Endnu et mavesurt politisk opstød

Sandheden er, at vi bliver bombarderet med politiske budskaber. At de så ofte virker noget tyndbenede er en helt anden sag.

Tirsdag d. 29. februar 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

DER KÆMPES i øjeblikket en kamp om pressens frihed. Endnu har den ikke været særlig heftig, men er ved at vokse sig stærk og bryder snart ud i lys lue. Årsagen er, at en lang række begivenheder i denne tid peger frem mod en hjemmestyrekontrolleret presse - en udvikling, som vi, pressen, vil søge at forhindre med alle midler. Landstinget har allerede behandlet et forslag om hjemtagelse af medieansvarsloven. Heraf fremgår åbenlyst, at politikerne allerede fra 1. januar 2001 vil bestemme reglerne for god presseskik. Hermed vil Grønland skille sig klart ud fra de demokratier, vi ellers gerne vil sammenlignes med. For eksempel vil en eventuel revision af reglerne om god presseskik i Danmark være et "privat" anliggende mellem Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund. Myndighederne kan ikke stille krav om en revision og kan lige så lidt blande sig i indholdet. På stort set sammen måde administreres området i andre demokratier. Reglerne for god presseskik bygger på alment grundlæggende begreber om moral og etik. De er skabt som en ekstra sikkerhed for, at borgerne bliver behandlet ordentligt i medierne. Men reglerne er pressens, og det er pressen, der fastsætter dem, ikke politikerne. IGENNEM DEN grønlandske nyhedsformidlings historie har der aldrig været tvivl om, at pressen skal være fri og uafhængig. Jo, måske har der været et par knaster. En af de større udviklede sig som en heftig debat i 1959, da den danske journalist Erik Erngaard var redaktør for AG. Selve sagen har vi ikke kunnet spore her inden redaktionens deadline (vi råder ikke ikke over 1959-årgangen - red.), men ved sin afslutning afstedkom den et "frihedsbrev" fra Landsrådet. Landsrådet vedtog 7. august det år, at redaktionen af AG fortsat skal stå absolut redaktionelt frit både i forhold til statsmyndighederne og til Landsrådet og de øvrige folkevalgte råd i Grønland. Kun ved understregning af dette synspunkt kan redaktionen fortsat have den totalt frie stilling, som er livsnødvendig for dens fortsatte gavnlige indsats i det grønlandske samfund. Udtalelsen hænger indrammet på AG’s redaktion og vidner om, at der trods en eller anden konflikt dengang ikke har været tvivl om, at pressen skal holdes udenfor politisk indflydelse. Det er jo hele ideen. Hvis politikerne fastsætter begrænsninger for pressens arbejde ud fra politiske forudsætninger og interesser, mister pressen sin værdi som kontrollerende "magt"-faktor. I de kommende aviser bringer AG en række artikler om medieansvar, om den såkaldte presseetik, om politikernes forsøg på at sætte sig på pressen og andre vinkler, der er relevante for emnet. Målet hermed er at hindre, at Landstinget med årets udgang overtager en lov, der gør den frie presse til grin og hindrer den frie vælger og frie borger i at tage stilling til den politiske udvikling. DET SIDSTE SURE opstød fra politikerne kom fredag eftermiddag fra gruppeformændene Ruth Heilmann (S), Sivert K. Heilmann (A), Lars Sørensen, der dog ikke havde skrevet under (IA) og Anthon Frederiksen (Kandidatforbundet). I et åbent brev til medierne brokker de sig over, at de ikke kan komme til orde med deres synspunkter i KNR’s radio og TV. Her på redaktionen kan vi kun læse det som endnu et udtryk for, at politikerne ønsker at redigere medierne. De vil bestemme, hvad der skal sendes i radio og TV og - efter hjemførelsen af medieansvarsloven - hvad der skal skrives i aviserne. Men politikernes kritik er helt urimelig. Intet sted i verden er det nemmere for politikere at komme til orde. De er tæt på medierne - ikke bare geografisk, men også ofte personligt. De fleste medier er desuden så underbemandede, at de med kyshånd tager imod enhver god historie. Samtidig er KNR vel en af de eneste radiofonier, der transmitterer parlamentsforhandlingerne ordret dag ud og dag ind. Sandheden er, at vi bliver bombarderet med politiske budskaber. At de så ofte virker noget tyndbenede er en helt anden sag.