Periode: November 1999

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

USA - en hyklerisk TV-nation

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

På vej mod øget økonomisk vækst

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 26. november 1999

Samarbejdet mellem Landstingets udvalg og landsstyret har efter min mening været meget konstruktivt og velfungerende. Det har bidraget til at skabe fremadrettede resultater, og alt i alt synes jeg, at det har været en god landstingssamling for Grønlands økonomi.

Vi kan ikke stoppe udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 26. november 1999

Så vi vil anbefale, at Per Rosing-Petersen arbejder for reel økonomisk vækst og Grønlands virkelighed, og at han lader kulturen tage sig af drømme og fantasier, ellers bør han skifte erhverv.

Er du gal i låget?

Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 26. november 1999

Det er muligt, nogle mener, at jeg skriver i en hård tone. Men når man som folkevalgt stiller sig op på landsdækkende tv, og spilder folks gode tid med at sige sådan noget ugennemtænkt og populistisk vrøvl, er man sgu selv ude om det!

- Jeg er grønlænder

Lissi Rasmussen
Fredag d. 26. november 1999

Jeg er grønlænder, og hverken en mere eller mindre »rigtig« grønlænder end ham/hende, som kun taler grønlandsk!!

Politisk familie-kraftcenter nødvendigt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. november 1999

Der skal satses stort for at få udarbejdet en kvalificeret statusrapport over familiernes tilstand her i landet.

Anlæggelsen af Vejrstationen i Thule

Johannes Lomholt
Onsdag d. 24. november 1999

Kasserne med Corned Beef varede i tre måneder, og retten blev serveret med tomatketchup til middag een dag og uden ketchup til aftensmad, næste dag var det omvendt.

Ingen børnepolitik uden familiepolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. november 1999

Vi bilder os nemlig stadig ind, at pædagogik er en medfødt grønlandsk egenskab, og at de grønlandske børn får så megen kærlighed, at den hellige grav er vel forvaret. Men sådan er det ikke.

Den katastrofale lægemangel

Sermitsiaq
Fredag d. 19. november 1999

Landstinget må derfor kræve af landsstyret, at der nu udarbejdes langsigtede løsninger ... Alfred Jakobsen arbejder på løsningerne, men hvor lang tid skal vi vente, og hvor mange mennesker skal dø, før der sker noget. Et af hans problemer er imidlertid, at landstinget ikke vil tage stilling.

Som trold af en æske

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. november 1999

Siumut tænker mere på frynsegoder og personlige fordele end landets og borgernes vel. Siumuts landstingspolitikere er efter IA’s mening selvtilstrækkelige, og deres holdninger er dræbende og ødelæggende for samarbejdet. Sådan var linierne trukket op, da Siumut-formanden, Jonathan Motzfeldt, kom hjem fra Finland.

Pressemeddelelse fra Siumut og Inuit Ataqatigiit

Jonathan Motzfeldt
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Tirsdag d. 16. november 1999

Der skal sættes initiativer igang, hvor hjemmehørende bliver anvendt med en stærkere profil bl.a. igennem efteruddannelser m.m. Koalitionen er enige om, at dette projekt også skal omfatte Landstingets Bureau.

Et valg er nødvendigt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. november 1999

SIUMUTS HOLDNING til Mikael Petersen-sagen vidner desuden om, at partiet heller ikke har i sinde at lave om på den personorienterede politiske forvaltning, der i højere grad gælder enkeltpersoners »fryns«, end ledelsesmæssige kvalifikationer.

Landstingets efterårssamling '99 set i økonomisk bakspejl

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 15. november 1999

De politisk fastsatte priser og monopolerne giver ikke mulige investorer noget incitament til at etablere konkurrerende virksomheder, eller for den sags skyld at investere i nye virksomheder.

Siumut må styre tropperne

Sermitsiaq
Fredag d. 12. november 1999

Landstingsgrupperne har tiltaget sig mere og mere magt overfor landsstyret. Det er selvfølgelig et sundhedstegn. Landsstyret kan ikke længere regere uden om Landstinget. Og landsstyret er tvunget til at følge de beslutninger, som Landstinget træffer.

Hvad med en integrationspolitik

Nikolaj Olsvig Andersen
Fredag d. 12. november 1999

Det er jo håbløst, hvis man i vennekredsen er ved at diskutere livets dybere mening, og en af vennerne kun kan sige: »rensdyret går op«, eller »kaffen smager godt«!!

