USA - en hyklerisk TV-nation

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

Tirsdag d. 30. november 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Jagt, Love og konventioner, Miljø og natur, Oprindelige folk, Politik.

DET ER GROTESK, at USA - et af verdens rigeste lande med et utal af milliardindtægtsgivende virksomhedsområder - på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster, der ikke har noget med virkeligheden at gøre - kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande. Det sker på trods af, at amerikanerne ved, at de små befolkninger i Arktis er afhængige af deres få indtægtskilder og iøvrigt driver fangst i nøje overensstemmelse med en bæredygtig udvikling. Endnu mere grotesk er det, fordi den amerikanske regering ikke følger den skrigende enkle logik: at mennesket altid har levet af naturen, og at der ikke er nogen fare på færde, hvis det sker i balance mellem fangstfolk og natur.

Ikke desto mindre har amerikanerne denne besynderlige holdning. Og man kan ikke lade være med at spørge, hvorfor?

JA, argumentationen kan ihvertfald ikke bygge på det amerikanernes frihedsbudskab og den liberalistiske tankegang, der går ud på, at alt er til falds. Årsagen skal nok findes i det faktum, at den amerikanske regering sjældent magter at efterleve sin egen overordnede ideologi - populær eller ej. Den lader sig i stedet diktere af magtfulde, indenrigspolitiske organisationer, der via beredvillig medvirken i det enorme væld af tv-stationer - den virkelige styrende kraft i det amerikanske samfund - udgør en pressionsgruppe, som det åbenbart er politisk selvmord at udfordre. Så hellere lade sig tække af tilfældige strømninger i tv-mediet og fremmane billedet af USA som de bedste, største og stærkeste.
Det er de hensyn, der helt uden for realiteternes verden slår igennem i den amerikanske regerings holdning til salg af sælskindsprodukter. En holding, der er skabt af organisationer og en tv-kultur, der forekommer som et mareridt, fordi mediet uhæmmet går i selvsving i jagten på seere og reklamekroner.

TV-stationerne var således godt bevæbnet med kamerahold og journalister, da Greenpeace iværksatte sin aktion mod sældrab og med skinger stemme opfordrede alverdens befolkninger til boykot af sælskindsprodukter. Knap så stor var slagkraften i tv-dækningen, da miljøorganisationen gav de grønlandske fangere en uforbeholden undskyldning, fordi Greenpeace helt uberettigede var ved at ødelægge det gamle erhvervs eksistensgrundlag.

MEN HISTORIEN var langt fra slut. TV-bølgen var startet og lod sig ikke stoppe eller forstyrre af en lille befolkningsgruppes indsigelser. Selvfølgelig var det en vinkel. Den var bare ikke bærende i længden, og derfor var det andre synspunkter, der fik lov til at rodfæste sig i amerikanernes bevidsthed. Intet kan slå tv-cocktailen: Dyr og følelser. Det rene ønske-tv for de kommercielle tv- stationers daglige overlevelseskamp om at tiltrække seere og penge i kassen. Og seertal er ikke noget, præsident Clintons politiske rådgivere ignorerer, når det gælder om at udstyre præsidenten med synspunkter, der høster popularitet.

DET ER SÅLEDES hårde odds, Josef Motzfeldt er oppe imod, når han på WTO-topmødet i denne uge skal forsøge at få indføjet en aftale i slutdokumentet, der betyder, at organisationen fremover vil acceptere oprindelige folks fangst og salg, såfremt det sker i en bæredygtig udvikling. Det er ikke blot en politisk kamp. Det er også en duel med de magtfulde amerikanske medier.

Under alle omstændigheder er det for Grønland tid til at få revideret den udenrigspolitiske strategi overfor USA. Siumut og IA har allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på netop dette spørgsmål. Men der er også andre muligheder. Ikke mindst i FN-regi, hvor oprindelige folk nu bliver repræsenteret ved et permanent forum. Et effektivt, fælles fodslag her vil give genlyd - selv i de amerikanske tv-medier og det er jo her slaget skal slåes.