formulerer en arktisk politik, sådan at EU kan tage arktiske/grønlandske hensyn, når EU lovgiver og iværksætter initiativer indadtil og udadtil. En arktisk EU-politik vil understøtte Grønlands/Danmarks bestræbelser i WTO på at etablere et særligt gunstigt handelsregime for oprindelige folk og geografisk afsides beliggende områder. Der har tidligere været eksempler på, at manglende viden og indsigt i arktiske/grønlandske forhold i EU har givet problemer for Grønland.

Et konkret eksempel på disse uacceptable forhold er den såkaldte fældefangstsag, hvor Grønland blev påtvunget fangstrestriktioner, der ikke tog udgangspunkt i den arktiske virkelighed. Generelt er det manglende kendskab i EU til arktiske forhold en af de vanskeligheder, der skal overvindes. Det er samtidig Landsstyrets vurdering, at en dialog om fremtidige spørgsmål under alle omstændigheder bliver lettere, hvis EUs kendskab til arktiske forhold styrkes. Det kunne f.eks. også gavne Grønland i de kommende OLT-forhandlinger, hvor det er Grønlands interesse at få adgang til så mange EU-programmer som muligt.

Derfor er det Landsstyrets strategi at få de nordiske lande og Canada engageret i etableringen af en sådan arktisk vinkel i EUs politikker. De nordiske lande bakkede op om Landsstyrets udenrigspolitiske initiativ, da Landsstyreformanden lancerede Det Arktiske Vindue i EUs Nordlige Dimension under det nordiske Samarbejdsministermøde i Reykjavík i juni 1999. Canada gav ligeledes under den canadiske udenrigsministers besøg i august 1999 udtryk for både sympati og støtte til forslaget om et Arktisk Vindue i EU’s Nordlige Dimension. Grønlands geografiske naboskab med Canada og det igangværende samarbejde danner en naturlig bro for Canadas initiativ vedrørende en Northern Foreign Policy og Den Nordlige Dimension.

Landsstyreformanden deltager i den grønlandsk/danske delegation til EU-Udenrigsrådsmødet i Helsingfors 11. - 12. november, og vil her fremlægge initiativet.

4.4. Grønlands Repræsentation i Bruxelles
Grønlands Repræsentation i Bruxelles blev oprettet i 1992 som led i forberedelserne til forhandlingerne mellem EU og Grønland om den 3. fiskeriprotokol. I forbindelse med den 4. fiskeriprotokol og fornyelse af OLT-ordningen blev repræsentationen styrket med en fiskeriattaché. Ministerråden er akkrediteret til EU, Belgien og Frankrig som repræsentant for Hjemmestyret og er endvidere udpeget som formand for forhandlingerne med EU. Herved koordinerer Ministerråden fiskeri- og OLT-forhandlingerne. Fiskeriattachéen forestår den daglige kontakt med Europa-Kommissionens generaldirektorat for fiskeri.

Medio maj flyttede repræsentationen til den danske EU-repræsentation sammen med den bilaterale ambassade og den færøske repræsentation i nyindrettede lokaler i Rue d’Arlon tæt ved Europa-Kommissonen og Europa-Parlamentet.

Grundet Europa-Parlamentets voksende indflydelse på EUs beslutninger, herunder fiskeriaftaler, har Repræsentationen siden 1993 benyttet lobbyfirmaet European Bureau of Conservation and Development (EBCD) til at følge udvalgsarbejdet i Parlamentet.

Repræsentationen yder endvidere bistand til grønlandske eksportvirksomheder, ligesom information om Grønland udgør en støt voksende opgave rundt om i Europa, aktuelt med HKH Kronprinsens Grønlands-udstilling i Paris, der åbnes af Landsstyreformanden den 4. november 1999, samt en udstilling i Haag.

5. Det Globale Samarbejde
Grønland deltager aktivt i de globale samarbejdsstrukturer. Det har i 1999 udmøntet sig i Grønlands engagement med FN, WTO og OECD.

5.1. De Forenede Nationer - FN
Det er Landsstyrets politik at fremme mærkesager, der handler om anerkendelse, beskyttelse og udvikling af oprindelige folks anliggender i FN - herunder særligt forslaget om at oprette et permanent forum for oprindelige folk inden for FN-systemet, og arbejdet for vedtagelse af FN’s verdenserklæring om oprindelige folks rettigheder i tilknytning til programmet for FN’s Tiår for Verdens Oprindelige Folk, der udløber år 2004.

Dette arbejde foregår hovedsageligt i Menneskerettighedskommissionen under FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), og i dens underinstans Underkommissionen til Forebyggelse af Diskrimination og Beskyttelse af Mindretal, hvis Arbejdsgruppe for Oprindelige Befolkninger er det forum, der bredt behandler oprindelige folks anliggender.

Landsstyret har endvidere mulighed for at deltage i FN’s Generalforsamling i New York som medlem af den danske regeringsdelegation, og agter at bruge denne platform regelmæssigt fremover.

5.1.1. Permanent forum for oprindelige folk i FN-systemet
Landsstyret prioriterer fortsat arbejdet med etablering af et permanent forum for oprindelige folk meget højt. Det andet møde i ad hoc arbejdsgruppen blev afholdt den 15. til den 19. februar i Geneve, hvor man drøftede grundlæggende spørgsmål vedr. et kommende forums mandat, kommissorium, medlemskab, finansiering og sekretariat.

Mødet betød et afgørende gennembrud for forslaget, idet der blev lagt stor vægt på at nå konkrete og konstruktive resultater i sagen. Drøftelserne viste, at der var grundlag for at skabe et forum, som kunne blive et vigtigt redskab til at sikre koordination og informationsudveksling i FN-systemet på områder, der eksempelvis indbefatter sundhed, miljø, undervisning, kultur, ressourceforvaltning og boliger.

5.1.2. Menneskerettighedskommissionens 55. samling
Menneskerettighedskommissionens 55. samling, hvis dagsorden bl.a. omfattede oprindelige folks anliggender, fandt sted i Geneve fra den 22. marts til 30. april. Grønland/Danmark afgav på vegne af de nordiske lande et indlæg, hvori det bl.a. blev påpeget, at det var nødvendigt at arbejde for opnåelse af konkrete resultater inden udgangen af FN’s Tiår for Verdens Oprindelige Folk.

Grønland/Danmark fremsatte som i de tidligere år et resolutionsforslag om etablering af et permanent forum (jvf. ovenfor), der primært gik ud på at få mandat til endnu et møde i ad hoc arbejdsgruppen, der forventes at finde sted februar år 2000, denne gang af minimum otte dages varighed. Resolutionen blev - sammen med en canadisk resolution om fornyelse af mandatet for arbejdsgruppen vedr. Verdenserklæringen for Oprindelige Folk og en new zealandsk resolution om Tiåret for Oprindelige Folk og Arbejdsgruppen om Oprindelige Befolkninger - vedtaget uden afstemning.

Det er Landsstyrets opfattelse, at især arbejdet med permanent forum, der for indeværende er i fremdrift, bør prioriteres højt.

5.1.3. Arbejdsgruppen for Oprindelige Befolkningers 17. session
Under mødet i Arbejdsgruppen for Oprindelige Befolkninger i Geneve den 26. til den 30. juli. drøftedes den såkaldte Martinez-rapport om overenskomster, aftaler og øvrige konstruktive arrangementer mellem stater og oprindelige folk. Rapporten behandler Grønlands Hjemmestyre som et hovedeksempel på "konstruktive arrangementer" verden rundt, og når frem til den konklusion, at hjemmestyreordningen ikke er "ensbetydende med håndhævelse af retten til selvbestemmelse for den grønlandske befolknings vedkommende" som følge af en række juridiske begrænsninger i henhold til Loven om Grønlands Hjemmestyre.

Grønland har tidligere i forståelse med Danmark anket over rapportens mangelfulde indsigt i de faktiske forhold på Menneskerettighedskommissionens møder. På den baggrund har Landsstyret udarbejdet en udtalelse i sagen, der nærmere gør rede for de faktiske og juridiske omstændigheder ved Hjemmestyreordningen, samt for den faktiske udvikling efter Hjemmestyrets indførelse og frem til i dag.

5.1.4. Indrapportering i.h.t. Menneskerettighedskonventioner
Landsstyret har siden sidste redegørelse udarbejdet sine bidrag til Danmarks første udførlige rapport til FN i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 169 om indfødte folk og stammefolk i selvstændige stater. Indberetningen er fortsat under færdiggørelse i Arbejdsministeriet og forventes forelagt ILO inden årets udløb.

Landsstyret har tillige i dagene 3. og 4. maj deltaget i en eksamination i Geneve af Danmarks 3. rapport om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Eksaminationskomiteen noterede som et positivt aspekt det udstrakte selvstyre, den grønlandske befolkning udøver, hvilket kommer til udtryk gennem såvel den folkevalgte forsamling som i de sagsområder, den har kompetence til at lovgive om. Komiteen noterede endvidere respekten for den grønlandske kultur og det grønlandske sprog, der også kommer til udtryk i offentlige sammenhænge, herunder i retsvæsenet. Det skal her bemærkes, at en oversættelse til grønlandsk af konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i sin fulde ordlyd vil blive optaget i Nalunaarutit 1999.

Endelig har Landsstyret ydet sit bidrag til Danmarks 14. periodiske rapport i henhold til FN- konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, og til Danmarks 4. periodiske rapport i henhold til FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder.

5.1.5. Andre Aktiviteter
I takt med det internationale samfunds øgede opmærksomhed på oprindelige folks vilkår intensiveres internationale konferencer, seminarer og lignende aktivitetstyper herom. Landsstyret deltager så vidt mulig i sådanne arrangementer. Landsstyret deltog eksempelvis i en international workshop om oprindelige folks selvbestemmelsesret, der på blandt andet finsk initiativ blev afholdt i Inari, Finland, den 17-20. juni. På denne workshop drøftedes blandt andet overordnede temaer som selvbestemmelsesret i international ret.

Det er Landsstyrets opfattelse, at kendskabet til menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder hos den grønlandske befolkning er vigtigt for samfundets demokratiske udvikling. Landsstyret hilser således Amnesty International Kalaallit Nunaats initiativ til markering af 50- året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i det forløbne år velkommen.

Landsstyret støtter ligeledes den årlige markering af FN’s Dag for Oprindelige Folk den 9. august, der i år havde "Oprindelige folk og deres relation til land" som hovedtema. Det er Landsstyrets opfattelse, at initiativet er en god start i det henseende, og at det bør fortsætte på frivillig basis.

5.2. Verdenshandelsorganisationen - WTO
Landsstyret forelagde under efterårssamlingen 1998 WTO-redegørelsen, hvor Grønlands forhold til organisationens regler og struktur gennemgås. Landstinget tilsluttede sig i enstemmighed Landsstyrets redegørelse og indstillinger.

Grønland indgår som en del af Rigsfælleskabet som en selvstændig enhed i WTO. Medlemskabet af WTO bevirker, at Grønland kan varetage sine interesser i den moderne handelsmæssige udvikling.

