Procedure- og straffebestemmelser

Konkurrencenævnet kan indkræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for nævnets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven

Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds: Konkurrencenævnet, Love og konventioner.

Indholdsfortegnelse:
6.1. Anke
6.2. Håndhævelse
6.3. Sanktioner
6.4. Praksis

6.1. Anke
Ifølge GKL, § 17, stk. 1, kan Konkurrencenævnets afgørelser ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Visse afgørelser kan dog ifølge § 17, stk. 2, indbringes for domstolene. Det drejer sig følgende afgørelser:
  1. Lovens anvendelsesområde i § 2.
  2. Bestemmelsen om løn- og arbejdsforhold i § 3, 1. pkt.
  3. Anmeldelsespligten i § 5, stk. 1, og 2.
  4. Indberetningspligten i § 7.
  5. Offentliggørelse i § 10.
  6. Indgreb efter
    Sagen indbringes for Grønlands Landsret som 1. instans, og der er en ankefrist på 4 uger. Kun anke af sager efter § 10 om offentliggørelse har umiddelbart opsættende virkning.

    /////Bemærkninger:
    Ankebestemmelsen i GKL har endnu ikke været anvendt.

    I Danmark er ankesystemet noget mere bureaukratisk, idet de fleste af Konkurrencerådets afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf. DKL97, § 19. Ankefristen er også her 4 uger, jf. DKL97, § 20, stk. 2.

    Ligesom i Grønland kan en beslutning om at afvise en klage ikke ankes, og det er kun afgørelser om offentliggørelse, som har opsættende virkning. Afvisning af klage kan dog indbringes for domstolene eller for Folketingets Ombudsmand.

    Konkurrenceankenævnet består ifølge DKL97, § 21, af tre medlemmer, som udnævnes af erhvervsministeren, og som skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Formanden (p.t. højesteretsdommer Børge Dahl) skal opfylde betingelserne for at være højesteretsdommer. De to andre medlemmer skal have henholdsvis økonomisk (p.t. professor, dr. scient.adm. Ole Jess Olsen) og juridisk (p.t. professor Jens Fejø) sagkundskab.

    Konkurrenceankenævnets kompetence og organisation fremgår i øvrigt af Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1032 af 17. december 1997.

    I 1998 traf ankenævnet 16 kendelser. Ankenævnets kendelser offentliggøres på Konkurrencestyrelsens hjemmeside (www.ks.dk). Efter at have tabt en del mere principielle sager ved Konkurrenceankenævnet, har Konkurrencestyrelsen taget initiativ til at sikre sagerne bedre - både for så vidt angår den juridiske og den økonomiske analyse.

    I øvrigt kan Konkurrenceankenævnets afgørelser indbringes for domstolene. Ankefristen er her 8 uger, jf. DKL97, § 20, stk. 3.

    /////Anbefaling:


    //////Den gældende ordning med anke til Grønlands Landsret bør fastholdes.


    6.2. Håndhævelse
    Midler til at håndhæve konkurrencereglerne, som findes både i GKL, DKL89 og DKL97, drejer sig om bestemmelser om
    • indhentning af oplysninger
    • kontrolundersøgelser
    • tvangsbøder


    6.2.1. Indhentning af oplysninger
    I medfør af GKL § 6 kan Konkurrencenævnet indkræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for nævnets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven. Bestemmelsen er identisk med DKL89, § 6 og DK97, § 17.

    /////Bemærkninger:
    Det er vigtigt, at konkurrencemyndigheden har adgang til at indhente oplysninger, og i Danmark har bestemmelsen været meget benyttet både under de tidligere konkurrencelove og også i dag.

    /////Anbefaling:


    //////Bestemmelsen i GKL, § 6 om oplysningspligt bør opretholdes uændret.


    6.2.2. Kontrolundersøgelser
    Repræsentanter for Konkurrencenævnet kan efter retskendelse og mod behørig legitimation ifølge GKL § 20 foretage kontrolundersøgelse hos grønlandske virksomheder, og politiet yder bistand hertil. Justitsministeriet kan fastsætte nærmere regler om kontrolundersøgelser efter forhandling med Grønlands Landsstyre. Det er ikke sket, og i øvrigt har Konkurrencenævnet endnu ikke foretaget nogen kontrolundersøgelser i Grønland.

