Periode: Februar 2000

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Endnu et mavesurt politisk opstød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. februar 2000

Sandheden er, at vi bliver bombarderet med politiske budskaber. At de så ofte virker noget tyndbenede er en helt anden sag.

Man skal ikke lovgive om god presseskik

Sermitsiaq
Fredag d. 25. februar 2000

Hvis politikerne vil lovgive om de presseetiske regler, kan vi ikke støtte, at ansvaret for medierne flyttes over til Grønlands Hjemmestyre.

Jeg skriver ikke under!

Peer S. Hollesen
Fredag d. 25. februar 2000

Erfaringen over de seneste 21 år viser, at der i gennemsnit højst er een landspolitiker, som ikke taler grønlandsk fra Tinge, og det truer altså ikke hverken den grønlandske identitet eller sproget.

Dybt betænkelig sag i Kanukoka

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. februar 2000

Hvad der reelt er sket i mellemtiden ved vi ikke med sikkerhed. Der er givet en mærkværdig forklaring om, at Kanukoka ikke kunne få smølet sig færdig til at gå med i selskabet, og at medarbejderne derfor dannede det alene.

Nanortalik medskyldig, men...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. februar 2000

Bagefter er det let at forstå, at man ikke kan sælge sælspæk til 500 kroner kiloet, men styret af sit desperate behov for beskæftigelse har det været fristende at tro på de tilrejsende troldmænd.

Puisi A/S - Igen et politisk flop?

Bent Møller
Tirsdag d. 22. februar 2000

Jeg troede, at netop de udtrådte bestyrelsesmedlemmer var vores værn mod uvidende politikeres afgørelser i Puisi A/S’s bestyrelse.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Appendix - offentlige finanser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. stigningen i lønudgifter og tjenesteydelser indenfor det sociale område og især indenfor sunhedsområdet. Denne stigning skyldes, at hjemmestyret i stadig stigende grad kompenserer formanglen på kvalificeret arbejdskraft ved ansættelser af vikarer og overførsel af klienter til Danmark.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 4. Den generelle økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Trods den generelt høje aktivitet i den grønlandske økonomi og dermed gode mulighed for større overskud på budgettet, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at finansloven lægger mere op til balance end overskud.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 3. Fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Fiskeriets helt centrale betydning for det grønlandske samfunds beskæftigelsesmuligheder og levestandard betyder, at Grønland i høj grad er afhængig af forhold, som man kun har begrænset indflydelse på.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.5 Målsætninger i uddannelsespolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Landsstyret har i Den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1999 fremhævet det store frafald blandt studerende som et af kerneproblemerne og tilkendegivet, at det er målsætningen at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.4 Kvalitetsindikatorer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Andelen af ikke beståede/afbrudte forløb i Grønland er væsentligt højere end i Danmark for ungdomsuddannelser og mellemuddannelser. I særdeleshed er forskellen markant for de faglige uddannelser, hvor udviklingen i Grønland endog har gået mod et højere frafald.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.3 Uddannelsessystemets volumen, omkostninger og effektivitet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

En 5 årig universitetsuddannelse ved Grønlands Universitet koster knap en mio. kr., mens en sammenlignelig universitetsuddannelse i Danmark koster 378.000 kr. Til sammenligning kan det anføres, at en 5 årig universitetsuddannelse i Danmark koster det grønlandske hjemmestyre omkring 300.000 kr. i studiestøtte.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.2 Uddannelsesfrekvens og elevstrømme

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Grønland har oplevet et stigende frafald på såvel de faglige grunduddannelser som mellemuddannelserne og de videregående uddannelser.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.1 Uddannelsessystemets struktur og organisering

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Der er 14 lokale erhvervsskoler i Grønland og 6 brancheskoler med i alt 1.181 elever (skoleåret 1996/97). Kun 4 kommuner har ikke en lokal erhvervsskole (Ivittuut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqgortormiut).

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2. Uddannelse i Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Der er gennem de seneste par år iværksat et omfattende udredningsarbejde og en række reformer på alle niveauer af det grønlandske uddannelsessystem. Udredningsarbejdet og reformerne drejer sig om såvel indholds-, struktur- som styringsforhold.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 1: Strukturpolitiske problemstillinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Set samlet over den seneste 10-års periode er økonomien således ikke vokset, og med de eksisterende økonomiske strukturer er der ikke udsigt til, at den økonomiske fremgang vil blive væsentlig mere positiv fremover.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.

Målrettet uddannelse

Sermitsiaq
Fredag d. 18. februar 2000

Island og Færøerne har nået et højere uddannelsesniveau end Danmark. Set med grønlandske øjne er det tankevækkende.

Det handler om demokrati

Robert Petersen
Fredag d. 18. februar 2000

Men hvis vi ser på Hjemmestyreloven, så er det fornuftigvis en lov, der bygger på de demokratiske principper, hvor alle, der er borgere under hjemmestyret, skal have beskyttet deres demokratiske rettigheder.

Selvstyre ?

Jacob Abelsen
Fredag d. 18. februar 2000

Det var befriende at læse Josef Motzfeldt, IA politiske holdninger omkring vort lands muligheder for selvstyre. Nemlig, at et selvstyre skal skabes af kundskaber og viden. Og ikke af følelser!