Redegørelsen fastlagde, at der findes områder indenfor den grønlandske erhvervslovgivning og de økonomiske støtteordninger, som ikke umiddelbart er forenelige med aftalerne i WTO. Eksempelvis har Grønlands Hjemmestyre hidtil ikke notificeret de love og økonomiske støtteordninger, som WTO’s notifikationsaftale kræver af de enkelte medlemslande. Selv om der er initiativer i gang for at forenkle notifikationsprocesserne, er de fortsat meget komplekse. En notifikation af love og de økonomiske støtteordninger vil forebygge problemer, hvis Grønland senere aktivt vil varetage sine handelsinteresser via WTO, f.eks. i forhold til MMPA (se afsnit 5.3.2).

Landsstyret undersøger i samarbejde med Udenrigsministeriet, hvilke muligheder der foreligger for at få notificeret love og økonomiske støtteordninger ved ekstern konsulentbistand.

5.2.1. WTO-Ministerkonferencen i Seattle og et Særligt Handelsregime
Et andet aspekt ved WTO er organisationens politik overfor minoriteter eller selvstyreområder. Ved Landstingets behandling af WTO-redegørelsen vedtog man, at Landsstyret i samarbejde med Regeringen skal arbejde for, at der bliver etableret et særligt regime eller forum for oprindelige folk.

Ved et møde mellem Udenrigsministeren og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel blev Regeringens tilslutning til initiativet fastslået. EU vil udarbejde et fælles forhandlingsudspil for EU-medlemslandene til WTOs næste ministerkonference. Derfor aftaltes det, at initiativet om et særligt handelsregime indgår i den danske regerings udspil overfor de andre medlemslande i EU. Såfremt Europa-Kommissionen og de andre EU-medlemslande tilslutter sig dette udspil, vil forslaget om at oprette et regime eller et forum for oprindelige folk under WTO fremgå af EU’s samlede forhandlingsudspil op til WTO’s næste ministerkonference, som vil foregå i Seattle den 30. november - 4. december 1999.

Grønlands Hjemmestyre vil som ved de to tidligere ministerkonferencer deltage i den grønlandsk/danske delegation.

5.3. OECD-rapporten om Grønlands Økonomi
I maj måned 1999 blev Landsstyret præsenteret for OECD’s analyse af den grønlandske økonomi - "Grønlands økonomi - en strategi for fremtiden". Analysen af Grønlands økonomi blev bestilt af Hjemmestyret sidste år, og det er Landsstyrets opfattelse, at OECD-rapporten er et godt værktøj, som kan benyttes i udviklingen af den fremtidige økonomiske politik.

Det er første gang, at OECD udarbejder en officiel analyse af Grønlands økonomi. I 1988 udarbejdede en medarbejder ved OECD en analyse af Grønlands økonomi, der dog ikke havde OECDs officielle karakter.

Rapportens hovedkonklusion er, at der er behov for en omfattende reformstrategi, hvis Grønland på længere sigt skal opnå større økonomisk uafhængighed. Den omfattende strukturpolitiske reformstrategi skal ifølge OECD omfatte følgende områder:
  • Uddannelse
  • Mindre offentlig sektor, større privat
  • Privatisering
  • Ensprisreform
  • Øget konkurrence
  • Overførselssystemet
  • Iværksætterkultur
  • Boligmarkedet
OECD-rapportens anbefalinger indgår allerede i dag som inspirationskilde i Landsstyrets politikformulering indenfor de ovennævnte områder.

5.3.1. Niueqatigiinnermut Siunnersuisoqatigiit og EXPO 2000
Handelsrådet præsenterede sin første årsberetning for Landsstyret i marts måned. Årsberetningen findes på Handelsrådets hjemmeside (www.tradecouncil.gl).

Handelsrådet har i 1998 primært beskæftiget sig med at gøre Grønland og Handelsrådet synligt i udlandet, bl.a. ved at indrykke annoncer i det materiale, som er tilgængeligt på de danske ambassader og konsulater i udlandet.

Desuden har rådet besøgt sin søsterorganisation i Island, Islands eksportråd - Útflutningsrád Íslands. Rådet indgår ligeledes aktivt i planlægningen af Grønlands deltagelse i den næste store verdensudstilling, EXPO 2000 i Hannover næste år. Grønlands deltagelse ved EXPO 2000 vil være den hidtil største ved en verdensudstilling.

Handelsrådet vil, i samarbejde med Grønlands Erhvervsråd og i forlængelse af Landstingets efterårssamling, afholde en Handels- og Erhvervspolitisk konference. Det er konferencens formål at kunne bidrage med konkrete forslag til Landsstyrets fremtidige erhvervs- og handelspolitik.

5.3.2. Marine Mammal Protection Act - MMPA
MMPA er en amerikansk lov, som i sin enkelthed forbyder alt import og eksport af produkter fra havpattedyr. Loven blev vedtaget i 1972, dels som en reaktion på de store sidefangster af delfiner, som bl.a. tunfiskeriet medførte, og dels for at stoppe importen af sælskind fra apartheidregimet i Sydafrika. Loven har haft uheldige konsekvenser for det grønlandske fangererhverv, idet den har medført væsentlige handelshindringer for grønlandske produkter.

I forlængelse af ICC’s konference i Nuuk 1998 besluttede det daværende Landsstyre at spørgsmålet om Marine Mammal Protection Act fremover skal behandles som et handelsmæssigt emne.

I tilknytning hertil fremgik det også af Landsstyrets forelæggelse af WTO-redegørelsen, at spørgsmålet om MMPA i udgangspunktet ikke bør tages op i forhold til WTO. I stedet er det aftalt med ICC, at Hjemmestyret bidrager med sin ekspertise i organisationens arbejde for at få denne lov og dens konsekvenser belyst, eventuelt som forarbejde for at få loven ændret således at den fremover tilgodeser de grønlandske fangeres fangst af sæler.

MMPA-loven er i år under revision, og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har ved et møde med udenrigsministeren tilkendegivet ønsket om, at den danske regering løbende holder Hjemmestyret orienteret om udviklingen af lovrevisionen.

I tilknytning hertil fremgik det også af Landsstyrets forelæggelse af WTO-redegørelsen, at spørgsmålet om MMPA i udgangspunktet ikke bør tages op i forhold til WTO. I stedet er det aftalt med ICC, at Hjemmestyret bidrager med sin ekspertise i organisationens arbejde for at få denne lov og dens konsekvenser belyst, eventuelt som forarbejde for at få loven ændret således at den fremover tilgodeser de grønlandske fangeres fangst af sæler.

MMPA-loven er i år under revision, og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har ved et møde med udenrigsministeren tilkendegivet ønsket om, at den danske regering løbende holder Hjemmestyret orienteret om udviklingen af lovrevisionen.

For at sikre en koordinering af forskellige interesser forbundet med denne lov, er der i Hjemmestyrets centraladministration oprettet en referencegruppe.

//////DEL II: Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde


6. Fiskeri
Fiskerierhvervets andel af Grønlands eksportindtægter udgør mere end 90 pct. af de samlede eksportindtægter. Dertil kommer, at EU på årsbasis betaler ca. 280 mill. kr. for adgang til fiskeri i grønlandsk farvand.

Gennem fiskeriaftaler med andre lande og gennem samarbejdet i flere regionale fiskeriorganisationer har Grønland formået at skabe helårsbeskæftigelse for 4 grønlandske fartøjer, som fisker i farvande uden for Grønland. Konkret drejer det sig om 2 notfartøjer og 2 torsketrawlere. Grønland har således bilaterale kvotebyttearrangementer med Rusland, Norge og Færøerne.

Fiskeriaftalerne har endvidere banet vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående rejeflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium.

6.1. Fiskeriforhandlingerne med EU
De indledende forhandlinger om forlængelse fiskeriaftalen mellem EU og Grønland samt fornyelse af fiskeriprotokollen afholdtes den 21. - 22. september 1999 i Bruxelles.

Det er parternes udgangsposition, at Grønland ønsker den hidtidige finansielle kompensation (37 mill. ECU) forbedret, mens Kommissionen lægger vægt på at forbedre Fællesskabets fiskerimuligheder. I tilslutning hertil har begge parter en række ønsker af mindre vidtgående betydning.

For så vidt angår den videre forløb var der tilslutning til følgende:
  • første forhandlingsrunde: februar 2000 i Bruxelles
  • andet egentlige forhandlingsmøde i april 2000 i Ilulissat
  • evt. tredje og afsluttende forhandlingsmøde i slutningen af maj 2000
Godkendelsesprocessen på begge sider vil så kunne ske i løbet af efteråret.

6.2. Nordvestatlantisk Fiskerisamarbejde
Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, North West Atlantic Fisheries Organisation, NAFO, består af følgende17 medlemmer: Bulgarien, Canada, Cuba, Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), Estland, EU, Frankrig (på vegne af St Pierre og Miquelon), Island, Japan, Sydkorea, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Rusland og USA.

NAFO’s reguleringsområde omfatter farvande uden for 200 sømilegrænsen ved Canadas østkyst og ved USAs nordøstkyst. NAFO har kompetence til at regulere alle fiskearter i reguleringsområdet, dog med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. I NAFO-området er der på grund af alle bestandenes ringe tilstand forbud mod direkte fiskeri efter en række bestande.

På sidste årsmøde i Lissabon i september 1998 blev det vedtaget at indføre pilotprojektet vedrørende kontrol og satellitovervågning som en permanent kontrolordning. Ordningen indebærer, at der skal være 100 pct. kontrollørdækning af alle fartøjer, der opererer i det NAFO-regulerede område (dvs. mindst én kontrollør skal være ombord under hele fangstrejsen). Senest med virkning fra den 1. januar 2001 skal fartøjerne tillige være udstyret med satellitbaseret overvågningssystem. Dette krav gælder også for grønlandske fartøjer, som opererer i det regulerede område. De skærpede kontrolbestemmelser vil blive taget op til revision efter 2 år.

I tilknytning til NAFO-kontrolordningen vedtog man allerede på årsmødet i 1997 bestemmelser i relation til kontrol og overvågning med ikke-medlemslandes fartøjer i reguleringsområdet. Denne ordning pålægger bl.a. medlemmerne at afvise landinger fra ikke-medlemmers fartøjer i deres havne, hvis det pågældende fartøj er observeret i ulovligt fiskeri i henhold til NAFO- bestemmelserne.

På Grønlands initiativ indførtes i 1995 regulering af rejefiskeriet ved Flemish Cap i form af tildeling af et antal fiskedage (effort regulation) til medlemmerne. På årsmødet i 1998 fik Grønland tildelt 515 fiskedage ved Flemish Cap. Island kan fortsat ikke acceptere denne reguleringsform og fastsætter en autonom islandsk kvote for fiskeriet.

I 1998 fiskede to grønlandske fartøjer rejer ved Flemish Cap. Det bemærkes, at gennemførelse af NAFO-bestemmelserne i grønlandsk lovgivning er under udarbejdelse i Landsstyret.

I det forløbne år har man fra Grønlands side aktivt deltaget i arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper i NAFO. Eksempelvis udarbejdede Grønland et vigtigt oplæg til diskussion af den fremtidige kvotefordeling og chartring af fartøjer. Ligeledes har Grønland med baggrund i erfaringer fra arbejdet i andre internationale organisationer kunnet bidrage konstruktivt til formulering af retningslinier for NGO’ers deltagelse i NAFO-møder.

