Sundhedsforlig tværs over partierne

Politikerne skal overvåges og fastholdes i deres daglige adfærd, pligter, aftaler og valgløfter.

Lørdag d. 1. januar 2000
Daniel Skifte
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Nyt Landsstyre med Atassut i opposition
Sundhedsforlig tværs over partierne
Fremrykning af kvotetildelinger
Vores mål er fortsat på dagsordenen
Informationsteknologi ind i undervisningen
Forbedret folkeoplysning
Kultur , kirke og åndelige ledere
Politkernes adfærd, pligter aftaler og valgløfter


At nå år 2000 frisk og rørig er jeg taknemlig for. Mon ikke mange har de samme tanker? Da jeg i 60- erne var ung, lå år 2000 meget meget langt forude, endda så langt væk, at det kan være tvivlsomt at skulle opleve det. Men årene gik utroligt hurtigt, og pludselig er vi kommet ind i det nye århundrede. Man har lov til at takke vor fader, som er i det skjulte.

Nyt Landsstyre med Atassut i opposition
I år 1999 er der sket forskellige politiske begivenheder. Man holdt landstingsvalg for første gang i Grønland som een valgskreds. Man stiftede et nyt Landsstyre og Atassut kom i opposition, men Atassut´s nye landstingsmedlemmer har absolut grund til at være stolte, fordi de har sat så mange fingeraftryk, f.eks. i landsstyrets finanslovsforslag og dets vedtagelse i Landstinget.

Man skal nemlig lægge mærke til, at nogle af vores mål, som vi særligt har satset så meget på i vores koalitionstid fortsat er sat på dagsorden, f.eks. privatisering, bygge-og anlægsopgaver, boligbyggeri og fortsat stram økonomisk politik. Men den politiske fastholdelse af købekraften er desværre gået fløjten, og det er vi meget kede af, fordi dette vil medføre større inflation, manglende købekraft og prisstigninger som kun skal betales af borgernes egne lommer. Vi må derfor snarest holde op med al det fråds, der fortsat praktiseres politisk selv de sidste sekunder i 1999 med 1 tons festfyrværkeri med forurening til følge .

Ved indgangen til år 2000 må nogen af de mest verserende opgaver være, at rette op på forholdene for sundshedpersonalet og forholdene for kystnært fiskeri.

Sundhedsforlig tværs over partierne
Med hensyn til personalesituationen i sundhedsvæsenet, har vi gang på gang hørt, at forholdende er katastrofale, men samtidig hører vi også fra de ansvarlige ledere at situationen forventes forbedret i nær fremtid. Vi kan selvfølgelig ikke acceptere den nuværende situation.

I den situation, hvor forholdene er så uacceptable, er det ikke længere nok blot at lægge skylden på det ansvarlige Landsstyremedlem eller til Landsstyreformanden. Derfor burde man arbejde for et sundhedsforlig tværs over partierne og kandidatforbund. Lederne burde samles snarest muligt til et politisk fællesmøde og drøfte situationens alvor med fremlæggelse af forslag til landstinget til følge. Hvis man er enige i dette forslag må man samtidig vurdere den nuværende sammensætning af Landstingets Sundhedsudvalg. Det er min personlige vurdering at Sundhedsudvalget ikke for alvor støtter og deltager aktivt nok for løsning af problemerne indenfor sundhedsvæsenet. Atassut vil ikke længere blot være tilskuer til den nuværende politisk-fastlåste situation og tilbyder hermed sin medvirken til løsning af sundhedsvæsenets problemer.

Fremrykning af kvotetildelinger
Forholdende vedrørende kystnært fiskeri må hurtigst muligt forbedres. Der er ingen tryghed blandt fiskerne i dag. At forhøje vandpriserne og få fiskerne til at betale, er ikke en langsigtet politik. I dag - altså dagen før nytårsaften - ved fiskerne heller ikke, således som jeg er orienteret, hvor meget man vil give dem i kvoter i år 2000. Derfor foreslår Atassut, at Landsstyret fremover fremrykker deres kvotetildelinger med mindst een måned, dog således at man tilretter efterfølgende tildeling af ikke opfiskede kvoter. På den måde vil man give fiskerne bedre muligheder for planlægning af deres erhverv, bl.a. for deres fartøjer og redskaber.

