Hjemmestyret

Med Hjemmestyreloven blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed

Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds: Konkurrencenævnet, Love og konventioner.

Indholdsfortegnelse: 3.1. Hjemmestyreloven 3.2. Landstinget 3.3. Landstingets ombudsmand 3.4. Landsstyret 3.5. Landsstyrets organisation 3.6. Landsstyreformandens sekretariat 3.7. Lovkontoret 3.8. Juridiske retskilder 3.1. Hjemmestyreloven Den l. maj 1979 blev Hjemmestyret indført(5), jf. lov nr. 577 af 29.november 1978, som er vedlagt som bilag 3. Hjemmestyreloven en en slags grønlandsk "Grundlov". Grønland er et særligt folkesamfund inden for det danske Rige. Hjemmestyret består af en i Grønland valgt repræsentation - Landstinget og en administration under ledelse af Landsstyret. Med indførelsen af Hjemmestyret har Grønland overtaget alle de sagsområder, som er nævnt i hjemmestyreloven, jf. bilag 4. Den 1. juli 1998 overtog Hjemmestyret administrationen af råstofområdet fra den danske stat. Hjemmestyreordningen har i øvrigt vakt store international interesse, bl.a. i FN, og har været brugt som model for det nye hjemmestyre i Nunavut (Canada)(6), som blev indført den 1. april 1999. Udenrigs -, forsvars- og retspolitik samt statsborgersskab og nationalbankforhold er anliggender for Rigsfællesskabet, men det er aftalt med den danske regering, at Grønland skal høres i alle spørgsmål, som vedrører Grønland. Det sker bl.a. via Folketingets Grønlandsudvalg, hvor de to grønlandske medlemmer deltager. Fællesanliggender, som f.eks. overøvrighedssager, varetages af Rigsombudsmanden, jf. under afsnit 11. 3.2. Landstinget Landstinget, som er Grønlands Folketing, består af 31 medlemmer. Med valgloven fra 1998 består Grønland nu kun af én valgkreds (tidligere 8). Sidste landstingsvalg blev afholdt den 15. februar 1999. Landstinget, som vælger Landsstyret, er valgt for en periode på 4 år. De 31 mandater er fordelt, som følger: Atassut 8 Enkeltkandidat 1 Inuit Ataqatigiit 7 Kandidatforbundet 4 Siumut 11 Siden 1988 har Landstinget haft et formandsskab (præsidium) bestående af fire medlemmer af Landstinget plus formanden (p.t. Johan Lund Olsen (IA)), som forestår landstingsmøderne (forår og efterår). Tidligere var Landsstyreformanden også formand for Landstinget. Formanden administrerer desuden det grønlandske medlemsskab af Nordisk Råd og forbindelsen til det danske Folketing. Landstingets Bureau varetager den daglige administration. I øvrigt fungerer Landstinget på stort set samme måde som det danske Folketing. På den konstituerende samling den 9. marts 1999 kunne det konstateres, at der var 14 nye medlemmer, og at gennemsnitsalderen var 46 år (tidligere 52). Landstinget har fem kvindelige medlemmer. De fleste medlemmer er embedsmænd. Et enkelt medlem er dansk. Forhandlingerne foregår på grønlandsk med simultantolkning til dansk. 3.3. Landstingets ombudsmand Ligesom i Danmark har Landstinget en Ombudsmand, jf. lov nr. 7 af 13. juni 1994.Ombudsmanden har indsigt med Hjemmestyrets og kommunernes forvaltning. Ombudsmanden, som med virkning fra den 1. januar 1997 også har indseende med A/S Boligselskabet INI, behandler klagesager, tager selv sager op og foretager inspektioner. Endvidere besøger Ombudsmanden samtlige grønlandske kommuner mindst én gang i hver valgperiode. Endelig afgiver Ombudsmanden en årlig beretning til Landstinget. 3.4. Landsstyret Den grønlandske regering - Landsstyret - består af 7 medlemmer, heraf én kvinde. Landsstyret, som vælges af Landstinget, består af en koalition mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit med Jonathan Motzfeldt (Siumut) som landsstyreformand. Et flertal af landsstyremedlemmerne er medlemmer af Landstinget. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (Siumut) og landsstyremedlem Josef Motzfeldt (Inuit Ataqatigiit) har den 22. februar 1999 indgået en aftale om koalitionssamarbejde i valgperiode 1999 - 2003, bl.a. med det erklærede formål at styrke Grønlands position i det internationale samarbejde. Aftalen er vedlagt som bilag 5. Etableringen af landsstyrekoalitionen bygger på følgende politiske målsætninger: at styrke indsatsen på området for undervisning og uddannelse at gøre boligområdet mere fleksibelt med henblik på løsning af boligproblemerne, bl.a. i Nuuk at fortsætte arbejdet med en arbejdsmarkedsreform at skabe balance i økonomien at fortsætte de igangværende bestræbelser på forbedring af sundhedsvæsenet at færdigbehandle socialreformkommissionens indstillinger med hensyn til boligsikring, boligbørnetilskud m.v. at yde støtte til fiskeri, fangst og landbrug samt skabe flere arbejdspladser inden for de landbaserede erhverv og fortsætte de hidtidige tiltag vedrørende turisme nedsætte en kommission, der skal arbejde med at afdække Grønlands selvstændige placering inden for Rigsfællesskabet arbejde for, at der tages venligt imod udenlandske selskaber, som ønsker aktiviteter i Grønland fortsætte forbedringerne på skoleområdet, sundhedsområdet, erhvervsmulighederne, beskæftigelse m.v. i bygderne opretholde det kulturelle udgangspunkt - sammenhold og forståelse, fortsætte undervisning, benyttelse og videreudvikling af det grønlandske sprog samt styrke musik- og sangudfoldelse. 