6.3. Nordøstatlantiske Fiskerisamarbejde
Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC har følgende 6 medlemmer: Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Polen og Rusland. I NEAFC reguleres fiskeriet i Nordøstatlanten uden for kyststaternes 200 sømilegrænse. Reguleringskompetencen omfatter alle fiskearter med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. Hovedarterne for NEAFC-reguleringer er rødfisk, atlantoskandiske sild, makrel og blåhvilling.

NEAFC afholdt i november 1998 årsmøde i London. Fordelingen af rødfisk forblev uændret i forhold til 1998 med 40.000 tons til Grønland ud af en samlet mængde på 153.000 tons.

Forhandlingerne om fordelingen af makrel på internationalt farvand blev genstand for meget komplicerede forhandlinger. Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland) fremsatte sammen med EU og Norge et fælles forslag til fordelingen. Hensigten med forslaget var finde en løsning som Rusland kunne tilslutte sig. På trods af ihærdige bestræbelser og konstruktive kompromis- forsøg fra forslagsstillernes side, blev det klart, at Rusland ikke var indstillet på at støtte forslaget, hvorefter dette blev taget af dagsordenen.

På årsmødet blev det endvidere vedtaget, at kontrolordningen for fiskeri i det NEAFC- regulerede område skulle træde i kraft med virkning fra den 1. juli 1999. Ordningen indebærer, at medlemmerne gensidigt kan udøve kontrol på hinandens fartøjer, der opererer uden for medlemmernes 200 sømilegrænse. Ordningen er baseret på satellitovervågning af fiskefartøjer samt på automatiseret dataudveksling mellem medlemmerne og NEAFC-sekretariatet. Grønland har således forpligtiget sig til at indføre satellitovervågning af de fartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område. Kravet om indførelse af satellitbaseret overvågningssystem træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2000.

I forbindelse med beslutningen om oprettelse af et selvstændigt NEAFC-sekretariat spillede Grønland en aktiv og konstruktiv rolle i bestræbelserne på at få NEAFC-organisationen etableret som en målrettet og troværdig medspiller i international sammenhæng. Sekretariatet er under opbygning og forventes fuldt funktionsdygtigt i slutningen af 1999. Sekretariatets primære opgave består i at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af den netop vedtagne kontrolordning.

I maj blev der afholdt møde i arbejdsgruppemøde om blåhvilling med henblik på fastlæggelse af den fremtidige fordeling af denne bestand. I kraft af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU, som giver EU en kvote på 30.000 tons blåhvilling i Østgrønland, forventes, at Grønland i de fremtidige forhandlinger deltager som kyststat.

6.4. Nordatlantisk Laksefiskerisamarbejde
Grønland accepterede på NASCO-årsmødet i 1998 et forslag om, at fiskeriet ved Vestgrønland, med henvisning til ordlyden i den biologiske rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES), i 1998 begrænsedes til internt forbrug i Grønland, dvs. privat/subsistens fangst, hvilket biologerne tidligere har skønnet til at ligge omkring 20 tons. Landsstyret fastsatte senere en kvote på 20 tons for 1998.

Grønland gennemgik på årsmødet i juni 1999 forløbet af laksefiskeriet i 1998. Såvel USA som Canada roste Grønland for forbedrede rapporteringsmetoder.

Grønland bemærkede om sidste års debat om reguleringen af fiskeriet ved Vestgrønland, at man ikke havde opnået det kvoteniveau, man havde ønsket i 1998. Det blev desuden bemærket, at Grønland har en principiel ret til at fiske laks, og at dette princip undermineres, hvis man enten ikke kan fiske eller kun fisker til internt forbrug. Grønland opfordrede til, at byrderne med hensyn til laksens bevarelse fordeles ligeligt.

Både USA, Canada og EU bemærkede, at man anerkender Grønlands principielle ret til at fiske efter laks, men at laksebestanden har det dårligere end nogensinde, hvilket er et tegn på, at tidligere års bevaringstiltag ikke har bevirket, at der er sket forbedringer. USA henviste desuden til den biologiske rådgiving fra ACFM (Advisory Committee for Fisheries Management), som anbefaler, at der ikke fiskes laks ved Vestgrønland i 1999.

USA og Canada påpegede nødvendigheden af, at der bør træffes stærkere forholdsregler. I et forsøg på at opnå synlige forbedringer i bestandens tilstand, har Canada i 1999 gennemført et 3-årigt moratorium i dets laksefiskeri. Canada opfordrede WGC (West Greenland Commission) til at overveje en tilsvarende regulering af fiskeriet over flere år i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

Der blev på det afsluttende møde fra WGC’s formandskab stillet forslag om, at fiskeriet ved Vestgrønland i 1999 og år 2000, med henvisning til den biologiske rådgivning fra ACFM, begrænses til internt forbrug, som det var tilfældet i 1998. Dette tidligere har været skønnet til at ligge omkring 20 tons. Kommerciel eksport af laks må ikke forekomme. Der var således tale om en fornyelse af forhandlingsløsningen fra 1998, dog kun for en to-årig periode.

Grønland accepterede dette forslag, dels på grund af laksebestandens dårlige tilstand og dels med henvisning til, at der samtidig blev indgået en samarbejdsaftale mellem Canada og Grønland med henblik på at forbedre den videnskabelige prøveudtagning af laks i fiskeriet ved Grønland. Aftalen dækker prøveudtagning i Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut og betyder, at Canada vil stille to biologer til rådighed i en periode på 4 uger.

Det blev endvidere understreget, at Grønlands principielle ret til fiskeri med ovenstående løsning i princippet forbliver urørt.

Formandens forslag blev sat til afstemning og blev enstemmigt vedtaget.

Grønland har med vedtagelsen af ovennævnte forslag om en flerårig løsning opnået et forhandlingsresultat, som USA og Canada kunne acceptere, i stedet for at man muligvis ikke var nået frem til en løsning i NASCO. Dette kan både tillægges stor betydning politisk set, men også for det fremtidige arbejde i NASCO.

Med denne aftale og samarbejdsaftalen med Canada har Grønland fået en løsning, der giver mulighed for at fastsætte en kvote på 20 tons, og som giver meget gode muligheder for at forbedre indsamlingen af biologisk materiale.

6.5.Fiskeriaftale med Canada
Siden 1986 har der været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada om fælles fiskebestande i Davis Strædet. Hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed om indholdet af en eventuel rammeaftale, herunder fordelingen af reje- og hellefiskeressourcen. De bilaterale konsultationer blev fortsat i år, og det er landsstyrets håb, at der i nær fremtid kan blive indgået en rammeaftale med Canada.

6.6. North Atlantic Fisheries Ministers Conference
North Atlantic Fisheries Ministers Conference (NAFMC) er en årligt tilbagevendende lejlighed for fiskeriministrene i Nordatlanten til at udveksle politiske synspunkter. Deltagere er Grønland, Færøerne, Island, Norge, Rusland og Canada samt EU. Første møde blev holdt i Canada 1995, efterfølgende i Island og Færøerne. I år blev mødet holdt i Norge d. 9.-11. juni 1999.

Et formål med konferencerne - ud over diskussion af det årlige emne - er gensidig inspiration ministrene imellem omkring emner, der kan være til gavn for forvaltning og udnyttelse af fiske- og skaldyrsbestandene i Nordatlanten. Traditionelt afsluttes konferencerne med et communique, der indeholder deltagerlandenes fælles fiskerirelaterede holdninger. Endelig holdes der pressekonference som sidste del af programmet.

Ved landsstyremødet 4. juni 1998 godkendte landsstyret, at Grønland kunne være værtsland for NAFMC i 1999. Den planlagte konference i 1998 i Norge blev midlertid aflyst p.g.a strejke i Norges lufttrafik. Dermed er Grønlands tur som vært stadig aktuel, men dog udskudt til år 2000.

Landsstyret vurderer, at det kan have en ikke ubetydelig positiv effekt, at Grønland stiller op som værtsland på et tidspunkt, hvor forhandlinger om en ny fiskeriprotokol med EU må formodes at foregå på et intensivt plan.

I den biologiske rådgivning fra ICES for 1998 pointeres, at der er sket en historisk set voldsom fiskedødelighed i Rekjanes Ryggens område.

Dette har en stor indvirkning på hellefiskebestanden henholdsvis for Østgrønland og Vestgrønland frem til Nuuk fjorden. Fiskedødeligheden er så høj, at ICES mener at "bestanden er antaget at være udenfor sikre biologiske grænser".

Grønland opfordrede under NAFMC-mødet de nationer, der fisker i det omtalte område, til fremover vil udføre et ansvarligt fiskeri i henhold til internationale biologiske rådgivninger.

7. Fangst


7.1. Den Internationale Hvalfangstkommission - IWC
På IWC-mødet i 1999 var der ikke kvoteforhandlinger, idet de grønlandske hvalkvoter gælder indtil 2002. Flere emner kan dog på længere sigt påvirke den grønlandske hvalfangst. Herunder et omfattende forskningsprogram for de vestgrønlandske vågehvals- og finhvalsbestande, som IWC i første omgang valgte at støtte med midler til et indledende projekt. Et DNA- prøvetagnings studie, der også vil give mulighed for at inddrage lokal viden og hjælp fra fangerne i Grønland.

Derudover kom der på en workshop om fangstmetoder umiddelbart før årsmødet, skarp kritik af den grønlandske riffelfangst efter vurdering af en aktionsplan vedtaget i 1995. Her bliver der fokuseret på fremlæggelse af data for såkaldt time-to-death (aflivningstid) for oprindelige folks hvalfangst, som mål for forbedring af aflivningsmetodens effektivitet.

Forvaltningssystemet for kommerciel hvalfangst mangler blot færdiggørelse af sidste del om inspektion og kontrol. Men de sidste 7 års forhandlinger herom, har ikke fået de uenige nationer til at forenes i dette spørgsmål. Derfor vil man før næste årsmøde lave et forlænget arbejdsgruppemøde, hvor et nyt udkast til et inspektions- og observationsprogram diskuteres.

Et tilsvarende forvaltningsprogram for oprindelige folk er under udvikling. Dog forventes programmet for Grønlands hvalfangst ikke at være færdigt før tidligst år 2006, når nye data for Vestgrønlandske våge- og finhvaler er klar. Dette skyldes, at der i øjeblikket er meget få data om disse bestande.

Generelt kan det siges, at der på årsmødet var meget få fremskridt på IWC´s oprindelige reelle kerneområder - dvs. hvalfangst og kontrol af den. Derimod blev der sat yderligere focus på bl.a. miljøspørgsmål. Nu prioriteres forskning i konsekvenserne af den marine forurening for hvaler og mennesker meget højt af IWC, hvilket Grønland ser som et tegn på at IWC ikke kan komme videre med den reelle forvaltning af hvalfangsten.

Endelig prøver flere nationer til stadighed, at teste spørgsmålet om IWC kompetence til at forvalte småhvaler, hvilket til Grønlands tilfredshed blev direkte nedstemt ved afstemning. Dette forhindrer dog ikke, at der blev vedtaget resolutioner vendt mod fangsten af f.eks. de japanske marsvin "Dall’s Porpoise" eller andre småhvaler.

Det næste årsmøde i Den Internationale Hvalfangstkommission afholdes i juli måned 2000 i Australien.

