For lidt svæv omkring skolen

Også skolevæsenet og alle de, der arbejder med at skabe en god folkeskole, skal sætte af og komme i luften. Vi skal ikke starte med besparelserne, ikke først klippe svingfjerene af. Vi må konstruere skolen og dernæst skaffe pengene.

Torsdag d. 3. februar 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Uddannelse.

DET VILLE selvfølgelig være bedst, om vi kunne flyve frit ud i naturen, sagde de stækkede ænder og gæs på gåsefarmen i Narsaq engang. Men når de for hen ad jorden for at komme i luften, blev det ikke til andet end hurtigløb og snavs på brystet. De kom aldrig på vingerne og fandt snart ud af, at de måtte finde sig i det næstbedste. At blive på jorden, indtil klokken en dag faldt i slag.

På samme måde er det gået lærerne i Grønland. Sammenligningen kan godt virke lidt fornærmende, men det er ingenlunde tilsigtet. Det er kun det der med at have mistet evnen til at flyve. Mange af de progressive lærere, der kunne vende op og ned på den grønlandske skole, har levet i det grønlandske skolesystem i så mange år, at de ved, de ikke kan flyve. Der er grænser - endda snævre grænser for, hvad skolen kan tilføres. Og det præger lærernes udspil, som vi omtaler på side 8. Der er ikke tilstrækkeligt svæv over det papir.

Dette skal ikke forstås som nogen hård kritik af lærernes udspil. Dertil er det for velmenende og debatten endnu alt for ung. Der kan ske meget, inden vi når afslutningen. Men vi kunne godt have tænkt os nogle mere vidtrækkende forslag end dem, IMAK præsenterer.

PÅ SIDE OTTE redegør vi for den væsentligste del af IMAK-formand Claus Jochimsens sammenskrivning af lærernes tilbagemeldinger til deres forening. Og det er væsentlige forslag, lærerne kommer med: De vil have forskolen forlænget fra et til to-tre år. Eleverne skal ikke opdeles i førstehold og andethold - ingen A- og B-elever. Der skal være tre sprog i folkeskolen, og dansk og engelsk skal starte betydeligt før end i dag. IT skal indføres som det nyttige redskab det er. Der skal både undervises i og med det. Den videre skolegang, uddannelse og overgangen til erhverv og lønnet arbejde skal kædes sammen.

Lærerne ønsker også samarbejdsformen mellem lærerne ændret. Der skal etableres et såkaldt teamsamarbejde om fag, om årgange - om forskellige nøglebegreber i den fremtidige organiseringsform.

Og så synes lærerne, at renovering og nybygning af skoler skal intensiveres.

MEN DET VAR ligesom om der manglede noget, der kan vende den knap så gode folkeskole til den gode, den som nogle politikere ligefrem kalder Verdens Bedste!

For hvis det er målet, så skal metoden være en helt anden. Så skal der sættes nye, og mange, mange flere ressourcer ind. Så skal vi have tolærersystemer i en stor del af skoleforløbet og et netværk for de skolesøgende familier, som kan være med til at skabe optimale forhold for eleverne uden for skolen.

Vi har skrevet om det her før, og vi gør det igen, fordi det hænger så godt sammen med løsningen af de problemer, vi i dag er ved at kvæles i. Skolen bliver aldrig helt god, før hjemmene er det. For det er herfra, afsættet til skolen tages. Det fører os igen til den konklusion, at tingene hænger sammen - socialområdet, uddannelsesområdet og familieområdet som hverken formelt eller praktisk eksisterer i Grønland.

DET SKAL ikke herfra påstås, at vi får en god skole - heller ikke Verdens bedste - ved at poste en masse penge i den. Hvis man blot bruger dem til at forgylde sit nuværende system, når vi jo ikke et skridt fremad. Derfor er det udmærket, at man arbejder på at øge effekten nogenlunde inden for de rammer, man finder realistiske. Det kan der godt komme kvalitet ud af. Men det kan også være en bremseklods.

Ænderne ville hellere ud at flyve. Op over landet og direkte mod deres mål, som kunne være yngleområder inde i baglandet.

Også skolevæsenet og alle de, der arbejder med at skabe en god folkeskole, skal sætte af og komme i luften. Vi skal ikke starte med besparelserne, ikke først klippe svingfjerene af. Vi må konstruere skolen og dernæst skaffe pengene.