Vort modersmål, set i frøperspektiv

Karl Therkelsen
Fredag d. 12. november 1999

Jeg er ikke enig med dem, der med et fingerknips prøver at stemple dobbeltsprogethed og denne undervisningsform, der har været en del af mange grønlænderes hverdag i mere end 40 år for uduelig og ubrugelig.

Paamiut er bedre end sit rygte

Fatuma Ali
Fredag d. 12. november 1999

Paamiut sygehus er i perioder hårdt ramt af lægemangel, og bliver betjent af lægerne fra Nuuks Lægeklinik. Der er nu på sygehuset installeret supermoderne telemedicinsk udstyr, og udsigterne er spændende.

Et valg er uundgåeligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. november 1999

Siumuts politik handler mere om enkeltpersoner end om Grønland. Det er ikke den politiske opgave, partiet først og fremmest tager sig af, men hensynet til den enkelte Siumut-politiker. Udnævnelser og ansættelser bygger i højere grad på kammeratskab end kvalifikationer, og det er IA træt af.

Samarbejdsklimaet Landsstyrepartierne imellem bør drøftes på ny

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. november 1999

Befolkningen bør vide at det Siumutparti der normalt bryster sig af at være hjemmestyrets vugge og retmæssige ejer, i dag fremstår splittet og uden en egentlig gruppedisciplin og ledelse.

Tramper på befolkningen i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. november 1999

USA vil ombygge deres radaranlæg, så det kan indgå i et missilforsvar, der angiveligt skal forsvare USA mod såkaldte banditstaters eventuelle atomangreb.

Noter

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

I mødet deltager repræsentanter fra konkurrencemyndighederne i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige. Grønland deltager ikke i de nordiske møder

Evaluering

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Inden Poul Knudsen tog på ferie den 24. juni 1999, meddelte jeg ham, at jeg var meget skuffet over mit faglige udbytte af opholdet. Poul Knudsen beklagede, at han på grund af Landstingets forårssamling desværre ikke havde haft tid til at indkalde Konkurrencenævnet, og at det var "politiske" årsager, som gjorde, at mine foredrag i Hjemmestyret ikke var blevet til noget

Det internationale samarbejde

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at virksomheder, som helt eller delvis er offentligt reguleret, og som de facto har en monopollignende status, er omfattet af konkurrenceloven

Den islandske konkurrencelov

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Konkurrencerådet og Konkurrencedirektoratet, som henhører under Handelsministeriet, er uafhængige af regeringen

Langsigtet strategi

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Selvom pligten til at anmelde aftaler, som kan udøve en dominerende indflydelse på et markedsområde, også gælder for de hjemmestyreejede virksomheder, er incitamentet til at anmelde aftaler til Konkurrencenævnet stærkt begrænset

Sammenfatning og anbefalinger

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Nævnet har kun behandlet få sager, og der har i 1999 kun været afholdt et enkelt møde med henblik på drøftelse af mere organisatoriske spørgsmål i forbindelse med nævnets virksomhed, herunder mit besøg

Procedure- og straffebestemmelser

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Konkurrencenævnet kan indkræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for nævnets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven

Det grønlandske Konkurrencenævn

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

På længere sigt bør det overvejes at udskille Konkurrencenævnet og sekretariatet fra Landsstyrets organisation til en uafhængig konkurrencemyndighed

Den grønlandske konkurrencelov

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Lovens bestemmelser om foranstaltninger imod skadelige virkninger gælder ikke erhvervsvirksomhed udøvet af Hjemmestyret eller kommunerne

Hjemmestyret

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Med Hjemmestyreloven blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed

Lidt om Grønland

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Nordboerne kom til landet omkring år 985. De nuværende grønlænderes direkte forfædre er Thule-folket, som kom til landet omkring 1100

Den grønlandske konkurrencelov

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Aftalen med Grønlands Hjemmestyre er vedlagt som bilag 1. Det fremgår heraf bl.a., at Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med administrationen af den grønlandske konkurrencelov var interesseret i at modtage rådgivning og bistand fra Konkurrencestyrelsen

Landstingslov om konkurrence

Landstinget
Mandag d. 8. november 1999

Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. samt forhindre misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde

Valg - luften må renses

Sermitsiaq
Fredag d. 5. november 1999

Hvad så med alle andre tiltag, landsstyret ønsker at foretage. Hvis det ikke passer Landstinget, bliver de stoppet.

Boganmeldelse: Af en skolelærers erindringer

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 4. november 1999

Som roman er bogen derfor ikke specielt vellykket og dens tema, med mere end 30 år gamle problemstillinger, synes i dag forældet og ufrivilligt komisk.