7.2. Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr
Det regionale nordatlantiske samarbejde om bevarelse, rationel forvaltning og studier af havpattedyr i Nordatlanten finder sted i NAMMCO. På dets årsmøde i september 1998 blev det bekræftet, at havpattedyrenes rolle i økosystemet er et hovedområde for NAMMCO. Baseret på videnskabeligt arbejde gennemgået af NAMMCO’s Videnskabelige Komité blev det konkluderet, at vågehvaler, grønlandssæl og klapmyds i Nordatlanten kan have afgørende direkte eller indirekte effekter på kommercielt vigtige fiskebestande. NAMMCO vil fremover også undersøge de økonomiske konsekvenser af påvirkninger mellem havpattedyr og fiskeri.

Efter forslag fra Grønland vil der fremover blive taget konkrete skridt for en mere aktiv dialog mellem NAMMCO’s Videnskabelige Komité og fangerinteresser. Brugersiden vil herved få mulighed for at give og modtage informationer om fangsten direkte til biologerne i den Videnskabelige Komité.

Forvaltningskomitéen accepterede efter indstilling fra den Videnskabelige Komité, at bestanden af vågehvaler omkring Island er tæt på dens bæreevne og at fangst af 292 dyr pr. år vil være bæredygtigt. Dette svarer til den gennemsnitlige fangst mellem 1980 og 1984.

Grønland har noteret, at det Islandske Alting i 1999 pålagde dets regering, at Island skal genåbne hvalfangsten. Islandsk fangst af vågehvaler indenfor en bæredygtig kvote kan nu ske med accept fra NAMMCO. Dog forventes det, at Island i fremtiden vil basere fangsten på den mere traditionelle fangst af finhvaler.

For første gang siden vedtagelsen i NAMMCO-Rådet i 1996, blev NAMMCO’s internationale observationsprogram startet i 1998. Observationsaktiviteterne involverede land-baserede observationer af hval- og sælfangst i Norge, Fæøerne og Grønland udført af internationale observatører fra medlemslandene udpeget af NAMMCO. Der var enighed om, at ordningens omfang i 1999 også vil skulle omfatte andre områder og at observation ombord ligeledes vil blive overvejet.

Konsekvenserne af miljøforurening er også i stigende focus for NAMMCO, der noterede sig, at høje niveauer af PCB’er og tungmetaller i spæk og kød af grindehvalen i Færøerne skaber bekymring. NAMMCO opfordrer de ansvarlige lande til at bruge alle midler for at stoppe produktion og fjerne udledning af disse og andre forureningsstoffer. Samtidig blev de internationale organer, som behandler havforurening, opfordret til at intensivere deres arbejde på dette område for at finde kilderne og fjerne udledningen.

NAMMCO afholdt i februar 1999 en workshop om fangstmetoder af havpattedyr i Nuuk. Her havde fangere, dyrlæger og forvaltere fra Rusland, Japan, Norge, Island, Færøerne og Grønland mulighed for at demonstrere fangstteknikker og diskutere, hvordan fangsten og aflivningen af hvaler og sæler kan gøres mere effektiv og human. Sikkerheden for brugerne sættes også i højsædet.

Næste årsmøde i NAMMCO afholdes på Island i oktober 1999.

7.3. Sælfangst mellem Canada og Grønland
På et embedsmandsmøde mellem Canada og Grønland vedr. hellefiskefiskeri i januar 1999 blev der på uformelt plan drøftet sælfangst. Forud for mødet havde Grønland rettet henvendelse til Canada for at indhente informationer om øget canadisk fangst af grønlandssæler og klapmydser i 1998. Fangsten sker ud fra en ensidig canadisk kvotefastsættelse på fællesbestande af de nævnte arter.

På mødet blev der udvekslet informationer om landenes respektive fangst af grønlandssæler og klapmydser, fangstmetoder samt udnyttelse. Man gennemgik ligeledes de biologiske anbefalinger fra ICES/NAFOs arbejdsgruppe om grønlandssæl og klapmydser. Canadiernes fangst af grønlandssæler overstiger den af arbejdsgruppen anbefalede TAC.

På sigt forventer Grønland at vedtage en bekendtgørelse om fredning af og fangst på sæler, herunder med mulighed for at fastsætte en TAC på enkelte arter. Dette vil øge behovet for koordinering med canadierne omkring kvotefastsættelse af fællesbestande.

8. Råstofområdet
Ansvaret for råstofområdet er et grønlandsk/dansk fællesanliggende. Siden 1. juli 1998 har forvaltningen af området været varetaget af Råstofdirektoratet i Nuuk.

I det år der er gået siden overtagelsen af området, har Landsstyret lagt stor vægt på at styrke det internationale samarbejde med såvel mine- og olieselskaber som med udenlandske myndigheder og organisationer. Således lagde det grønlandsk/danske Fællesråd for Mineralske Råstoffer i august 1999 besøg i Newfoundland, hvor der blev afholdt møder med politikere og administratorer inden for råstofområdet, bl.a. med repræsentanter for Department of Mines & Energy - Canada & Newfoundland Offshore Petroleum Board, repræsentanter for olieproduktionsfeltet Hibernia samt Newfoundland og Labrador Provinsens Udenrigsminister.

Råstofdirektoratet bidrog endvidere ved Nærområdeudvalgets sommerseminar i Grønland d. 3. - 7. august 1999, hvor parlamentarikere i Nordisk Råds regi deltog. Der blev holdt foredrag om råstofaktiviteterne i Grønland, med speciel vægt på de miljømæssige aspekter i Arktis. Foredraget gav anledning til en bred debat, og der blev fra svensk side udtrykt ønske om at få tilsendt det grønlandske regelsæt, der regulerer aktiviteterne på råstofområdet til brug for udformning af et tilsvarende regelsæt i Sverige.

8.1. Råstofmarkedet
Udviklingen inden for råstofområdet er helt afhængig af den internationale udvikling. Den afmatning af verdensøkonomien som fulgte krisen i Sydøstasien betød, at priserne på metaller og andre råstoffer faldt til et niveau, som må betegnes som noget af det laveste i de seneste årtier. Den globale situation på råstofmarkedet har naturligvis også kunnet mærkes i Grønland, og der har således i 1998 været et markant fald i areal omfattet af mineralefterforskningstilladelser. Der er dog på det allerseneste konstateret en svag stigning i metalpriserne.

Da selskabernes aktivitetsniveau og muligheder for at skaffe kapital til råstofefterforskning er afhængig af de internationale konjunkturer, er det vigtigt at de vilkår og betingelser, der kan tilbydes de udenlandske selskaber her i landet, er konkurrencedygtige. Landsstyret følger nøje situationen på råstofmarkedet og besluttede i foråret 1999 midlertidigt at nedsætte gebyrer og efterforskningsforpligtelse i forbindelse med mineralefterforskningen - foreløbigt til og med udgangen af 1999.

På markedet for olie har der på det seneste været en markant positiv udvikling, idet priserne pr. tønde i august 1999 ligger på omkring US $20, efter i 1998 at have været nede på US $12.

Landsstyret fremlagde i 1999 en ny strategi for olieefterforskningen i Grønland, idet det i sommeren 1999 blev besluttet at gennemføre en udbudsrunde for den mest attraktive del af havområderne ud for Vestgrønland, dvs. for området mellem 63·N og 68·N. I de mindre attraktive områder i Vestgrønland vil olieselskaber som hidtil til enhver tid kunne ansøge om eneretstilladelser under den såkaldte ?åben-dør procedure’.

8.2. International Markedsføring
For at fastholde efterforskningsaktiviteten - især i en periode med global afmatning - er det af betydning, at der gøres en betydelig indsats for at markedsføre det grønlandske råstofpotentiale, bl.a. gennem møder med råstofindustriens repræsentanter og på internationale messer og udstillinger. Dette sker i samarbejde mellem Greenland Ressources A/S, Nuna Oil A/S, Råstofdirektoratet og GEUS.

I juni 1999 afholdtes i København et seminar, hvor den nye strategi for efterforskning og udvinding af olie og gas blev præsenteret for pressen og olieindustrien. Mødet var velbesøgt, idet der fra olieindustrien var 18 olieselskaber og 10 geofysiske selskaber repræsenteret.

8.3. Arktisk Råstofsamarbejde
I forbindelse med udviklingen af råstofområdet prioriteres det arktiske samarbejde højt. I et "statement of intent" som blev indgået mellem regeringen fra Northwest Territories i Canada og Grønlands Hjemmestyre i 1998 blev såvel mineralområdet som olieområdet nævnt som vigtige fremtidige samarbejdsområder. Landsstyret ser frem til, at dette samarbejde vil komme til at omfatte andre områder.

"International Symposium on Mining in the Arctic" udgør et meget relevant forum for arktisk samarbejde, hvori også Grønland deltager. Symposiet har deltagelse af et bredt spektrum af personer, som er involveret i mineralefterforskning og minedrift i Arktis. Det er besluttet, at det næste - femte - symposium skal holdes i Grønland i 2001.

Landsstyret finder at miljøforhold i forbindelse med råstofefterforskning er et vigtigt emne i det arktiske miljøsamarbejde, som foregår inden for rammerne af Arktisk Råd. Efter overtagelsen af råstofforvaltningen har Landsstyret lagt stor vægt på de dele af det arktiske miljøsamarbejde, som er relevant i forbindelse med råstofaktiviteter.

Landsstyret finder, at det væsentligt at der fastlægges fælles miljøretningslinjer for råstofaktiviteter, som sikrer at man overalt i Arktis prioriterer miljøbeskyttelse højt. Dels er forureningen grænseoverskridende, og dels vil internationale standarder mod forurening af miljøet sikrer, at selskaber møder de samme krav overalt i det arktiske område, hvorved forureningen bliver lettere at håndtere.

9. Erhvervsudvikling


9.1. Vestnordisk Samarbejde
Landsstyret deltager aktivt i processen for udvikling af et nyt regionalpolitisk samarbejds program for de nordiske lande år 2000-2005. Programmet udvikles parallelt med et samtidigt grænseregionalt program i EU, men Landsstyret har gennem samarbejdet sikret sig, at der i højere grad end tidligere vil være fokus på samarbejdsområder, der er relevante for Grønlands interesser - eksempelvis informationsteknologisk udvikling i udkantsområder samt i vestnordisk og arktisk udvikling.

Vestnordenfondens har siden 1998 været underlagt ændrede vilkår, der blandt andet medfører, at långivningen i Island er afdæmpet, og at der skal ydes større risikovillighed i Grønland og på Færøerne. For at opnå større synlighed i Grønland har Vestnordenfonden sidst i 1998 endvidere etableret sig med en medarbejder i Grønland, og det har i 1999 givet sig udslag i en forøget kontakt til erhvervslivet og flere ansøgninger fra Grønland.

Inden for det erhvervsorienterede samarbejde i Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) har der i 1999 fra de øvrige deltagende lande været særlig stor interesse for grønlandsk deltagelse. Igennem planlægningen af et nyt strategiprogram for de kommende 4-5 års samarbejde vil der blive skabt mulighed for yderligere styrkelse af samarbejdet med blandt andet flere tværgående initiativer med de øvrige nordiske lande.

9.2. Samarbejde med Island om Turisme
Landsstyret og den islandske regering undertegnede i 1996 en samarbejdsaftale på turismeområdet, der i det daglige omtales som SAMIK. Aftaleperioden udløber ved udgangen af 1999. Aftalen omfatter følgende samarbejdsområder: uddannelse, kombinationsturisme, mellemfolkeligt samarbejde, transportmæssige hindringer og markedsføring af turisme.