3.5. Landsstyrets organisation Landsstyrets administration (forvaltning) varetages af de forskellige direktoraterunder ledelse af de enkelte landsstyremedlemmer. Der er ca. 520 medarbejdere i Hjemmestyrets administration. Størsteparten af de akademiske medarbejdere er danskere. Pr. 9. marts 1999 er resortfordelingen i Landsstyrets organisation, som følger: Landsstyreformandens sekretariat under ledelse af landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (Siumut) Landsstyreområdet for økonomi og handel under landsstyremedlem Josef Motzfeldt (Inuit Ataqatigiit) - Økonomidirektoratet Landsstyreområdet for boliger og infrastruktur under landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge (Siumut) - Direktoratet for boliger og infrastruktur Landsstyreområdet for erhverv under landsstyremedlem Simon Olesen (Siumut) - Direktoratet for erhverv Landsstyreområdet for sundhed, miljø og kirke under landsstyremedlem Alfred Jakobsen (Inuit Ataqatigiit) - Direktoratet for sundhed og kirke og direktoratet for miljø og natur Landsstyreområdet for kultur, uddannelse og forskning under landsstyremedlem Lise Lennert (Siumut) - Direktoratet for kultur, undervisning og forskning Landsstyreområdet for sociale anliggender og arbejdsmarked under landsstyremedlem Mikael Petersen (Siumut) - Direktoratet for sociale anliggender og arbejdsmarked 3.6. Landsstyreformandens sekretariat Under mit ophold i Hjemmestyret har jeg været tilknyttet lovkontoret i Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldts sekretariat, hvor der er ca. 35 medarbejdere. Under landsstyreformanden sorterer: Landsstyresekretariatet Direktionen og ledelssessekretariatet Bestyrelsessekretariatet Lovkontoret Embedslægeinstitutionen Indenrigskontoret Udenrigskontoret Informationskontoret Danmarkskontoret Forbrugerrådet Administrationsdirektoratet Råstofdirektoratet Disse varetager opgaver i forbindelse med: Landsstyre Valgspørgsmål Forhold til rigsmyndigheder Internationale relationer Råstoffer Kommuner Bygdeplanlægning Konkurrencenævnet Klageudvalget vedrørende erhvervsstøtte Miljøklagenævnet Klagenævnet vedrørende uddannelsesstøtte Det sociale ankenævn Beredskabsplanlægning Borgerråd i Kangerlussuaq og Pituffik Repræsentationerne i Bruxelles og Ottawa Løn -, ansættelses- og personaleadministration Organisations-og efteruddannelse i centraladministrationen Centraladministrationens bygninger Hjemmestyrets bolignumre Den centrale regnskabsenhed Tolke Betjente og omstilling Edb-afdelingen og edb-kursusafdelingen Indkøbs- og udliciteringsfunktionen NunaOil, NunaMinerals, Platinova Greenland Resources 3.7. Lovkontoret Solja i Olavsstovu(7) er direktør for lovkontoret, som ledes af kontorchef Poul Knudsen, der også er formand for Konkurrencenævnet. Der er tilknyttet 3 AC’ere samt en studentermedhjælp til Lovkontoret, som har samme funktioner som Justitsministeriets lovkontor. Bl.a. administrerer Lovkontoret også den grønlandske forvaltningslov og offentlighedslov. Herudover kvalitetssikrer lovkontoret Landsstyrets beslutninger. Lovkontoret har desuden udsendt en vejledning om udarbejdelse af landstingslove, - forordninger og bekendtgørelser (28. juli 1998). 3.8. Juridiske retskilder Den retlige trinfølge samt Hjemmestyrets brug af retsakter kan beskrives som følger: Grundloven love bekendtgørelser cirkulærer vejledninger Den retlige trinfølge indebærer, at Grundloven går forud for love, bekendtgørelser mv., mens love har højere rang end bekendtgørelser, cirkulærer m.v. Grundloven gælder for Danmark, Grønland og Færøerne. Med Hjemmestyreloven blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed. Grønlands Hjemmestyre består som tidligere nævnt af et Landsting og en forvaltning, som ledes af et Landsstyre. Grønlands Hjemmestyre bruger Landstingslove og Landstingsforordninger, når Landstinget vedtager love inden for Hjemmestyrets grænser. Landstingslove benyttes, hvor Grønlands Hjemmestyre har det økonomiske ansvar på området, mens Landstingsforordninger benyttes, hvor de danske myndigheder har det økonomiske ansvar for området. En Landstingslov og en Landstingsforordning skal behandles tre gange i Landstinget forud for en eventuel vedtagelse. Nalunaarutit (Grønlandsk Lovsamling) indeholder en årlig ajourføring og offentliggørelse af Landstingets retsakter. Nalunaarutet er opdelt i 4 afdelinger/bøger: Afd. A: Alle danske love og bekendtgørelser. Afd. B: Grønlandske kommunalvedtægter og ministerielle cirkulærer. Afd. C: Arbejdsmarkedsoverenskomster og lønregulativer. Afd. D: Alle Hjemmestyrets retsakter. Der udgives desuden et årligt "Grønlandsk lovregister".