På vej mod øget økonomisk vækst

Samarbejdet mellem Landstingets udvalg og landsstyret har efter min mening været meget konstruktivt og velfungerende. Det har bidraget til at skabe fremadrettede resultater, og alt i alt synes jeg, at det har været en god landstingssamling for Grønlands økonomi.

Fredag d. 26. november 1999
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Udviklingen i Grønlands økonomi er positiv. Personindkomsterne stiger, den økonomiske aktivitet stiger, og derfor stiger indtægter fra skatter og afgifter i kommunerne og hjemmestyret. Udviklingen er glædelig og skal bidrage til forbedrede landskasseresultater. Gode tider skal sikre at der bliver noget at stimulere økonomien med i dårlige tider. Konkret er underskuddet i 1999 reduceret fra 64 millioner kroner til 44 millioner. Landstinget har vedtaget at forhøje beskatningen af tobak og brug af tjenestebil. Det samlede provenu for Landskassen og kommunerne er på niveauet 22 millioner kroner. Samtidig har Landstinget vedtaget at nedsætte ensfragtafgiften og dermed reducere udgifterne til fragt til, fra og internt i Grønland. Nedsættelsen bidrager til at nedbringe forbrugerpriser, byggepriser og produktionsomkostninger i erhvervslivet. Men nedsættelsen af ensfragtafgiften er kun første skridt på vejen til lavere transportomkostninger og mere kostægte priser i transportsystemet. Landstinget har vedtaget at arbejde videre med at reducere fragtudgifter og krydssubsidiering. Problemet ved den nuværende struktur er ikke så meget, at der betales for høj en pris i nogle områder, men at forbrugerne ikke betaler den reelle pris. Samtidig er det svært for nye konkurrerende virksomheder at komme ind på markedet, og derved påvirke priserne. Det skyldes primært, at monopolerne er reguleret ved politisk fastsatte priser. Det gælder både el, vand, varme, flytransport, telekommunikation og godstransport. Konkurrenter har svært ved at komme ind på markedet, da de eksisterende virksomheder i udgangspunktet blot kan krydssubsidiere til de konkurrenceberørte områder. For at kunne udnytte fordelene ved en mere markedsmæssig situation med større omkostningsbevidsthed, der kan medføre effektivisering og øget vækstmulighed, er det nødvendigt med en snarlig reform af prisstrukturen, Så får vi de reelle udgifter at se, og Landstinget får et bedre grundlag for prioritering af tilskud. Men omlægningen af ensprissystemet skal ikke ske på en gang. Omlægninger kræver stor indsigt på de enkelte områder, og der skal foreligge en gennemarbejdet beskrivelse af den nuværende struktur og konsekvenser for en omlægning, før Landstinget tager stilling til reformer på de enkelte områder. Det er også glædeligt, at Landstinget har vedtaget budgetloven. Med den får vi et godt værktøj til budgetstyring og samlet overordnet prioritering i finanslovene. Desuden bliver styringen på anlægsområdet moderniseret ved oprettelse af en anlægs- og renoveringsfond. Det er nyskabelser, som kan bidrage til en god økonomisk udvikling i de kommende år. Tak til alle involverede parter i behandlingen af de økonomiske sager under Landstingets efterårssamling. Specielt har samarbejdet mellem Landstingets udvalg og landsstyret efter min mening været meget konstruktivt og velfungerende. Det har bidraget til at skabe fremadrettede resultater, og alt i alt synes jeg, at det har været en god landstingssamling for Grønlands økonomi.