Grønlands egen møntfod og egen nationalbank

Skal vi stadig underkues udefra og bare følge med strømmen uden egen indflydelse? - Skal vi fortsat tabe menneskelige værdier, der ikke kan vurderes i penge?

Fredag d. 17. december 1999
Per Rosing Petersen
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Vi skal have selvstyre Sermitsiaqs temaer Problemet med euro Sverige er skeptisk Nødt til at have egen valuta Eksport til andre lande Islands situation Medarbejdere ikke noget problem Penge produceret i England Vi har eksperterne Først vil jeg udtrykke min glæde over, at også Sermitsiaq er gået ind i debatten om Grønlands fremtidige møntfod (lederen nr. 47, 26. november 1999 red.). Men jeg er mere tilbageholdende, når avisen blander sig i debatten og skriver artikler, som er nærmest hadske og nedsættende, eller optager indlæg, der har den tone. Sermitsiaq har fuldstændig ret i, at vi ikke kan stoppe udviklingen. Når vi skal bruge dette som grundlag, vil jeg roligt fundere over mit lands fremtid, som også er mine børns fremtid, og finde ud af, hvordan vi skal forholde os til fremtiden? Vi skal have selvstyre Skal landet stadig betragtes som en koloni, der styres udefra? - skal vi stadig underkues udefra og bare følge med strømmen uden egen indflydelse? - Skal vi fortsat tabe menneskelige værdier, der ikke kan vurderes i penge? Eller skal udviklingen stile efter det bedst tænkelige formål, nemlig at opnå selvstyre? Tanken om et selvstyre er de fleste grønlænderes drøm. Derfor må vi også tænke på den fremtidige møntenhed. Med dette som grundlag fortsætter debatten i Qanorooq, blandt andet forleden (mandag den 29.11.99) med deltagelse af en økonom, der forsker i økonomiske anliggender i fattigt befolkede områder, og med udgangspunkt med disse som baggrund cementerede forskeren, at Grønland ikke bare indlemmes i Euro’en, men bør have sin egen møntfod. Da jeg er fuldstændig enig i forskerens bevæggrunde, vil jeg uden at uddybe det nærmere, kortfattet komme ind på det. Sermitsiaqs temaer I bund og grund behandler Sermitsiaq egentlig kun 3 hovedtemaer i sin leder forrige fredag. At have Euro som valuta er godt for eksportsektoren, da eksportmarkedet primært er fokuseret på Europa (i.e. fiskeprodukter til Europa). Dette vil spare de eksporterende selskaber for store summer penge som de ellers vil bruge til at veksle, ved ikke ar have Euro. Det er meget bekosteligt at have egen centralbank/nationalbank og derved også egen valuta. Der er ingen grønlandske eksperter i Grønland, der kan besætte de poster, der er nødvendige i en ny centralbank. Det vil nødvendiggøre tilkaldte danske eller udenlandske eksperter/arbejdskraft. Problemet med euro Jeg er enig i punkt et, at de eksporterende selskaber vil kunne spare penge, hvis de ikke blev tvunget til at betale for veksling af valuta ved at bruge euro. Men hovedproblemet for Grønland ved at have euro som valuta er, at eksporten fra fiskerisektoren er meget varierende både i form af priser, fangst- samt eksportmængder. Veksling af eller til euro er bestemt af andre faktorer end fisk, og der er vitterlig meget stor forskel på Europas økonomi og Grønlands økonomi i denne henseende. Sverige er skeptisk Det er også derfor, man selv i store industrilande som Sverige er meget skeptiske ved at indtræde i den europæiske monetære union (EMU) og bruge euro. Der kan i visse økonomier i Europa være tendens til overophedning som medfører renteforhøjelse samtidig med, at der er lavkonjunktur i den svenske eksportindustri. Det betyder, at man havde brug for at sænke renten i stedet for at forhøje den, netop for at stimulere økonomien og derved øge eksporten igen. Hvis et land er med i EMU/euro, er det suverænt den europæiske centralbank (ECB), som beslutter rentesatsen. Hvis man i dette eksempel beslutter sig for at for høje renten, vil det medføre øget arbejdsløshed i Sverige. Nødt til at have egen valuta Det samme vil ske for Grønland, som jo bekendt er lang svagere end Sverige som industrieksportland, fordi svingningerne og ustabiliteten i eksportsektoren i