Små mænds våben

Aggressioner mod »de andre«, som med deres etniske baggrund som våben satte den stakkels lille grønlænder af en betydningsfuld post - kun fordi han er grønlænder.

Torsdag d. 16. marts 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Oprindelige folk, Sprog.

SÅ FIK JESS G. Berthelsen endelig bevis for, at det alt sammen er danskernes skyld. Som vi skrev i sidste nummer af AG, så er det nemlig, ifølge Jess G. Berthelsen, danskerne, der fik ham sat fra bestillingen som formand for Sulisa, fordi han er grønlænder. Danskerne i bestyrelsen for Sulisa har i Jess G. Berthelsens udlægning rottet sig sammen med danskerne i hjemmestyret for at få ham afsat. Det resulterede i et tårepersende indslag i Qanorooq, hvor Jess G. Berthelsen undskyldte, at han var grønlænder.

Det er naturligvis også den mindst smertefulde måde at fremlægge og fortolke tingenes gang for Jess G. Berthelsen selv. I nederlagets time kunne vi dermed alle have medlidenhed med ham, og Jess G. Berthelsen kunne fremture med tårer i øjnene og aggressionerne langt fremme. Aggressioner mod "de andre", som med deres etniske baggrund som våben satte den stakkels lille grønlænder af en betydningsfuld post - kun fordi han er grønlænder.

Det er en nødvendig reaktion, hvis man ikke ønsker at kigge indad - på sig selv. I sin søgen indad, er man nemlig nødt til at være parat til at indrømme, at

man måske selv kan have noget af skylden for, at tingene gik galt. Og det er ikke altid lige behageligt - specielt ikke hvis man skal have opbakning til at fortsætte med at stå i spidsen for flere tusinde arbejdere.

OG DET ER HER hele problemet ligger. For selvom det er et kedeligt træk hos mennesker, at de har racistiske tendenser, så kan Jess G. Berthelsen i virkeligheden over for sine omgivelser give hvilken som helst undskyldning for det nederlag, det naturligvis må have været at blive sat af som formand for et selskab, han i den grad føler sig knyttet til, at han har svært ved at skelne mellem arbejdsgiverrollen og rollen som forbundsformand. Men situationen er den, at Jess G. Berthelsen ikke er en hvilken som helst privatperson, der ytrer sine meninger om dette og hint. Han står netop i front for landets arbejdere og er dermed en person af betydning. Og med dette i ryggen forsøger han nu, og har gjort det længe, at vække den indre svinehund. Grønlændere mod danskere - danskere mod grønlændere.

Det er pinligt.

I STEDET FOR at passe sit arbejde med at skaffe overenskomster i hus bruger forbundsformanden uanede kræfter på at grave grøfter mellem de to befolkningsgrupper, der i generationer har levet fredeligt side om side.

Hvad skal det til for, om ikke for at dække over utilstrækkelige evner til at løse sine opgaver. Hver gang rampelyset falder på Jess G. Berthelsens person med dertil hørende mulige ubehageligheder for forbundsformandens person, svarer han igen med et voldsomt angreb på danskerne og deres sprog.

Hvad er det iøvrigt, der er så skræmmende ved det danske sprog, at det i den grad kan få sindene i kog og blive brugt som våben af små mænd i deres desperate kampe for at få opmærksomhed. Sprog er et værktøj, har landsstyreformand Jonathan Motzfeldt engang sagt. Og det er så sandt, som det er sagt. Sproget alene udgør ikke vores identitet, og anvendelsen af andre sprog end dem vi er opflasket med gør os ikke mindre grønlandske eller danske eller arabiske for den sags skyld. Sprog er et nyttigt værktøj i kommunikationen mellem mennesker, i deres udvikling og i deres søgen efter at lære mere. At dansk i så høj grad bliver brugt i den grønlandske administration er naturligvis ærgerligt, men det ændrer man ikke ved at rette skytset mod danskerne og deres sprog.

JESS G. BERTHELSEN burde i stedet for at forsøge at skabe splid mellem de to befolkningsgrupper, der nu engang bor her i landet, bruge sine og forbundets kræfter på først og fremmest at forbedre forholdene for medlemmerne. Derefter burde han bruge kræfter på at fortælle sine medlemmer, at de og deres efterkommere er lige så intelligente som alle andre i verden og dermed kan opnå de stillinger, som danskerne i dag besidder - men det kræver uddannelse og vedholdenhed. For kan man tale om dansk magt, så ligger den i uddannelse og ikke i det Jess G. Berthelsen forsøger at gøre det til - nemlig danskernes ønske om at holde grønlænderne nede.

Så derfor, Jess G. Berthelsen, vær mand nok til at indrømme dine svagheder og tag arbejdshandskerne på til gavn for dine medlemmer. For så vidt vi er orienteret her på redaktionen, så er der ellers arbejde nok at tage fat på i fagforeningsøjemed.