Tilbage til barakkerne

Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne.

Lørdag d. 18. december 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Politisk umodenhed
Tilbageskridts-cirkulære
Konkurrence som mantra
Umodent og teknokratisk


Billedet af de gamle håndværkerbarakker står som et skræmmebillede for de fleste i Grønland. Billedet fremkalder minder om en tid, da hjemmestyre og selvbestemmelse endnu var uendeligt fjernt, og om den tid, som skabte grobund for de folkelige og politiske bevægelser, som førte til den nuværende hjemmestyreordning.

I den nuværende etape af Grønlands udvikling er det umuligt at skille det politiske fra det økonomiske. Grønland er sammen med resten af verden med fuld fart på vej ind i et nyt årtusinde - et årtusinde, som kan blive Grønlands årtusinde.

På blot et par og tyve år har landet undergået en forandring, som er ganske imponerende. Men samtidig en udvikling, som kalder på eftertanke, for ikke al udvikling er foregået lige harmonisk. Hvad gjorde vi rigtigt? Hvad gjorde vi forkert? Hvordan retter vi fejlene og sikrer en samfundsudvikling, som skaber gode levevilkår og muligheder for hele befolkningen?

Politisk umodenhed
Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne. Landstinget fortjener og har behov for et folkeligt modspil, som kan føre et engageret Grønland sikkert igennem den kommende periode.

Hvad er det for eksempel, der sker, når landspolitikerne med landsstyret i spidsen først tilslutter sig en køb grønlandsk kampagne, hvorefter de selvsamme toppolitikere foreslår, at vi skal sende en betydelig del af arbejdet i forbindelse med de kommende renoveringer ud af landet?

Der bør lyde et ramaskrig over det forslag til cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder, som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har udsendt til høring.

Tilbageskridts-cirkulære
Det foreslåede cirkulære vil i sin yderste konsekvens sende Grønland tilbage til en tid, som de fleste vil glemme - nemlig til baraktiden. Men samtidig vil forslaget sætte uret i stå med hensyn til økonomisk udvikling, med hensyn til befolkningens almene uddannelsesniveau, med hensyn til den generelle erhvervsudvikling - og navnlig i bygge- og anlægsbranchen, hvor der må forudses konkurs på konkurs i de kommende år.

Hvis cirkulæret bliver til virkelighed, strider det mod al den politiske retorik, som har præget Grønland i de senere år: Vi skal beskytte os selv og vores egen udvikling. Vi skal samarbejde med andre, men vi vil selv være med til at sætte præmisserne for samarbejdet. Vi skal styrke den erhvervsmæssige konkurrence i samfundet, men vi skal gøre det på et socialt forsvarligt grundlag etc., etc.

Hvis cirkulæret bliver gennemført, som det er foreslået, erklærer man en hel branche krig. Man prisgiver en i forvejen følsom branche og branchens underleverandører. Man prisgiver samtidig de ansatte i branchen en branche som om nogen har satset på at rekruttere og uddanne grønlandsk arbejdskraft. Er det det, vi vil?

Konkurrence som mantra
Ifølge vejledningen til det foreslåede cirkulære er hele formålet at sikre konkurrencen ved udbud af hjemmestyrets bygge- og anlægsarbejder og andre bygge- og anlægsarbejder, der udføres med støtte fra hjemmestyret.

Retligt betyder det, at cirkulæret alene retter sig mod offentlige myndigheder, offentligt eller privat ejede selskaber eller enkeltpersoner, hvad enten de opfylder rollen

som støtteydende myndighed, udbyder af eller bygherrer for det enkelte bygge- og anlægsarbejde eller den enkelte leverance.

I forhold til udbudsbekendtgørelsen, som cirkulæret skal afløse, udgår bestemmelser om
  • obligatorisk udbud i fagentrepriser,
  • udbud af arbejder og leverancer under to millioner kroner,
  • klagefrist,
  • fagretlige konflikter,
  • - arbejdstid.
Cirkulæret har samtidig nye bestemmelser om
  • bygherreleverancer,
  • arbejde i regning,
  • definition af udbudsformer,
  • mulighed for udbud i totalentreprise og
  • offentliggørelse af licitationer til over 2,5 millioner kroner i landsdækkende aviser.
Det store mantra og argument for samtlige udgåede og nye bestemmelser er konkurrence. Den forkætrede konkurrence, som Grønlands Arbejdsgiverforening har slået til lyd for i årevis. Men altid med en samfundsmæssig og social dimension.

Umodent og teknokratisk
Nu kommer den så, konkurrencen - drønende fra Danmark og andre lande. Som en piteraq vil den lægge den grønlandske bygge- og anlægsbranche øde, forringe uddannelsesmuligheder for en hel generation og samtidig sende millioner af kroner ud af landet. Er det det vi vil? Cirkulæreforeslaget vidner om betydelig politisk umodenhed. Som var det skrevet af teknokrater uden føling med det samfund, de er sat til at betjene og virke for.

Vil vi virkelig løse vore bolig- og renoveringsproblemer ved massiv indførsel af arbejdskraft udefra? Vi tror ikke på det.

Vil vi virkelig ødelægge en hel branche i en situation, som reelt er en enestående mulighed for at udvikle og toptrimme denne branches virksomheder og ikke mindst branchens ansatte. Vi tror ikke på det. Vil vi virkelig ødelægge en enestående mulighed for at uddanne og opkvalificere flere hundrede mennesker? De mennesker, som skal sikre generationsskiftet i virksomhederne og føre en hel branche sikkert ind i fremtiden. Vi tror ikke på det.

Vi tror ikke på, at landsstyret og Landstinget vil acceptere, at over tyve års arbejde skal være spildt. Vi tror ikke på, at Grønlands befolkning ønsker sig tilbage til baraktiden, da det bedste arbejde blev snuppet af udefra kommende arbejdskraft.

Vi tror på konkurrencen som middel til billigere priser. Men priserne i byggeriet er ikke kun et konkurrencespørgsmål - det bør en mand med en baggrund som landsstyremedlem for boliger og infrastruktur Steffen Ulrich-Lynge vide.

Bedre og langt mere langsigtet planlægning vil i sig selv betyde, at bygge- og anlægsopgaverne kan udføres for en lavere pris til gavn for samfundsøkonomien. Med en smule omtanke kan de kommende års store opgaver løses af grønlandske virksomheder med grønlandsk arbejdskraft. Og til gavn for Grønland og Grønlands samlede økonomi.

Det er det, vi vil, og det er det, Grønlands befolkning ønsker. Hvis ikke politikerne kan forstå det, må arbejdsgivere og fagbevægelse i forening med befolkningen sørge for, at vi får nogle andre politikere.