Vores mål er fortsat på dagsordenen
Andre forhold f.eks. Forbedring af folkeskolen, bygge- og anlægsopgaver, privatisering, planer om etablering af anlægsfond og andre målsætninger, som vi i Atassut iøvrigt tit har fremført, under sidste valgkamp, fastsættes nu som mål i Landsstyrets arbejde. Disse tiltag er vi glade for i Atassut, og vi vil med glæde give vores støtte til disse initiativer. Det samme gælder for koalitionens nedsættelse af selvstyrekommisionen. Vort land skal nok opnå et selvstyre i fremtiden, det er selvfølgelig en ganske naturlig fremtidsdrøm. Derimod kan vi ikke opnå et selvstyre, hvis vi ikke allerede i det nye år straks prøver på at udnytte og forbedre forholdene for nogen af følgende forhold:

Informationsteknologi ind i undervisningen
Moderne teknologi, undervisning og udnyttelse af den skal styrkes. Man skal yde større indsats for børn og unge for derved at give dem muligheden for tilpasning af den moderne teknologi, såsom udstyr af EDB. Der kommer hele tiden fornyelser på området, på sigt vil det være til gavn for vort land at følge udviklingen nøje. Jeg er ikke i tvivl om, at f.eks. de nye første klasse elever, der starter deres skolegang i år 2000 vil tale synligt sammen på PC-eren inden de når 7. klasse.

Forbedret folkeoplysning
Folkeoplysninger om politiske mål og tiltag skal være bedre. Vi kan starte med at genvurdere Tusarliiviks (Hjemmestyrets Informationskontor) organisering, placering og virke. I dag ved man ikke, hvor mange millioner af kroner der bliver brugt til denne virksomhed. Landsstyrets presseudtalelser hører vi ganske vist gang på gang, men der gives ikke tilstrækkelig oplysning om f.eks. Landstingets vedtagne love og i det hele taget en almen dannende folkeoplysning. Vi har derfor grund til at genvurdere Tusarliiviks virksomhed herunder dens organisering. Er vi måske bedre tjent med at flytte Tusarliivik´s organisatoriske placering fra Landsstyreformanden til Landstingsformanden?

Kultur , kirke og åndelige ledere
Bredt tiltag på kulturområdet skal styrkes ved at forbedre og rette op på forfatternes, digternes og kunstnernes kummerlige forhold. Man bør også for alvor stifte og organisere salgsvirksomheden for de grønlandske husflidsarbejder.

Vi savner åndelige ledere. Rent materialistisk er vort land og dets befolkning i fremgang, men hvad angår den åndelige udvikling og fremgang synes disse at være i tilbagegang. Nogle af samfundets kulturskabere overlades tit til alt for store administrative opgaver og derved svigter de egentlig deres reelle rolle og opgaver. Tiden er også kommet til modernisering og opdatering af gudstjenester og menighedsopgaver. I dag har ungdommen ingen store forfattere, digtere og kunstnere at se op til som deres idealer. Der skal ydes indsats for moral- og etiklære især for vore børn og unge. De voksne og ikke mindst toppolitikkerne skal selv udvise og efterleve disse normer og være foregangsmænd på disse områder.

Politkernes adfærd, pligter aftaler og valgløfter
Ungdommens stabilitet og evne til ikke-at-give-op kræver vi. Ja, det er også godt, fordi det er godt at have disse evner. Men politikkerne skal være de første, der viser vej for børn og unge. De skal overvåges og fastholdes i deres daglige adfærd, pligter, aftaler og valgløfter.

Jeg tror på fremtiden og jeg mener, at vi i det nye århundrede vil videreudvikle vort land til det bedre. Det kan vi gøre ved at styrke og støtte de eksisterende erhvervsvirksomheder og at hele tiden være på mærkerne med nye tiltag og være åbne for nye ideer.