For Grønlands fremtid

Atassuts krav om løsning af de store sundhedsproblemer kan alle tilslutte sig, men det er ikke nok at stille krav om løsninger. Som ansvarligt oppositionsparti må Atassut være med til at pege på hvordan.

Fredag d. 7. januar 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

"Vi skal nu fastholde vores plads i verdenssamfundet og i verdensøkonomien - vi skal tage konkurrencen op - og det kan ikke mere være en undskyldning, at "jeg er blot en stakkels grønlænder" .... Uddannelse og atter uddannelse er nøgleordet for fremtidens Grønland".
Jonathan Motzfeldts nytårstale 1999/2000
Årtusindskiftet er knapt en realitet, før den sædvanlige politiske propaganda er kørt på plads. Landsstyreformandens nytårstale kritiseres for ikke at levere svarene på de store politiske problemer, landet står i.

Spørgsmålet er, om regeringschefens nytårstale skal være politisk. Der er jo ikke tale om en åbningstale for et nyt landstingsår. Derimod bar talen præg af det overordnede ansvar, vi alle har for at skabe et godt samfund. Det var mere en appel til os alle om at gøre noget ved det, og det er der vel ingen, som kan være imod.

Atassuts krav om løsning af de store sundhedsproblemer kan alle tilslutte sig, men det er ikke nok at stille krav om løsninger. Som ansvarligt oppositionsparti må Atassut være med til at pege på hvordan.
Fra ATAGU: Eksempler på bidrag fra Atassut til løsning af sundhedsvæsenets problemer:  
29/6-99:


31/5-99:



8/9-98:


4/1-98:


30/6-97:



23/2-97:


29/8-96:


4/6-96:


29/5-96:		 Sundhedsdebatten der er glemt / forbigået / overset

Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet bliver ikke regionaliseret

Idéoplæg til nystrukturering af sundhedsvæsenet

Før og efter - rapport efter besøg på Vordingborg Amtshospital

Fradragsret kan skaffe ny kapital til boligbyggeriet

Ting af betydning for en bedre sundhed i bygderne

Telemedicin har vi haft
i mange år

Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg?
Atassut er endnu ikke kommet med svar på den prioritering, som er nødvendig for at få styr på sundheden. Regionaliseringen, der er en af vejene, har Atassut været med til at stoppe, fordi man har forhindret landsstyret i at starte en regionalisering i Diskobugten ved at pege på Ilulissat som regionssygehus.

Minsandten om det samme oppositionsparti så ikke bagefter kritiserer landsstyret for ikke at have gjort noget ved sundhedssektoren.

Det er blot et eksempel på, hvordan vi slås mod vejrmøller i stedet for at skabe udvikling. Den politiske debat ender i fnider-fnadder og juristerier i stedet for i udvikling og politiske mål, som flertallet står for, og som de må stå til ansvar for ved næste valg. Oppositionens ansvar er at pege på bedre løsninger, end dem regeringen nu arbejder på.

Med sin nytårstale løftede landsstyreformanden debatten en tak - op over det lave politiske hundeslagsmål i landstingssalen.

Han stiller krav til os alle sammen, hvis vi ikke fortsat skal være et lille snotforkælet land, som ikke kan klare sig selv og i al fremtid skal have hjælp udefra. Vi har alle et ansvar for at være med til at skabe et mere funktionelt samfund. Vi skal lade være med at være navlebeskuende men se ud over vore grænser og udnytte vore værdier til fordel for hele samfundet.

Som landsstyreformanden siger i sin nytårstale:

"Den gode skole - Atuarfitsialak - og uddannelse er grundlaget for fremtidens velfærd. Kun gennem skolen og uddannelserne kan vi udnytte vores vigtigste ressource - det menneskelige råstof".

Vi kan ikke overleve ved at gå rundt og klappe hinanden på ryggen og fortælle hinanden på grønlandsk, hvor dygtige vi er. Det er kun i den daglige konkurrence med udlandet, vi kan vise vor dygtighed.

Derfor skal vi langt videre. Kravet er, at vi skal følge med i verden omkring os.

Vi har en flot natur, vi har et rent miljø, hvis vi ellers gider passe på det, og vi har en speciel kultur. Men det er ikke nok. Verden omkring os ræser derudaf og det er nødvendigt, vi finder vor plads i den udvikling, og udnytter de bedste sider af den moderne udvikling - især informationsteknologien.

Det overordnede politiske mål er øget selvstændighed. Men det forudsætter økonomisk vækst, og det kan vi kun opnå i et samspil med udlandet og ved at uddanne vor egen befolkning til at klare sig i konkurrencen med udlandet. Ellers kommer de udefra og overtager det hele på en smartere måde, end vi hidtil har set. Og så er det igen farvel til det selvstyre, som vi ellers roser os af, når vi er i udlandet.

Det er råstofferne, fiskeriet og turismen, som skal skabe denne vækst, og på alle områder sker udviklingen i tæt samspil med udlandet. Når landsstyreformanden lægger så stor vægt på forholdet til andre lande, er det netop for at komme ud af det lokale hængedynd og skabe udvikling. Hele befolkningen bør følge ham i stedet for at bremse udviklingen med nyt lokalt fnidder-fnadder, der hører hjemme i en børnehave.

Uddannelse og dygtiggørelse i international målestok er den eneste vej frem, når det er Grønlands fremtid som selvstændigt samfund, der er målet.