Politisk familie-kraftcenter nødvendigt

Der skal satses stort for at få udarbejdet en kvalificeret statusrapport over familiernes tilstand her i landet.

Torsdag d. 25. november 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

DER ER INGEN grund til at tro, at problemerne omkring børnene er uddebatteret. Vi er knap nok begyndt. I tirsdags luftede vi på denne plads en idé om et landsstyreområde for familie. Det er slet ikke nogen dum idé. Familien er kernen i samfundsstrukturen og i virkeligheden den byggesten, Grønland hviler på. Hvis de grønlandske familier har det dårligt, har Grønland det dårligt. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan familierne har det. For de er nøglen til et bedre samfund. Men vi ved ikke ret meget. Hvor mange børn bliver for eksempel misbrugt? Hvor mange misrøgtes eller bliver bare passet og opdraget for dårligt? Hvor mange familier har et dårligt familiemiljø? Hvordan er situationen på familieområdet? Det ved vi ikke nok om. Vi har ikke selv undersøgelser, der kan sætte tal på forholdene. Men nu kommer der tal fra Danmark, fra mennesker der normalt arbejder med børn og har stor gennemslagskraft. De siger, vi passer vores unger for dårligt, og at en femtedel - 20 procent - af alle børn bliver seksuelt misbrugt. Og de siger, at et barn i Grønland løber en ti gange større risiko for at møde en krænker end et barn i Danmark. Vi ved ikke, om det er rigtigt, for vi har ikke undersøgt det. DER SKAL SATSES stort for at få udarbejdet en kvalificeret statusrapport over familiernes tilstand her i landet, og det forekommer uden videre nødvendigt, at det styres samlet og centralt fra et organ, der kunne være et landsstyreområde for familie. Det bør ikke ske fra et af de eksisterende landsstyreområder, fordi familiemiljøet er lige afhængig af dem alle og derfor må administreres uafhængigt. I virkeligheden er tanken om en radikal opprioritering af familieområdet slet ikke ny. Rundt om i landet er initiativer i gang, der fokuserer på familien. For nogen tid siden bragte vi en artikel, hvor projektleder Agnes Johnsen fortalte om, hvordan "Paarinnga" bruger netop familien for at kunne efterkomme børnenes basale behov, og på modstående side i dagens avis omtales et program i Aasiaat, hvor familien optræder som det centrale og grundlæggende element. I Hjemmestyret er det imidlertid ikke trængt ind, hvor vigtig en grundsten, familien er. Jo, alle partierne er enige om, at "familiepolitikken skal styrkes". Men det udmøntes ikke i noget, der virkelig batter. Familiemiljøet er centralt i den forstand, at det er udgangspunktet for alting. Det er derfra vi tager på arbejde, går i skole, søger uddannelse. Og det er der, vi lever og etablerer os og forankrer børneopdragelse, moral, kultur og sprog. Familiens forudsætninger er bolig, indkomst, arbejde, sundhed og social sikkerhed. Samtlige landsstyreområder er involveret, og et eventuelt landsstyreområde for familie skal derfor ikke forsynes med særligt store budgetter. Det er de andre, der skal betale. Familieområdet skal fabrikere prioriteringspolitikken, så familiens forudsætninger bliver bedst mulige. I dag brænder vi penge af i samtlige landsstyreområder uden at tage særlig hensyn til det mest centrale element i vort samfund, familien. Landstingets samlinger er derfor som en stokkekamp mellem en flok blinde. Der bliver delt ud til højre og venstre, og der kommer kun skrammer ud af det. Vi kæmper hårdt, men vi vinder aldrig. SOM VI I DAG fornemmer situationen på familieområdet, så er det nødvendigt, at vi mange år frem vurderer enhver beslutning i forhold til familiemiljøet. Der er ikke den ting, der ikke har noget med familien at gøre - på en eller anden måde. Boligmanglen kalder vi normalt et boligproblem, men det er et familieproblem. Arbejdsløshed kalder vi et arbejdmarkedsproblem, men det er et familieproblem. Sociale vanskeligheder kalder vi som regel sociale problemer eller spiritusproblemer, men det er familieproblemer. Det er derfor, vi har brug for et centralt, politisk familieområde, som kan samle familiens interesser under et og påvirke den politiske udvikling i retning af at forbedre familiemiljøet. Som det er i dag, er familiernes vilkår vanskelige, og uden et centralt placeret, politisk familiekraftcenter bliver det ikke anderledes.