Den gode skole koster penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. februar 2000

En anden oplysning går på, at en tredjedel af eleverne i 8.-klasserne læser for dårligt, og udvalget refererer desuden et statistisk resultat, der afslører, at kun en procent af udelukkende grønlandsksprogede får en uddannelse over folkeskoleniveau.

Udygtig Puisi-bestyrelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. februar 2000

I NANORTALIK sidder fiskere, arbejdere og kommunalbestyrelse med smerten efter et erhvervseventyr, der aldrig nåede et realitetsniveau, som går ud over en elementær stil i folkeskolen.

Puisi A/S - Hvad med fangerne

Kunnalaat Ananiassen
Tirsdag d. 15. februar 2000

Hvorfor kan medstifterne ikke retsforfølges med anstaltophold og bøde til følge? I stedet for at gøre som i dag, hvor man får det gyldne håndtryk, men alligevel får udbetalt sin løn.

Sæler og mineraler

Johannes Kyed
Tirsdag d. 15. februar 2000

Opfattelsen fremtoner som en typisk velfærdssamfundsholdning. Bare man bruger løs af pengene, så skal det nok en dag lykkes, at finde skatten for enden af regnbuen

Om ikke at udsætte mindretal for forskelsbehandling

Landstingets formandskab
Mandag d. 14. februar 2000

Netop for tiden hører vi og tager afstand fra enkelte lande, der udsætter deres mindretal for forskelsbehandling. Vi skulle nødigt komme i selskab med denne gruppe lande, som vi kritiserer.

Hvad er og hvor findes Jordens ældste bjergarter ?

Vic McGregor
Fredag d. 11. februar 2000

De ældste bjergarter, dannet på Jordens overflade, der er fundet indtil videre, findes på sydspidsen af Akilia-øen, 30 km syd for Nuuk og er mindst 3850 millioner år gamle. De indeholder det ældste bevis for vand på Jordens overflade. De indeholder også kulstof, hvis forhold fortolkes som bevis for, at der var liv på bunden af havet, da de blev aflejret. Dette er det ældste tegn på liv på Jorden.

Sprogdebat skaber igen splid

Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Vi kan selv - hvis det bliver gjort på den rigtige måde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 11. februar 2000

Et salg af KNI til en dansk butikskæde vil i den henseende være en katastrofe ... Vi risikerer at blive afffaldsplads for ukurante danske varer til tårnhøje priser.

Boligbyggeriet er et matadorspil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 9. februar 2000

Unge mennesker, der gerne vil etablere et hjem, er nødt til at forsøge at indrette sig i en slags klubværelse, som deres kontubernal og hans berusede gæster skal igennem hver gang, de i nattens løb skal på toilettet.

Sundhedsvæsenet i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Mandag d. 7. februar 2000

Man kan ikke i Grønland få et SHV af samme kvalitet som det skandinaviske. Jeg behøver ikke at komme ind på årsagerne. De er indlysende. Alligevel kan SHV godt blive bedre end det er nu.

Om pressens rolle

Erik Holmsgaard
Fredag d. 4. februar 2000

I den konkrete sag er millioner af skatteyderbetalte kroner på spil i en sag som kunne være afværget. Nanortalik, fangerne og Puisis ansatte betaler en uhyggelig høj pris for det økonomiske lemmedaskeri, vi alle har været vidne til, men som nogle mener, at vi helst ikke skulle have skrevet om.

Stop det drikkeri...

Sermitsiaq
Fredag d. 4. februar 2000

Det er selvfølgelig en falliterklæring og formynderisk, at man er nødt til at indføre forbud. Men vi kan ikke blive ved med at se på den meningsløse psykiske og fysiske vold og de forfærdelige konsekvenser det har for kvinder og børn.

Ila pallunaangorsimaq...

Anonym
Fredag d. 4. februar 2000

Jeg troede, at det var min skyld, når min mor havde fået så mange bank, at hun lå fuldstændig bevidstløs i flere timer. Jeg har tit troet, at hun simpelthen var død, fordi der kunne være så meget blod, afrevet hår og tøj.

Hvem er det der overfisker hellefiskene?

Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. februar 2000

Et overfiskeri i Nordvestgrønland kan kun give negative resultater for bestanden i en begrænset årrække, så længe der stadig kommer rekrutterende larver og småfisk sydfra.

For lidt svæv omkring skolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. februar 2000

Også skolevæsenet og alle de, der arbejder med at skabe en god folkeskole, skal sætte af og komme i luften. Vi skal ikke starte med besparelserne, ikke først klippe svingfjerene af. Vi må konstruere skolen og dernæst skaffe pengene.

Vedr. Puisi A/S

Nikolaj Ludvigsen
Torsdag d. 3. februar 2000

Mod mulighederne for bedrageri og urigtige oplysninger, er der ingen i denne verden, der kan gardere sig - heller ikke bestyrelsesmedlemmer, landsstyret eller landstinget

Bemanding af bestyrelsesposter til virksomhederne

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 3. februar 2000

For man vil heller ikke kunne indsætte enhver, som ikke har ført et skib eller en kutter, som skipper på et skib eller en kutter.

Puisi A/S skal finde et nyt koncept

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. februar 2000

Vi har alle blandt andet hørt om priser på spæk på 500 kroner pr. kilo!!! Hvem tror på sådan en skrøne? Udover altså lige bestyrelsen, som blåøjet har fundet sig i en hvilken som helst påstand fra de såkaldte samarbejdspartnere.