    I Grønland er kompetencen til at foretage kontrolundersøgelser subsidiær i forhold til tvangsbødeinstituttet i § 18. Sådan var det også under DKL89.

    Ifølge § 20, nr. 1, kan Konkurrencenævnet bl.a. tage afskrift af enhver oplysning, der har betydning for udøvelsen af tilsynet efter loven.

    /////Bemærkning
    De danske konkurrencemyndigheder har samme adgang til at foretage uanmeldte kontrolundersøgelser, som inspireret af Europa-Kommissionens kontrolundersøgelser kaldes "dawn raids", altså kontrol ved daggry.

    Med DKL97 blev det fastsat, at det er Konkurrencestyrelsen - og ikke som tidligere repræsentanter for Konkurrencerådet, som har kompetencen til at kunne foretage kontrolundersøgelser, og kompetencen er ikke længere subsidiær i forhold til tvangsbødeinstituttet. Det er således Konkurrencestyrelsens direktør, som alene afgør, om der skal foretages en kontrolundersøgelse.

    Det fremgår også nu af DKL97, at Konkurrencestyrelsen kan tage kopi af enhver oplysning - eventuelt mod betaling.

    Ligesom i Grønland har der heller ikke i Danmark tidligere været tradition for at foretage uanmeldte kontrolundersøgelser, hvor det er overraskelsesmomentet, som er afgørende, men efter indførelsen af forbudsprincippet og lært af EU’s erfaringer, har Konkurrencestyrelsen foretaget to uanmeldte kontrolundersøgelser inden for henholdsvis elinstallationsbranchen og tagdækningsbranchen, hvor styrelsen havde en begrundet mistanke om, at der fandtes et hemmeligt kartel om priskoordinering i forbindelse med tilbudsgivning.

    Konkurrencestyrelsen havde i begge tilfælde på forhånd indhentet de nødvendige retskendelser, og politiet bistod styrelsen under selv aktionen.

    Heller ikke i Danmark har det været nødvendigt for Justitsministeren at fastsætte nærmere regler for styrelsens kontrolundersøgelser. Styrelsen har dog til brug for personalet udarbejdet en manual og en vejledning til brug for virksomhederne.

    /////Anbefaling


    //////Kontrolundersøgelser bør foretages af sekretariatet - ikke af nævnets medlemmer.


    //////Kontrolundersøgelse bør ikke være subsidiær i forhold til tvangsbøder.


    //////Der bør være adgang til at tage kopi af relevante oplysninger og dokumenter.


    6.2.3. Tvangsbøder
    Det følger af GKL § 18, at Konkurrencenævnet som tvangsmiddel kan pålægge virksomheder, som undlader rettidigt af foretage anmeldelse, give oplysninger eller indberette i henhold til
    Bestemmelsen svarer således til DKL89 § 19, idet der dog her er tilføjet "der kan inddrives ved udpantning".

    Også efter DKL97, § 22 kan Konkurrencerådet pålægge virksomheder, som undlader at give oplysninger eller at efterkomme et påbud efter loven, daglige eller ugentlige bøder, som kan inddrives ved udpantning.

    Bestemmelsen om tvangsbøder har været anvendt flere gange i Danmark, men efter det oplyste ikke i Grønland.

    /////Anbefaling


    //////I forbindelse med en eventuel lovrevision bør der af retstekniske grunde foretages følgende tilføjelse til § 18: "der kan inddrives ved udpantning".


    6.3. Sanktioner
    GKL indeholder i § 19 strafferetlige sanktioner, idet virksomheder, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en række af konkurrencelovens bestemmelser kan idømmes bøde. Bl.a. kan virksomheder, som overtræder forbudet mod misbrug af en dominerende stilling, jf. § 13, idømmes bøde.

    Også offentlige instanser kan pålægges et bødeansvar for overtrædelse af GKL, jf. § 19, stk. 3.

