Om AG's leder »Ulven kom« af 23. marts

Det er naturligvis ikke til at vide endnu, hvem der har skrevet avisens leder, men den er meget danskpræget ...

Tirsdag d. 28. marts 2000
Otto Steenholdt
Emnekreds: Politik.

Det er naturligvis ikke til at vide endnu, hvem der har skrevet avisens leder, men den er meget danskpræget, og skribenten har nok ikke regnet med, at denne lille historie findes i en grønlandsk lærebog, og blev fortolket af kateketerne således, at "man ikke må lyve, fordi gentagne løgne kan betyde, at folk ikke længere tror på en".

Fårehyrdedrengen i historien råbte adskillige gange efter hjælp og sagde, at ulvene kom, men når da hjælpen kom, viste det sig, at drengen havde løjet.

Da ulvene endelig kom, råbte han om hjælp på nøjagtig samme måde, men der var ingen, der troede på ham, og alle fårene blev spist af ulvene.

Det er svært at placere ud fra lederen, hvem i Atassut, der har slået falsk alarm om, at ulvene kom - altså hvilken person, der har søgt om hjælp ud fra falske forudsætninger!

Det kan også være, at det er selve skribenten, der har råbt om hjælp, og i øvrigt er artiklen ikke troværdig, fordi skribenten ikke en eneste gang har citeret Otto i hans evige "chikanerende" indlæg til pågældende, men til gengæld bliver det gentaget evindelige gange, at Otto er gammel og ikke mere behøver at have noget at sige politisk.

Vi bliver allesammen gamle, også AGs skribent. Hvis vedkommende bliver ved med at være rask, vil denne også blive gammel til glæde for sig selv og os andre. Og som politiker er jeg glad for, at vi grønlændere i dag bliver ældre i forhold til gamle dage, og det har skiftende politikere bestræbt sig på at opnå gennem tiden. Som AG måske har overset, har jeg gennem min tid som politiker arbejdet sammen med ældre aktive politikere, som jeg også lærte meget af i min politiske ungdom.

Jeg bliver skældt ud for at være gammel i AG, og jeg blev ikke særlig berørt af det personligt, men jeg finder det beklageligt over for den store befolkningsgruppe her i landet, der heldigvis har nået en høj alder.

Her til slut vil jeg blot citere min kollega i landsrådet gennem mange år, Hr. Jørgen C. F. Olsen i hans besvarelse, da han blev kritiseret for at være for gammel: "Jeg er ikke glad for at høre om min uundgåelige alderdom, fordi jeg ikke føler mig gammel. De, der skælder mig ud for at være for gammel, skal tidsnok selv blive det, men spørgsmålet er, om de vil være lige så aktive som jeg".

Og jeg mener det samme.