Som trold af en æske

Siumut tænker mere på frynsegoder og personlige fordele end landets og borgernes vel. Siumuts landstingspolitikere er efter IA’s mening selvtilstrækkelige, og deres holdninger er dræbende og ødelæggende for samarbejdet. Sådan var linierne trukket op, da Siumut-formanden, Jonathan Motzfeldt, kom hjem fra Finland.

Torsdag d. 18. november 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

OP SOM TROLD af en æske og ned som IA. Sådan bliver det gamle ordsprog nok brugt i fremtiden, for er der noget Inuit Ataqatigiit har gjort sig kendt på de sidste dage, så er det dramatisk udspil og ydmyge resultater. I sidste uge sendte partiets hovedbestyrelse et åbent brev med en regulær bandbulle til samarbejdspartneren Siumut. Partiet var simpelthen utroværdigt, og det blev begrundet med beskyldninger om, at Siumut tænker mere på frynsegoder og personlige fordele end landets og borgernes vel. Siumuts landstingspolitikere er efter IA’s mening selvtilstrækkelige, og deres holdninger er dræbende og ødelæggende for samarbejdet. Siumut står splittet og uden egentlig gruppedisciplin og ledelse og optræder med tre-fire stridende fraktioner alene i landstingsgruppen. Inuit Ataqatigiit så sig på den baggrund ikke i stand til at forsætte samarbejdet og forlangte, at Siumut iværksætter en rekonstruktion af landstingsgruppen, som med det samme dokumenterer, at Siumut igen er et troværdigt parti. Udover de nævnte klagepunkter faldt det Inuit Ataqatigiit for brystet, at Siumut overhovedet kan drømme om at foreslå tidligere landsstyremedlem Mikael Petersen som formand for finansudvalget. Han har med al tydelighed demonstreret, at han ikke er egnet til posten, mener IA, og det ville være en hån mod al rimelighed at gøre ham til formand alligevel. SÅDAN VAR LINIERNE trukket op, da Siumut-formanden, Jonathan Motzfeldt, kom hjem fra Finland. Det forekom uden videre at være en meget vanskelig opgave at finde fælles fodslag efter Inuit Ataqatigiits offentlige og meget ydmygende kritik af Siumut. Men så snakkede de sammen en enkelt aften og nåede frem til et "tilfredsstillende samarbejdsgrundlag", der består af den gamle koalitionsaftale og en tillægsaftale, der beskriver, hvordan partierne skal snakke sammen i fremtiden. Det er ikke troværdigt. Siumut har ikke foretaget sig noget, der imødekommer Inuit Ataqatigiits vidtrækkende krav. Der er aftalt en metode at kommunikere på internt mellem landsstyrepartiernes landstingsgrupper. Men Siumut har ikke givet væsentlige og tunge indrømmelser, som kan imødekomme IA’s sønderlemmende kritik i øvrigt. Og hvad kan vi så få ud af det? FOR EN UGE SIDEN mente Inuit Ataqatigiit, at der ikke var grundlag for landsstyresamarbejde med Siumut. De virkelige begivenheder siden har ikke ændret ved situationen. De opnåede "resultater" af forhandlingerne mellem de to partiledelser har ikke kunne dokumentere, at samarbejdsgrundlaget nu er, som Inuit Ataqatigiit vil have det. Derfor er IA til grin. Og det er retfærdigt nok, eftersom partiet har gjort grin med offentligheden og pacet en stemning frem om uforsonlighed og sprængning af samarbejdet. IA har skaffet sig et gedigent troværdighedsproblem, når partiet kan fare frem med bål og brand og selvretfærdige moralske opstød over Siumuts påstående personpolitiske dans om guldkalven. Hvordan skal vælgerne kunne tage partiet alvorlig en anden gang. IA råbte "Ulven kommer"! Men ulven kom ikke. Der skete ikke noget som helst - hverken destruktivt eller opbyggeligt. Vi kunne godt have været al den ballade foruden. MEN OGSÅ Siumut har et troværdighedsproblem. Partiet har fået den værst tænkelig møgspand i hovedet, men ryster sig bare som en hund i regnvejr - og så er alt godt. Hvis det ikke er rigtigt, at Siumuts landstingsgruppe er mere interesseret i personligt fryns end landets ve og vel, så burde de have manet kritikken i jorden og bedt IA om at dokumentere partiets påstande. Det er da for pokker alvorlige beskyldninger, og vælgerne må da vide, om de har noget på sig. Det er pinligt og ydmygende, at det er muligt i den grad at dynge skidt i hovedet på det førende partis politikere, uden at de gør noget for at rense sig. Det havde forhåbentlig været mere overkommeligt end den bedrøvelige ridder Mikaels ulige kamp mod vejrmøllerne. RESULTATET af forhandlingerne mellem de to landsstyrepartier begrunder ikke den forsoning, der nu er sket. Hvis partierne er enige om landsstyrepolitikken, kunne de lige så godt have været det for en uge siden - uden at indblande offentligheden i de umodne, drengebandelignende tumulter, som IA satte i gang for godt en uge siden. Det er simpelthen for latterligt. Gad vidst, hvornår der bliver ballade næste gang...