    Ifølge det oplyste foreligger der ingen bødepraksis efter GKL. Fremgangsmåden vil i øvrigt være den samme som i Danmark, dvs. Konkurrencenævnet skal anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod den virksomhed, som har overtrådt konkurrenceloven, og bøden skal fastsættes af Kredsretten.

    /////Bemærkninger:
    Der savnes i GKL § 19 en bestemmelse om forældelse, jf. DKL89 § 20, stk. 4, hvor forældelsesfristen for strafansvar er fastsat til 5 år. Samme forældelsesfrist findes i DKL97. Forslaget til § 19, stk. 5, indeholdt faktisk en forældelsesfrist på 5, jf. forarbejderne til lovforslaget.

    Heller ikke i Danmark har der været mange bødesager, men indførelsen af en forbudsbaseret konkurrencelov skal ifølge de generelle bemærkningerne til DKL97, § 23 medføre en skærpelse af sanktionsniveauet i forhold til den tidligere konkurrencelov.

    Det er dog ikke fundet i overensstemmelse med dansk strafferetlig tradition at foreslå sanktioner på et niveau, der svarer til niveauet for overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, hvor bøderne kan gå op til 10% af de berørte virksomheders globale koncernomsætning. Det er derfor - i lovbemærkningerne - foreslået, at bødernes størrelse skal gradueres i forhold til den økonomiske fordel, som er opnået eller tilsigtet ved den pågældende overtrædelse.

    Ved beregningen af bødeniveauet vil Europa-Kommissionens retningslinier for fastsættelse af bøder være retningsgivende, og det vil også indgå i beregningen, hvis de berørte virksomheder har tilstået overtrædelsen eller i øvrigt vælger at samarbejde med Konkurrencestyrelsen i opklaringsarbejdet. Man taler her om en rabat til virksomhederne.

    Der er endnu ikke blevet pålagt bøder efter DKL97, men de første sager er på vej til anklagemyndigheden. Det drejer sig om de mange virksomheder, som har deltaget i det landsdækkende elkartel, hvor nogle af de største virksomheder både har tilstået, at de har deltaget i et ulovligt kartel i mange år, og samtidig har de valgt at samarbejde med styrelsen. I sidste instans bliver det dog domstolene, som skal fastsætte den endelige bøde, men Konkurrencestyrelsens direktør kan i sin oversendelsesskrivelse til anklagemyndigheden foreslå et passende bødeniveau.

    I øvrigt har Konkurrencestyrelsen forhandlet med Rigsadvokaten om retningslinier for fastsættelse af bøder efter DKL97.

    DKL97, § 23 adskiller sig på et væsentligt punkt fra GKL § 19, idet overtrædelse af forbudet mod misbrug af en dominerende stilling kun straffes, "hvis den pågældende virksomhed inden for de seneste 5 år har fået et påbud vedrørende et tilsvarende misbrug af en dominerende stilling". Førstegangsovertrædelsen er altså i princippet ikke strafsanktioneret, og andengangsovertrædelsen er kun strafsanktioneret, hvis der i forbindelse med førstegangsovertrædelsen er givet et påbud, og at det er det samme misbrug, som sker inden for en 5-års periode. Flere kritikere af konkurrenceloven har som følge af denne bestemmelse hævdet, at konkurrenceloven fortsat er baseret på kontrolprincippet, når det drejer sig om misbrug af dominerende stilling.

    Ifølge bemærkningerne til DKL97, § 23, stk. 3, er det muligt at pålægge juridiske personer samt staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab bødeansvar.

    /////Anbefaling:


    //////Straffebestemmelsen i GKL, § 19 bør opretholdes.


    //////En forældelsesfrist på 5 år bør tilføjes.


    6.4. Praksis
    Siden Konkurrencenævnets etablering i 1993 har Konkurrencenævnet i følge det oplyste modtaget og behandlet 5 sager. Der henvises i øvrigt til den som bilag 8 vedlagte oversigt af 9. marts 1999 over Konkurrencenævnets afsluttede sager.