Grønland og Island bidrager årligt hver med 500.000 kr. til turismesamarbejdet. Bevillingen forvaltes af et udvalg, hvortil begge lande hver har udpeget to medlemmer. Udvalget modtager løbende ansøgninger, og bevilger i henhold til aftalens formål midler til ansøgere.

Der arbejdes aktuelt på at forberede en evaluering af den hidtidige aftaleperiode med henblik på en forventelig fornyelse af aftalen med Island ultimo 1999.

Landsstyret har taget skridt til at intensivere den internationale markedsføring af Sydgrønland, fordi der vurderes at være et delvist uudnyttet turistmæssigt potentiale. Dette arbejde er særligt fokuseret på forberedelserne af fejringen af tusindåret for Leif den Lykkeliges ankomst. Festligholdelsen sker i nært samarbejde med Island.

9.3. Nye Intiativer på Turismeområdet
Det er Landsstyrets mål, at der indledes et tættere samarbejde med Danmarks Turistråd om blandt andet markedsførings-, statistik- og analysefunktioner. Ligeledes arbejdes der gennem Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd på at etablere et mere formaliseret samarbejde med Islands Turistråd og tilsvarende med relevante canadiske turistmyndigheder.

9.4. Erhvervspolitiske Initiativer
Efter en nærmere vurdering i 1999 har man fra grønlandsk side besluttet at deltage mere konkret både politisk og på embedsmandsplan i det nordiske erhvervspolitiske samarbejde. Grønland har blandt andet været vært for Nordisk Embedsmandskomité for Nærings møde i Ilulissat.

I samarbejdet er der på det seneste ministerrådsmøde i 1999 besluttet en ny strategi for Nordisk Industrifond, der i højere grad støtter udvikling af viden og samarbejde mellem virksomheder. Fonden bliver hermed interessant i forbindelse med udviklingen af det grønlandske erhvervsliv i almindelighed, men særligt i forbindelse med renoveringsopgaverne og opbygningen af Arktisk Teknologisk Center i Sisimiut.

Landsstyret forventer, at deltagelsen i det nordiske erhvervspolitiske samarbejde vil kunne medvirke konstruktivt til udviklingen inden for de landbaserede erhverv, herunder også turisme.

I forlængelse af betænkningen vedrørende støtte til de landbaserede erhverv fra EM 1998 er der indgået en servicekontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og Sulisa A/S om ydelse af eksportrådgivning til grønlandske virksomheder.

Tilbuddet fra Sulisa A/S til virksomhederne indeholder blandt andet rådgivning omkring vurdering af virksomhedens eksportmuligheder, opbygning/videreudvikling af eksportparathed i organisationen, markedsvurdering og -analyser, markedsfremstød, kontakt til potentielle aftagere og opfølgning på igangsatte projekter.

10. Informationssamfundet
En national IT-strategi er under udarbejdelse af Grønlands IT- Råd. Rådet er etableret af Grønlands Hjemmestyre, og havde konstituerende møde i januar 1999. Planen er, at et forslag til en endelig national IT-strategi skal kunne fremlægges for Landsstyret i foråret 2000. IT- strategien skal danne den overordnede ramme for den politiske udvikling, hvori informationsteknologi indgår, for den offentlige forvaltning, for virksomheder, i familier og for enkeltpersoner. Strategien skal også være medvirkende til at uddybe, hvilke indsatsområder og muligheder, der for Grønland ligger i den fremtidige globale IT-udvikling.

Koordinering og prioritering er ikke kun nødvendig internt i Grønland, men også med de øvrige nordiske og europæiske lande. Dette sker i praksis i Nordisk Ministerråd og i EU. Ud over viden har organisationerne også forskellige støtteordninger, hvor det er muligt at ansøge om midler til bl.a. IT- projekter. Aktuelt er Direktoratet for Sundhed, Miljø og Kirke og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur påbegyndt det indledende arbejde til ansøgning om midler fra EU til et projekt om telemedicin.

10.1. Telekommunikation
Strukturelt er telesektoren internationalt og i de fleste lande gået fra én udbyder i form af et offentligt forsyningsmonopol til et større antal udbydere. De seneste års udvikling på teleområdet har derfor generelt betydet et udbud af en bred vifte af nye tjenester med nye aktører indenfor landegrænserne, men så sandelig også på tværs af landegrænserne. Internationalt har teleområdet endnu ikke fundet sit leje og der pågår derfor en større indsats i internationale fora som det Internationale Telekommunikationsunion ITU, WTO, Nordisk Ministerråd og EU med hensyn til en international regulering af teleomrdet.

Samlet har udviklingen haft den konsekvens, at der er etableret et solidt konkurrencedrevet pres internationalt på telemarkederne.

De næste års udfordring bliver at skabe rammer, der giver plads til en eksplosiv vækst i kommunikationsmængden: En omstilling fra et tele kommunikationsmarked til et kommunikationsmarked.

Udviklingen i kommunikationsteknologien har internationalt og nationalt betydet udviklingen af et netværkssamfund, som Grønland allerede er en del af. Netværkssamfundet og moderne kommunikationsteknologi er en af kilderne til fortsat samfundsmæssig udvikling og vækst.

Det er derfor afgørende, at Telepolitikken tager sit afsæt i Grønlands og befolkningens muligheder for at blive en del af det globale netværkssamfund. Kommunikations-produkterne er et lands "strategiske nøgle-råvare" - eller adgangsbillet - når det gælder udnyttelse af de muligheder, som netværksøkonomien og netværkssamfundet giver - og dette er særlig vigtigt når Grønlands specielle geografiske og klimatiske forhold tages i betragtning.

10.1.1. Satellitkapacitetsproblematikken
Telekommunikationen til og fra Grønland samt til en række byer og bygder kan i dag alene foregå via satellitkommunikation. Langs den grønlandske vestkyst og mellem de fleste byer og bygder tilvejebringes telekommunikationen ved hjælp af moderne digitale radiokæder. Grønland er grundlæggende afhængig af, at der er den nødvendige satellitkapacitet til rådighed til etablering af et sammenhængende telekommunikationsnet i Grønland og mellem Grønland og omverdenen.

Kravet fra informationssamfundet til en fortsat udbygning af telekommunikationsmulighederne vil resultere i en fortsat kraftig vækst i behovet for satellitkommunikation. I perioden 1999 til

2002 kan der forudses et stigende problem med at fremskaffe den nødvendige satellitkapacitet. Dette kan betyde en begrænsning i væksten af teletrafik til satellitbyerne og udlandet. Derfor er det vigtigt, at den nødvendige kapacitet for Grønland er til rådighed. Det forventes dog, at der fra år 2002 vil være adgang for Grønland til leje af endnu mere satellitkapacitet.

TELE Greenland anvender i dag 3 leverandører af satellitkapacitet. Heraf er INTELSAT den eneste virksomhed, der kan forsyne hele Grønland med de livsvigtige satellitforbindelser.

TELE er investor i INTELSAT. I forbindelse med at Grønland nu også har overtaget eneretten til telekommunikationen til og fra Grønland, er der fastlagt et ansvar hos den danske regering for, at de grønlandske interesser i INTELSAT varetages på betryggende vis, samt indgået aftale om, at der hvert år udarbejdes en redegørelse til Grønlands Landsstyre og den danske Regering om udviklingen i satellitsituationen for Grønland.

10.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion - ITU
Den internationale telekommunikationsunion er etableret efter en konvention indgået mellem stort set alle klodens lande og er som sådan ratificeret af rigsmyndigheden. Unionen udarbejder såkaldte rekommandationer, dvs. "ikke bindende" regler, der dog i praksis er de regler, efter hvilke alverdens telekommunikationsanlæg og -tjenester er koblet sammen.

ITU's besluttende organ består udelukkende af repræsentanter for medlemsstaterne. Det danske rige repræsenteret ved Forskningsministeriet/Telestyrelsen.

Hjemmestyret og TELE Greenland bliver løbende orienteret om de sager, der behandles i ITU og har altid mulighed for at deltage i de møder der har en særlig interesse for Grønland.

Grønlands hovedinteresse i ITU arbejdet er den internationale frekvenskoordinering / allokering, hvor de overordnede rammer for Grønlands anvendelse af radiofrekvenser fastlægges. TELE Greenland er, efter indstilling fra den danske stat, optaget i ITU som et ROA-land, hvilket vil sige, at TELE er "Recognized Operator Agency" - en anerkendt international teleoperatør.

TELE Greenland har tilmeldt sig ITU nye store udviklingsprogram, "ITU Action Telecom Initiativ", der har som mål, at fremme telekommunikationen i udviklingslandene, og et udviklingsforum under ITU Telecommunication Development Bureau, "Spacecom", der arbejder med udviklingen af små satellitsystemer til udviklingslandene.

10.1.3. TELE Greenland International (Danida/Egypten Projektet)
December 1998 skrev TELE Greenland International kontrakt med Danida vedrørende et projekt i Egypten, hvor TGI indgår i et "joint venture" selskab sammen med ABB og Højgaard og Schultz. Selskabet opfører et regionalt kontrolcenter med tilhørende kommunikationssystem i Egypten.

11. Sundhed
Direktoratet for Sundhed og Kirke har startet implementeringen af telemedicin i det grønlandske sundhedsvæsen. Dette arbejde udføres af en arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet. Arbejdsgruppen har et samarbejde med Tromsø Universitetshospital, telemedicinsk afdeling, omkring evalueringen heraf. Dette samarbejde finansierers gennem programkomiteen for Nordatlantforskning. Direktoratet er i samarbejde med Direktoratet for Infrastruktur og Boliger ved at undersøge muligheden for et udbygget telemedicin-projekt under EU- programmet IST.

I januar 2000 åbner et WHO-center ved Lægeklinikken i Nuuk. Åbningen er resultatet af et flerårigt internationalt samarbejde om den indflydels, den grænseoverskridende forurening af havene har på befolkningssundheden. Lægeklinikken er udpeget til at være det ene af ca. 6 centre fordelt over hele kloden, med reference til hovedkontoret i Quebec i Canada.

Direktoratet for Sundhed og Kirke har ved PAARISA-kontoret indledt samarbejde omkring afdækning af holdninger til narkotika. Konkret udmøntes dette ved:
  • en undersøgelse til afdækning af den grønlandske alkohol- og narkotikapolitik i årene 79-99.
  • en undersøgelse, der financieres af Nordisk Ministerråd, gennemføres af Nordisk Nämn for Alkohol- og Drogforskning (NAD)
  • en komparativ undersøgelse til afdækning af skoleelevers brug af og holdninger til alkohol og narkotika. Undersøgelsen gennemføres i en lang række europæiske lande. I Grønland forestår Grønlands Statistik og PAARISA og The European School Survey Project on Alcohol and Other Drogs (ESPAD).
Endelig er direktoratet i år indtrådt i netværket Burden of Disease Network, som er et forum for udveksling af forskellige landes erfaringer med prioriteringsværktøjer og informationssystemer indenfor områder som overvågning og prioritering på sundhedsområdet. Derudover er der etableret formel kontakt med WHO, Global Programme on Evidence for Health Policy, som indebærer teknisk vejledning og støtte til udformning af en national sundhedsplan.