Hul på bylden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. november 1999

I tirsdags gik der hul på en politisk »kræftsvulst«, der gennem mange år har vokset sig større og større, næret af en blanding af siumutsk kammerateri og partidisciplin.

Atassut nedværdiger sig selv groft

Hans L. Larsen
Torsdag d. 4. november 1999

Som det er bekendt fra de forskellige medier kom landstingsmedlem Otto Steenholdt med en forklaring om, at han under sit folketingsmedlemskab ellers har spurgt Folketingets formand, om han kunne benytte sit eget sprog fra Folketingets talerstol - naturligvis blev det afslået, idet der kun må benyttes det danske sprog.

Det grønlandske sprog - igen

Wilhelm Lyberth
Torsdag d. 4. november 1999

Der er ikke noget mærkeligt i at kræve, at det grønlandske sprog har førsteprioritet fra talerstolen. . . Det har slet ikke noget at gøre med racediskrimination, men vil kun vise mindretallets vilje (manglende vilje) og interesse.

Olga og Otto taler »Talerstolssprog«!!

Heidi Lindholm-Reiding
Torsdag d. 4. november 1999

I jeres rus af patriotisme glemmer I det faktum, at en stor del af grønlænderne er dansksprogede. Ja, tænk engang der findes faktisk en del udelukkende dansktalende grønlændere

Kære Jess og Moses

Thomas Krogh Petersen
Tirsdag d. 2. november 1999

Jeg er også sikker på, at de fleste dansksprogede i Grønland ville tale flydende grønlandsk, hvis de igennem 7-9 år havde modtaget op til 5 timers grønlandskundervisning ugentligt

Vore kendetegn som et »dobbeltsproget« samfund

Bibi Mikaelsen
Tirsdag d. 2. november 1999

Vore kendetegn som grønlændere er som regel, at vi er venlige, hjælpsomme og beskedne. Når vi skal frem med vore meninger, gør vi det i respekt for andre

Handicapkonti - Ordførerindlæg fra Atassut II

Daniel Skifte
Tirsdag d. 2. november 1999

Jeg er derfor nødt til at påpege at Landsstyreformanden i sit svarnotat manipulerer med handlingsforløbet

Handicapkonti - Ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit

Lars Sørensen
Tirsdag d. 2. november 1999

Der er ikke længere tvivl om, at landsstyremedlemmet skal stilles til ansvar, efter Landstingslov nr. 13 af den 13. maj 1993 om Ministeransvar.

Handicapkonti - Landsstyrets svarnotat til revisionsudvalgets tilægsbetænkning

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 2. november 1999

Man fik tilladelse af Finansudvalget til rokering af ca. 1.8 mio kr. til handicapkonti i Grønland.

Tillægsbetænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1998

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 2. november 1999

Efter Revisionsudvalgets opfattelse underbygger undersøgelsen den kritik, som Revisionsudvalget gav udtryk for i Revisionsudvalgets betænkning EM99/42 af 12. oktober 1999. Endvidere viser undersøgelsen, at Landsstyremedlemmet ikke videregav faktuel viden, selvom han havde denne viden

Udvidet undersøgelse af Finanslovskonto 30.13.10 m.v.

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Den 12. oktober 1998 foranlediger Landsstyremedlemmet, at rokeringen udgår af 2. behandlingen til Finanslov 1999. . .Der gives ingen forklaring på denne ændring, og der er intet, der tyder på, at direktoratets administration har været inddraget i beslutningen om denne ændring.

Handicapkonti bilag 1 - Dokumentoversigt i skematisk form

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Det der nu sker på det områder, er at vi tager overforbruget i 1998, som en regnskabsmæssig forklaring. Den bruger vi så som løftestang til en TB1 på forårssamlingen

Handicapkonti bilag 2 - Skematisk oversigt over påtænkt handlingsplan for genopretning af bevillingen

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Påtænkt handlingsplan for genopretning af bevillingen for konto 30.13.10 for 1998 og 1999 efter det estimerede behov for 1998 af 31. august 1998

Handicapkonti bilag 3 - Skematisk oversigt over, hvorfor ansøgningen til TbII/98 ikke blev gennemført

Deloitte og Touche
Tirsdag d. 2. november 1999

Direktoratet vælger mulighed 2, idet det vurderes som useriøst at foreslå mulighed 1, når der netop er vedtaget Finanslovsforslag for 1999 på 78.950 t.kr.