Grønland er langt større end i Sverige. Derfor kort og godt, Grønland bliver nødt til at have egen valuta for selv at styre rentesatsen afhængig af høj- eller lavkonjunkturperioden for eksportmarkedet. Det er meget vigtigt at kunne styre sin egen økonomiske vækst, og være i stand til al stabilisere sin egen økonomi i det omfang, det er nødvendigt. Man kan også udtrykke det på den måde, at dette, er et valg mellem at spare på at veksle til euro eller at spare på sociale omkostninger i Grønland, det vil sige levestandarden. Enhver er i stand til at finde disse argumenter i en artikel skrevet af ledende socialdemokrater i Sverige. (Dagens Nyheter den 25. november 1999 om hvorfor Sverige ikke må komme ind i EMU/euro. Eksport til andre lande Til dette kan man tilføje at man også må forvente at fremtidens Grønland vil basere eksporten på andre ting end kun fiskeeksport. Det kunne være olie, guld, turisme, o.s.v. Dette vil også medføre, at man fokuserer eksporten på andre områder end primært Europa. I dette tilfælde vil det formindske behovet for at have Euro som valuta, da kun nogle selskaber vil få vekselomkostninger og andre ikke er i denne situation. Islands situation Island befinder sig i denne situation, da Island eksporterer til mange andre lande end Europa. Island har derfor sin egen valuta og centralbank og træffer suverænt beslutninger om vekselkurser i forhold til de forskellige samhandelslande. Dette kaldes valutakurv, hvor euro kun fylder ca. 30% i vekselrate i relation til den islandske krone. Der er muligt at finde en rapport fra den Islandske centralbank fra 1997 om euro-problematikken på internet-adressen: www.sedlabanki.is eller ring direkte på 009 354 569 9600 og tal med deres Eurosagkyndig hr. Mår Gudmundsson. Medarbejdere ikke noget problem M.h.t. til pkt. 2 påstås det, at det vil koste mange penge at drive en centralbank og producere grønlandske penge. Til at starte med behøver man fire personer med særlig baggrund i økonomiske sager: en til at bestyre banken, en der er ekspert i pengepolitik, en til at analysere den økonomiske udvikling og til sidst en, der skal varetage forbindelsen til andre monetære institutioner/banker, IMF og andre. Der er behov for to til at trykke og producere penge samt varetage opsyn med beskadigede penge, tage dem ud af cirkulation og erstatte disse. Tre personer vil kunne klare det administrative arbejde. Disse omkostningsposter vil være minimale. Penge produceret i England Hvis den islandske model bliver fulgt, kan man få produceret pengene i England. Der er også mulighed for at få pengene produceret andre steder. Omkostningsfaktoren er ikke høj, og der har så at sige aldrig været nogen klager omkring dette forhold på Island. Man bliver nødt til at evaluere omkostningsniveauet ved at have en centralbank og egen valuta kontra de sociale og økonomiske omkostninger, der uvægerligt vil være som følge af unødvendig, høj arbejdsløshed på baggrund af en for høj rente styret ECD (European Central Bank), som vil være resultatet ved at have euro som valuta. Vi har eksperterne Til sidst med hensyn til pkt. 3 nævnes det som et problem, at man vil være nødt til at importere eksperter udefra til at drive en institution som ovenstående. Modsat må man sige, at de kandidater, der er kommet fra Ilisimatusarfik fra Administrationslinien uden problemer kunne sendes til Island eller Norge eksempelvis for en kort videreuddannelse i at drive en centralbank. Ledelsen i centralbanken på Island har samme uddannelsesmæssige baggrund som de personer, der har administrationslinien fra Ilisimatusarfik, og de videreuddannes normalt i England og opdaterer deres viden i England. Så medmindre man resolut vil være sortseer og bremse den nødvendige udvikling er problemer til at for at kunne løses. Jeg vil hellere være problemløser i sådan henseender end at obstruere. Det er en af de væsentligste baggrunde for, at jeg sidder der, hvor jeg sidder nu, Hr. Poul Krarup. Jeg vil nemlig det bedste for mit folk og for Kalaallit Nunaat og udviklingen peger mod selvstændighed.