12. Kultur og Uddannelse
Landsstyret har store forventninger om, at Det Arktiske Vindue i endnu højere grad kan udbrede kendskabet til arktiske forhold i EU/Norden. I den forbindelse er et levende og inspireret kulturliv en vigtig forudsætning, der bl.a. kan virke som en igangsætter og katalysator på ovennævnte proces. Også uddannelsesområdet kan yde et vigtigt bidrag eksempelvis ved udveksling af lærere og studerende som fremmer kendskabet til grønlandsk kultur, ligesom Grønland får tilført vigtige input udefra, som kan være med til at skabe en dynamisk udvikling i Grønland.

12.1. Kulturelle Samarbejdsprojekter
Inden for kulturområdet er det Landsstyrets opfattelse, at muligheden for at vise den grønlandske kultur ude i den store verden er af stor betydning. Herigennem får grønlandske kunstnere mulighed for at kunne prøve kræfter - og finde markeder - internationalt, altsammen til gensidig gavn og glæde for alle parter.

Grønlandsk kunst, musik og teater har også i år markeret sig i forskellige kulturelle sammenhænge i udlandet og i samarbejdet med udenlandske kunstnere her i landet.

Et eksempel er årets Sneskulpturfestival i Nuuk, som har skabt ny tradition for kunstnerisk udfoldelse, inspireret af udlandet men passende for klimaet hér. Landsstyret støtter et sådant initiativ, som trækker udenlandske deltagere - og en ny type vinterturister - til.

Kulturhuset Katuaq har trukket mange internationale kunstnere til den grønlandske scene, såvel som nordiske seminarer, konferencer og festivals har gjort brug af kulturhusets flotte rammer. En af disse konferencer resulterede bl.a. i etableringen af et samarbejde mellem Det nordiske Folkeoplysningsforbund og grønlandske fritidsinspektører, omkring et projekt om fjernundervisning af voksne i bygderne.

Nordisk Filmfestival blev i år for første gang afholdt i Grønland med støtte fra Landsstyret. Filmfestivalen åbnedes med premieren på den rent grønlandsk producerede kortfilm "Sinilluarit". Filmfestivalen var en succes, og som en sidegevinst fik man en organisering af de grønlandske filmarbejdere. Landsstyret støtter generelt organiseringstiltagene inden for det kulturelle område, idet dette giver mulighed for deltagelse i nordisk organisering og flere internationale sammenhænge.

Landsstyret støttede ligeledes sommerens folkemusikfestival i Katuaq med deltagere fra Canada og de nordiske lande.

Etableringen af Nunavut blev markeret og fulgt på storskærm i Katuaq. Kort tid efter var repræsentanter fra dette nye naboland Landsstyrets gæster og bidrog med underholdning, da Grønlands Hjemmestyres 20-års jubilæum blev markeret på Grønlands nationaldag. Landsstyret underskrev i dén forbindelse en hensigtserklæring om indgåelse af fremtidige samarbejdsprojekter bl.a. indenfor det kulturelle område.

Landsstyrets 3-årige samarbejsaftale med Færøerne og Island indeholdt i det andet år en konference i Nuuk om musikskoleundervisning i Vestnorden. Informationerne og erfaringerne bruges i Landsstyrets videre arbejde med etableringen af rammerne for lokale musikskoler.

Sidste punkt i samarbejdsaftalen er en konference om samfundsforskning i Vestnorden, der afholdes på Island i efteråret 1999.

Den vestnordiske samarbejdsaftale udløber i 1999, og i øjeblikket pågår der en evaluering af samarbejsaftalen. Det er Landsstyrets opfattelse, at samarbejdets form har været god, og der er en forventning om, at samarbejdsaftalen kan forlænges eventuelt med mindre ændringer og med nye indsatsområder. I den forbindelse vil Vestnordisk Råds rekommandationer fra 1998 vedrørende oprettelse af en vestnordisk kulturfond, om vestnordisk idrætssamarbejde samt om skolesamarbejde i Vestnorden via internet indgå.

12.2. Sportsaktiviteter
Landsstyret har med glæde fulgt de grønlandske idrætsudøveres deltagelse i udenlandske konkurrencer, f.eks. ved Island Games i Gotland, hvor Grønland fik den hidtil bedste placering.

Landsstyret følger desuden sportsarrangementerne her i landet, og finder det glædeligt, når der er deltagelse udefra. Med interesse noteres det, hvorledes her stadig udvikles nye typer sportsarrangementer, som synes at tiltrække deltagere fra mange andre lande.

Landsstyret og Nuup Kommunea har nu underskrevet kontrakt om dele-værtsskab med Iqaluit for Arctic Winter Games år 2002.

Grønland deltager ved hvert AWG, og har 2 repræsentanter siddende i Den Internationale Komité, - men har hidtil ikke været værtsland.

12.3. Mellemfolkeligt Samarbejde
Landsstyret støttede igen i år Mellemfolkeligt Samvirke’s samarbejde med kommunerne om gennemførelsen af internationale arbejdslejre i Grønland samt udsendelsen af endnu to unge grønlændere på MS’s studietur, som dette år gik til Kenya.

Samarbejdet med MS er nu så godt etableret, at det i år desuden initierede et studiebesøg her i landet af to maya-indianere fra Guatemala. Der er planlagt et efterfølgende besøg i Guatemala af en studerende herfra. Udfra efterfølgende evaluering af besøgene og de fælles interesseområder, vurderes evt. fremtidigt samarbejde indenfor kultur- og uddannelsesområdet.

12.4. Folkeskolerevisionen
Folkeskolen i Grønland er under en gennemgribende revision. Den endelige udformning af reformarbejdet påbegyndes efter en uddannelseskonference i september 1999 med stor international deltagelse. De nuværende tanker om fremtidens skole er baseret på en idé om en folkeskole, der bygger på den lokale kultur, men med samtidig understregning af Grønlands medlemskab af den globale landsby.

Landsstyret har i den forbindelse etableret flere kontakter til udenlandske skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Formålet har været at drage nytte af erfaringer fra lande med anderledes traditioner i administration af skoler og undervisning, fra andre skoleudviklingstiltag i bl.a. Canada samt blandt oprindelige befolkningsgrupper i USA. og Norden. Et andet formål har været at inddrage nutidig forskning i børns indlæring, sprogtilegnelse, undervisningsformer m.v.

I det forløbne skoleår blev der således iværksat et pilotprojekt med canadiske gæstelærere, som besøgte en række byer på vestkysten. På grund af de gode erfaringer forventes projektet gentaget næste år.

I Nuuk blev der afholdt et skoleudviklingskursus med lokale instruktører i samarbejde med undervisningsministeriet i British Colombia. Projektet forventes at skabe et grundlag for, at Grønland i højere grad selv kan producere nogle skoleudviklingsværktøjer.

På efter- og videreuddannelsesområdet er flere nye tiltag igangsat. Eksempelvis er der indgået et samarbejde med Simon Fraser University i Vancouver om en kvalitetsudviklingsuddannelse med folkeskolelærere som målgruppe. Ligeledes er der indgået aftaler med et skoledistrikt i British Colombia om et lærerudvekslingsprogram for uddannede folkeskolelærere samt en praktikordning for lærerstuderende.

Hele revisionsarbejdet følges tæt af kvalitetsrådet for Inerisaavik, der består af 4 internationalt anerkendte navne, som på et mere overordnet, videnskabelig plan deltager i revisionsarbejdet. Samarbejdet med de institutioner som kvalitetsrådets medlemmer repræsenterer forventes formaliseret i mere faste rammer inden for den nærmeste fremtid.

Landsstyret følger på tæt hold informations- og kommunikationsteknologiens udvikling, og anser de muligheder den skaber som oplagte veje til forbedring og internationalisering af det grønlanske skole- og uddannelsessystem.

12.5. EU-programmer inden for Kultur, Uddannelse og Forskning
Som led i Landsstyrets bestræbelser på at indgå i andre samarbejdsrelationer med EU udover fiskeriområdet, har Landsstyret indledt en analyse af de EU-programmer inden for kultur-, uddannelses- og forskningsområdet, som Grønland i kraft af sin OLT-status har adgang til.

Den danske regering har udtrykt sin fulde opbakning og stillet den danske centraladministration til rådighed med hensyn til råd og vejledning til de enkelte EU- programmer samt kontakter til EU-systemet.

I første omgang er der fokuseret på uddannelsesprogrammet SOCRATES, først og fremmest mod den del af programmet, der omhandler videregående uddannelser. Foreløbig er der indgået en aftale om, at grønlandske studerende på en videregående uddannelse i Grønland har adgang til en række videregående uddannelsesinstitutioner i EU samt Norge og Island (1-2 semestre). Herudover er der åbnet op for korterevarende sprogskoleophold (2-4 uger).

Landsstyret anser det for væsentligt at få en endnu større grønlandsk deltagelse i EU- programsamarbejdet og vil arbejde aktivt herfor. Omfanget af grønlandsk deltagelse vil imidlertid afhænge af udfaldet af de igangværende forhandlinger med EU om OLT-ordningen.

13. Arbejdsmarked
Til styrkelse af opbygning og iværksættelse af arbejdsmarkedsreformen i Grønland har Landsstyret fundet det væsentligt at prioritere de internationale relationer. Endvidere har de nuværende forhandlinger om en fornyelse af OLT-aftalen, samt Islands formandsskab for nordisk råd i 1999 medført et øget antal aktiviteter indenfor området.

Det nordiske samarbejde er blevet styrket i tre forskellige fora. Nordisk Ministerråd for arbejdsministrene (MR-A), Embedsmandskomiteen for Arbejdsmarkeds- og Arbejdsmiljøspørgsmål (EK-A), samt Nordisk Råds Arbejdsmarkedsudvalg. I forhold til EU har ISP på arbejdsmarkedsområdet bidraget med indlæg til en mulig udvidelse af programsamarbejdet i forbindelse med udvidelse af fiskeriaftalen med EU til at omfatte andre områder. Det er hensigten, at der satses på etablering af konkret programsamarbejde både i forhold til norden og EU, således at udviklingen af indsatsen på arbejdsmarkedsområdet kan blive understøttet af viden og ressourcer udefra.

I forbindelse med udarbejdelse af konkrete reformtiltag er der indhentet information og viden fra lande med beslægtede arbejdsmarkedsforhold. Der er underskrevet en rammeaftale mellem den danske arbejdsminister og Grønlands Hjemmestyre, som skal styrke samarbejdet på arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet, herunder bistå Landsstyrets benyttelse af nordiske og europæiske samarbejdsprogrammer.

For at gøre brug af udvalgte nordiske landes erfaringer er der i 1998/1999 foretaget studiebesøg til henholdsvis, Norge, Island og Danmark. Af særlig interesse for reformarbejdet i Grønland er den norske rammelov, og samspillet mellem arbejdsmarkeds- og den sociale lovgivning, samt Islands opbygning af et regionalt arbejdsformidlingssystem.

13.1. Det Nordiske Samarbejde
Med Islands formandsskab for Nordisk Råd i 1999 er der sat fokus på de arktiske og vestnordiske områder. Dette fremgår især af et særskilt målsætningsprogram "Folk og hav i Nord". På denne baggrund er der skabt større lydhørhed overfor støtte til udvikling af bl.a. arbejdsmarkedsområdet i de arktiske egne, som følges op i forhold til år 2000, hvor Danmark overtager formandsskabet af Nordisk Råd.

Ønsker til initiativer på arbejdsmarkedsområdet i forhold til det danske formandsskab i år 2000 er således blevet formuleret. Disse videreføres, når Nordisk Råds arbejdsmarkedsudvalg holder et af deres årlige møder i Grønland i september 1999, hvor der skal banes vej for tilskud til arrangementer og samarbejdsprojekter indenfor arbejdsmarkedsområdet i Grønland.

Landsstyret og Nordisk Ministerråds fagudvalg har sat den grønlandske arbejdsmarkedspolitik, herunder styrkelse og fornyelse af arbejdsformidlingen i Grønland, på dagsordenen. Derved er taget et væsentligt initiativ til at gøre arbejdsmarkedspolitikken i Grønland synlig i forhold til de nordiske lande. Den øgede indsats på det nordiske område kan bane vej for i højere grad at anvende det nordiske netværk i forhold til samarbejde om at fremme arbejdsmarkedspolitikken, samt at samarbejde med flere nordiske lande i forhold til fællesskabsprogrammer i EU.

13.2. Arbejdsmarkedsudvikling og EU
I forbindelse med forhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og EU om en ny OLT-ordning gældende fra 2001, har arbejdsmarkedsområdet bidraget med et indlæg om det arbejdsmarkedspolitiske grundlag og reforminitiativer, samt hvilke EU-programmer, der kunne være af interesse for arbejdsmarkedsområdet. Disse programmer dækker over en lang række områder, såsom opkvalificering af arbejdskraften ved erhvervsomstilling og tilpasning af den industrielle udvikling, iværksættelse af foranstaltninger for de svageste grupper til at lette overgangen til arbejdsmarkedet, udvikling af netværk til styrkelse af overvågning af arbejdsmarkedsinitiativer mv.

Grønland har med sin nuværende OLT-status haft adgang til 19 fællesskabsprogrammer siden 1997. Disse programmer dækker bl.a. støtte til erhvervsuddannelses og ungdomsaktiviteter ift udbygning af netværk, afholdelse af konferencer, samt støtte til stipendier på individuelt plan, samt støtte til forskellige typer af forsøgsprojekter.

ISP og KIIP er i samarbejde med Udenrigskontoret igang med at afdække mulighederne for at benytte disse programmer i forhold til at støtte de igangværende initiativer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.

Der er således taget det første skridt til at undersøge mulighederne for at opnå støtte til bl.a. fornyelse og styrkelse af vejledning, opbygning af arbejdsformidlingen i Grønland, forsøgsprojekter for integration af ledige på arbejdsmarkedet, især gruppen af unge. Der fokuseres især på mulighederne indenfor Leonardo da Vinci, støtte til erhvervsuddannelser og stipendier, Ungdom for Europa, samt EUs 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det vil blive undersøgt om der er mulighed for at få midler fra Ungdom for Europa programmet for 1999. Generelt set må det dog afventes, hvilke EU-støtte programmer, der kommer til at være gældende for år 2000 og fremefter, da der først blive taget stilling til antal og indhold af EU-programmer, når den nye Europa-kommission samles i efteråret 1999.

13.3. ILO-Konventioner
I 1996 foretog Danmarkskontoret en kortlægning af hvilke konventioner, der er gældende i Grønland. Denne kortlægning viste, at 25 ILO konventioner med relevans for arbejdsmarkedsområdet var gældende for Grønland. Det har dog vist sig, at der eksisterer forskellige opfattelser af, hvornår en konvention er gældende for Grønland. Fortolkningen af dette bliver undersøgt i et samarbejde mellem Arbejdsmininsteriet, Danmarkskontoret og ISP og der vil i løbet af 1999 blive skabt klarhed på området.

ISPs arbejdsmarkedsafdeling har ansvaret for årlige indrapportering til konventioner, der er relateret til arbejdsmarkedsområdet og i 1998 er der blevet foretaget indrapportering til ILO for følgende konventioner:
  • Konvention nr.29 angående tvunget eller pligtmæssigt arbejde
  • Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig
  • Konvention nr. 122 om beskæftigelsespolitik
  • Konventionen nr. 169 vedr. oprindelige folk
  • Til 13. rapport til komiteen for eliminering af Race diskrimination
  • Vedr. Danmarks periodiske rapporter til FN konventioner om menneskerettigheder
Der foregår i forhold til den internationale folkeret en stadig harmonisering af regelsæt, som kan virke blokerende for den frie udveksling af varer og arbejdskraft, herunder arbejdskraftens frie bevægelighed. Uanset at Grønland ikke er medlem af EU, vil dette område få en stigende betydning for samarbejdet i forskellige internationale fora, samt have en direkte indflydelse på lovgivningsområdet. Derfor er det nødvendigt at overveje revision af ILO konventioner og nordiske aftaler på arbejdsmarkedsområdet, som på den ene side sikrer principperne i den nationale lovgivning og på den anden side hænger sammen med udviklingen i den internationale folkeret.

Dette gør sig også gældende i forhold til en iværksat revision af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning, hvor der er lagt op til ændringer i forhold til de konventioner, som Grønland på nuværende tidspunkt har tiltrådt.

13.4. Nordjob
Nordjobordningen er fra Landsstyrets Sekretariats Udenrigskontor blevet overført til Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked i 1999. Siden starten har målsætningen været, at Grønland skal kunne modtage 8 unge på arbejdsudveksling, samtidig med, at der fra Grønland udsendes 8 unge. På lidt længere sigt er det hensigten at nå op på 20 udvekslinger.

14. Sociale Anliggender
På det sociale område har Grønland tiltrådt følgende konventioner.
  • Nordisk konvention om social tryghed af 5. marts 1981.
  • Nordisk konvention om social sikring, af 15. juni 1992, med tilhørende administrativ aftale. Ikrafttrådt den 1. januar 1994.
  • Nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester af 14. juni 1994, ikrafttrådt den 1. oktober 1996.
  • FNs konvention om barnets rettigheder, ikrafttrådt den 11. maj 1993.
Landsstyret prioriterer det nordiske samarbejde højt på det sociale område.

Med tiltrædelsen af ovennævnte konventioner følger en gensidig forpligtigelse til, at nordiske statsborgere kan nyde godt af hinandens velfærdssystemer og dermed sikre en fortsat positiv udvikling på det sociale område, ikke bare i Grønland men i hele Norden.

Samarbejdet forpligter og systemer, måder og ideer til at forbedre det sociale system bliver hele tiden opsamlet og gjort til genstand for diskussioner, både på politisk og administrativt plan.

Samtidigt er det nordiske samarbejde med til at udvikle et mere ensartet system, hvor den enkelte borgers rettigheder og tilhørende pligter gøres mere overskueligt. Man kan som borger reelt nøjes med at henvende sig et enkelt sted, hvorefter ens sag behandles ens uanset, hvor man har valgt at tage ophold indenfor det nordiske samarbejde.

Denne dynamiske udvikling, som har til hensigt at sikre et bæredygtigt socialt system her i Grønland, arbejder Landsstyret hele tiden med at forbedre.

En fortsat vedligeholdelse og udbygning af det nordiske samarbejde nødvendiggør en ressourcemæssig prioritering, således at der også fremover afsættes de fornødne ressourcer til at sikre og opretholde det nordiske samarbejde.

15. Statistik


15.1. Det Nordiske Statistiske Samarbejde
På et møde i Thorshavn juni 1998 for de nordiske selvstyreområders statistikvirksomheder var der enighed om betydningen af et samarbejde mellem Hagstova Færoya, Aalands Statistik- og Utredningsbyrå og Kalallit Nunaanni Naatsorsueqqisartarfik. Udfordringer, problemer, eksistens -og arbejdsvilkår er på mange måder parallelle. Tilsvarende er forventningerne til selvstyreområdernes statistikvirksomheder - herunder at også de små statistikproducenter uagtet stærkt begrænsede ressourcer er i stand til at forsyne såvel det politiske og administrative system som medier, forskere og offentligheden i bred forstand med professionelt udarbejdet, relevant og ajourført statstik.

På mødet i Thorshavn besluttedes det at ansøge de nordiske chefstatistikere om en formaliseret inddragelse af selvstyreområderne i de nordiske chefstatistikermøder, således at de 3 selvstyreområder repræsenteres samlet ved én af statistikcheferne, samt at dette hverv roterer mellem de tre institutioner.

Ansøgningen blev positivt modtaget, og Grønlands Statistik repræsenterede på det nordiske chefstatistikermøde i august 1999 for første gang de tre mindste statistikproducenter i det nordiske samarbejde.

Baggrunden for ønsket om at deltage i det nordiske chefstastistkermøde var en fælles opfattelse af, at de små statistikproducenter ville kunne drage nytte af - og forhåbentlig også bidrage konstruktivt til - drøftelserne blandt de nordiske chefstatistikere. Ud over en konstruktiv erfaringsudveksling indebar deltagelsen i 1999-mødet en mulighed for at indgå i drøftelserne om bl.a. Nordisk Statistisk Årbog (med tilhørende CD-rom) og den fællesnordiske CD-Rom Statistik Uden Grænser, som både Åland, Færøerne og Grønland bidrager til. Endvidere åbnedes på mødet mulighed for, at de tre små statistikproducenter tilslutter sig relevante tværnordiske statistikarbejdsgrupper, hvilket kan bidrage til nyttig overførsel af viden og erfaringer.

15.2. Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse
Grønlands Statistik tog i begyndelsen af 1997 i samarbejde med Forskningsdirektoratet og Nordisk Ministerråds arktiske koordinator initiativ til en international undersøgelse af levevilkår blandt Inuit og Samer i Skandinavien, Nordamerika, Rusland og Grønland. Forskningsprojektet involverer ca. 30 seniorforskere fra en række forskningsinstitutioner i og uden for Arktis.

Formålene med projektet er:
  • at kortlægge og sammenligne levevilkårene for Inuit og Samer;
  • at forbedre grundlaget for politiske beslutninger og administrativ planlægning;
  • at analysere sammenhænge mellem forskellige individuelle ressourcer og individuel velfærd og forskellige politiske, økonomiske, kulturelle og teknologiske omstændigheder;
  • at udvikle et nyt forskningsdesign for sammenlignende analyser af individuelle levevilkår blandt oprindelige folk;
  • at etablere et tværfagligt netværk af forskere og forskningsinstitutioner, der er engageret i samfundsvidenskabelig forskning i Arktis;
  • at inddrage og uddanne speciale- og Ph.D-studerende under levevilkårsprojektet.
Projektet, der ledes og koordineres af Grønlands Statistik, forventes afsluttet år 2002 med udgivelse af en række rapporter samt videomateriale, der dokumenterer og analyserer levevilkårene blandt ovennævnte befolkningsgrupper i Arktis.

Den danske regering fremsatte på Arktisk Råds udenrigsministermøde i Iqaluit i 1998 på Grønland/Danmarks vegne forslag om, at Den arktiske Levevilkårsundersøgelse blev et af Arktisk Råd støttet projekt. Samtidig med at bidrage til realisering af Landsstyrets målsætning om at styrke indsatsen for Grønlands forskning og "at styrke Grønlands position i det internationale samarbejde for en tydeligere og mere markant grønlandsk profil i det internationale verdenssamfund", markeres hermed ønsket om en løbende vurdering af befolkningens levevilkår.

En status for projektets fremdrift skal fremlægges på Arktisk Råds møde i Washington november 1999. Det er målet, at udenrigsministermødet i år 2000 skal bekræfte en tilslutning til projektet. Så længe Arktisk Råd ikke har økonomiske midler til projektstøtte, vil den væsentligste betydning af en støtte herfra være, at det vil forbedre mulighederne for at få den nødvendige økonomiske støtte hos de enkelte arktiske regeringer.

15.3. Opbygningen af en Miljøstatistik
Grønlands Statistik har i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur og finansieret via midler fra Miljø- og Katastrofefonden i Miljøministeriet i Danmarkstartet opbygningen af en miljøstatistik. Projektet kommer til at omfatte processen omkring etablering og produktion af en række statistikker på miljø- og naturområdet. Formålet med projektet er at danne et fagligt grundlag for den overordnede politiske prioritering af indsatsen på miljø- og naturområdet i Grønland. Målsætningen med projektet er at få opbygget et system, der på en enkel måde kan generere de tal og andre informationer, som skal bruges i forbindelse med sin afrapportering til de konventioner, som Danmark og herunder Grønland har tilsluttet sig på miljø- og naturområdet.

Endvidere vil en systematisk opbygning af miljødata i et register kunne bidrage til at skabe statistikgrundlaget for en nøjere overvågning af miljøet og naturens tilstand og udvikling - belyst via miljøindikatorer. Systemet vil således kunne anvendes til en tværgående vurdering af opfyldelsen af målsætninger og virkemidler i miljøpolitikken og fungere som et forvaltningsredskab.

Formålet med projektet er desuden etablering af viden på området i Grønlands Statistik m.h.p. at kunne videreføre statistikproduktionen i en egentlig driftsfase.

I en international sammenhæng vil data som nævnt kunne generere informationer til brug i forbindelse med afrapportering til internationale miljøkonventioner, såsom Klimakonventionen og Biodiversitetskonventionen - konventioner som Danmark, herunder Grønland, har forpligtet sig til at rapportere til. Samtidig vil den i Arktisk Råd formulerede miljøpolitik for det arktiske område kunne understøttes af en bredt dækkende miljødatabase, hvorfra data kan anvendes i de internationale miljø- organer og bl.a. synliggøre den grænseoverskridende forurening i Arktis. Endelig vil opbygningen af et miljøstatistisk beredskab kunne være ét udgangspunkt for etablering af et samarbejde mellem EU's Miljøagentur og Grønland.

16. Miljø og Natur
Det nordiske miljøsamarbejde på ministerniveau er et centralt forum for Landsstyremedlemmets drøftelse af miljøpolitiske tiltag med de øvrige landes ministre. Det gælder bl.a. på områder som miljø- og naturbeskyttelse i Arktis, inddragelse af oprindelige folk i de nationale miljø- og naturbeskyttelsesstrategier, den miljøpolitiske udvikling i EU samt de nordiske landes indstilling til strategier i det internationale konventionsarbejde om globale miljøforbedringer og naturbeskyttelse. Nordisk Ministerråds miljøministre anvender i udpræget grad ministermøderne til drøftelser af fælles indstillinger til deltagelsen i det globale miljøsamarbejde.

Det nordiske miljøsamarbejde på embedsmandsniveau samt i arbejdsgrupperne anvendes fra hjemmestyrets side til udvikling af strategier og projekter, der er særligt relevante for anvendelse i Grønland.

I 1999 evalueres den gældende miljøstrategi for det nordiske samarbejde, således at en ny strategi kan ligge bag de miljøpolitiske initiativer for de næste 5 år. Endvidere deltager de nordiske miljøministre i implementeringen af de nordiske statsministres deklaration om et bæredygtigt Norden.

Blandt samarbejdet på embedsmandsniveau skal landsstyret særligt fremhæve arbejdet med en handlingsplan for natur- og kulturmiljøbeskyttelse i Arktis - Grønland, Island og Svalbard. Handlingsplanen identificerer 14 projekter, hvor de 3 lande kan se en fordel i at arbejde sammen om løsning af problemerne. Handlingsplanen blev godkendt på det nordiske miljøministermøde i august 1999.

16.1. Arktisk Råd og Miljø og Natur
Det arktiske miljøsamarbejde under Arktisk Råd fortsætter, hvor AEPS-samarbejdet ophørte i 1997.

Indenfor det arktiske moniteringsprogram (AMAP) har man i 1999 fået fastlagt rammerne for den miljøovervågning, der skal ske i de kommende 5 år. Programmet består dels af de elementer, der var i de første 5 års program dels af enkelte nye emner. Fra grønlandsk side har man i det fortsatte program lagt vægt på at styrke det overvågningsprogram, som har direkte relation til den kost, der er den almindelige i Grønland, dvs havpattedyr. I Grønland deltager Grønlands Naturinstitut i den praktiske prøvesindsamling og på sigt vil Asiaq også blive søgt inddraget i arbejdet. Når det gælder programmet for prøvetagning fra mennesker, bl.a blodprøver sker dette i samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen. Gennemførelse af overvågningsprogrammet sker under ledelse af Miljøstyrelsen i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur og det finansieres over den arktiske del af det danske Miljø- og Katastrofeprogram.

I det internationale AMAP-program består de nye elementer i en forøget interesse på forsknings- området i spørgsmålet om ozonnedbrydning og klimaændringer og deres betydning for det arktiske område.

16.2. PAME og EPPR
Direktoratet for Miljø og Natur har i 1999 opprioriteret det arktiske samarbejde indenfor miljøområdet. Der deltages derfor nu aktivt i to arbejdsgrupper under arktisk råd. PAME (Protection of the Arctic Marine Environment) beskæftiger sig med beskyttelse af det arktiske havmiljø og EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response) beskæftiger sig med forebyggelse og bekæmpelse af ulykker og katastrofer i arktiske områder, herunder især bekæmpelse af olieforureninger.

Direktoratet har deltaget i et PAME arbejdsgruppemøde i 1999. Det væsentligste emne var arbejdet med en regional plan for beskyttelse af det arktiske havmiljø mod forurening fra landbaserede aktiviteter (RPA). Der er planlagt et møde i EPPR arbejdsgruppen i september måned 1999, hvor direktoratet også forventer at være repræsenteret.

16.3. CAFF
Grønland har deltaget aktivt i arbejdsgruppen for beskyttelse af flora og fauna i Arktis (CAFF) siden arbejdsgruppens start. Dette arbejde har blandt andet udviklet fire strategier angående:
  1. beskyttelse af polarlomvier,
  2. beskyttelse af edderfugl,
  3. beskyttelse af biodiversitet og
  4. netværk af beskyttede områder i Arktis.
I 1999 er det besluttet, at CAFF skal udarbejde en oversigt over status og udviklingstendenser for dyr og planter i Arktis. Redaktionskomiteen består af repræsentanter fra de 8 deltagende lande, og fra de 4 deltagende organisationer af oprindelige folk.

16.4. Det Samlede Miljøprogram indenfor Arktisk Råd - AEPS
I Arktisk Råd har man indledt arbejdet med at følge op på ministrenes beslutninger fra Miljøministermødet i Alta (1997). Resultaterne fra AMAP - undersøgelserne viser, at en stor del af den forurening, der kommer til Arktis, er produceret udenfor dette område. Dette betyder, at de arktiske lande må tage initiativer for at få gennemført internationale forbud mod udledning af disse stoffer. Arbejdet med en international konvention, der skal forbyde de giftigste POP’er (DDT, PCB o. lign.) er allerede indledt. Arktisk Råd forventes på sit ministermøde i Alaska til næste år at tage stilling til, hvordan dette internationale arktiske samarbejde skal praktiseres i forhold til det globale miljøbeskyttelsessamarbejde.

16.5. Konventionen om Handel med Truede Dyr og Planter - CITES
CITES kaldes også til daglig Washington-konventionen. Grønland vil fortsat deltage i den danske delegation ved møderne i CITES, som har til formål at sikre registrering og kontrol med al international handel og transport af truede dyr og planter. I Grønland er der ca. 30 forskellige dyrearter, der er omfattet af Washington-konventionens liste I, II eller III. Herunder bl.a. den vestgrønlandske vågehval på liste II, den østgrønlandske vågehval på liste I, finhval på liste I, pukkelhval på liste I, isbjørn, hvid- og narhval på liste II og hvalros på liste III.

CITES havde sit sidste årsmøde i 1997, hvor der bl.a. blev behandlet et norsk forslag om nedlistning af Nordøstatlantisk og Nordatlantisk Central bestande af vågehvaler fra liste I til liste II. Det lykkedes næsten Norge at få godkendt forslaget. Krav om 3/4 flertal blev ikke opnået. Norge vil til næste CITES møde i år 2000 gen-foreslå nedlistning af nævnte vågehvaler. Disse omfatter også de vågehvaler Grønland kan fange ved Østgrønland med 12 dyr pr. år. Derfor er Grønland direkte høringspart i sagen. Den vestgrønlandske vågehvalbestand har været på liste II siden 1983, hvor man fra biolog side mener, at en del af den også stammer fra de ovennænte bestande.

Videnskabelige undersøgelser viser, at nævnte bestande er i en sund tilstand og på ingen måde truet med udryddelse. De seneste tællinger i 1995 i den Videnskabelige Komité i Den Internationale Hvalfangstkommission viste, at den Nordøstatlantisk er på omkring 112.000 dyr omkring 28.000 dyr af den Nordatlantisk Central bestande. Derudover viste nye tællinger i 1997 præsenteret i NAMMCO´s Videnskabelige Komité vedr. den Centrale bestand at være omkring 72.100 dyr.

Dette indikerer tydeligt, at disse to vågehvalbestande på ingen måde kan betragtes som truet og derfor ikke kvalificerer sig til at være omfattet af CITES liste I, idet antallet af vågehvaler ikke opfylder kriterierne for at være placeret på Liste I. Grønland vil arbejde for støtte til det norske forslag med henvisning til bæredygtighedsprincippet.

16.6. Verdensnaturunionen - IUCN
Det er Landsstyrets opfattelse, at Grønland fortsat bør følge med i arbejdet i Verdensnaturunionen, specielt i disse år, hvor arbejdet omkring en global naturbeskyttelsespolitik for Arktis er blevet igangsat, hvor Grønland kan være med til at forme den endelige beslutning via den danske delegation. Engagementet skal koordineres med de drøftelser, der foregår inden for rammerne af konventionen om biologisk mangfoldighed og skal også ske i kontakt med eksempelvis relevante arbejdsgrupper under Arktisk Råd.

IUCN har generalforsamling næste år i 2000, hvor der i forskellige arbejdsgrupper allerede arbejdes henimod ekstraordinære indsats for at forbedre arbejdet for naturbeskyttelse på verdensplan i det nye millenium år. Grønland skal sammen med den danske delegation forberede deltagelsen og især holdningsbearbejdelsen omkring bæredygtighedsprincippet.

Det forventes, at der igen til næste generalforsamling vil blive emner omkring havpattedyr, f.eks. resolutioner om sæl, hvaler og andre fangstdyrarter, som har så stor betydning for det grønlandske fangersamfund. Derfor er det vigtigt, at Grønland aktivt deltager i arbejdet via den danske delegation.