Den offentlige skole, og den private

Men det er netop folkeskolen, der er årsagen til det private initiativ. Hvis folkeskolen havde fungeret tilfredsstillende, ville der ikke være det samme ønske om en privatskole.

Tirsdag d. 28. marts 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

EN GRUPPE entusiastiske mennesker i Nuuk arbejder ihærdigt på at starte en privatskole. Det har vi tidligere skrevet om, og på torsdag bringer vi en artikel om den kommende skoles status. Heraf vil fremgå, at den ikke kommer i gang i det kommende skoleår, men formentlig i det næste. Det afhænger altsammen af hjemmestyrets godkendelse af projektet og den støtteordning, som initiativgruppen foreslår. Skolepasning i Nanortalik marts 2000 Men det ser ud til, at politikerne er positive. Landsstyremedlem Lise Lennert fremsætter et forslag om privatskoler til Landstinget på næste samling. Ingen kan dog sige noget om, hvordan Landstinget vurderer forslaget, som uden tvivl vil føre til en principiel debat om private eliteskoler kontra folkeskolen. Men det er netop folkeskolen, der er årsagen til det private initiativ. Hvis folkeskolen havde fungeret tilfredsstillende, ville der ikke være det samme ønske om en privatskole. Men folkeskolen fungerer ikke. Den er ramt af lærermangel og elendige lokaleforhold, forældet og mangelfuldt undervisningsmateriale samt almindelig frustration lige fra de små elever til de enkelte skolers ledelse. Der er derfor ikke noget at sige til, at en gruppe forældre, der naturligvis som alle andre forældre - vil det bedste for deres børn, går i gang med at etablere en skole, der kan leve op til de krav, en moderne verden stiller. Spørgsmålet er blot, hvilken virkning, en privatskole vil få for den øvrige grønlandske skole. HVIS LANDSTINGET vedtager Lise Lennerts forslag, er det sandsynligt, at der opstår flere privatskoler - både i Nuuk og i de største byer. Privatskolerne bliver formentlig en ren lækkerbidsken for lærerne i Grønland. Et strengt krav om produktkvalitet bliver af forståelige grunde en udfordring, som lærere med et særligt entusiastisk forhold til deres fag vil lade sig lokke af. Det betyder, at folkeskolen mister en flok gode lærere, som den ikke kan undvære. Kvaliteten i folkeskolen vil altså falde, hvis ikke der tages skridt til at imødegå det. Skeptikerne vil på den baggrund fremføre, at en "eliteskole" ikke må fremmes på bekostning af den offentlige skole. Det er et argument, der er vanskeligt at komme uden om. MEN SKAL DET bremse forældregruppens ønske om at skabe en skole, der kan give børnene de nødvendige forudsætninger for videre uddannelse? Skal privatskolen opgives til fordel for det elendighedsprincip, der har styret så meget andet i vort samfund? Det er vanskelige spørgsmål. Og de kan kun besvares af en skolepolitik, der giver folkeskolen den kvalitet, der skal til for at klare sig i konkurrence med omverdenen. Sagt på en anden måde, så fanger bordet, hvis Landstinget giver grønt lys for privatskolerne. For i samme øjeblik, Landstinget medvirker til en konkurrence om lærerkræfter, om elever, om mål og resultater, forpligter hjemmestyret sig til at etablere en folkeskole, der kan klare sig i konkurrencen. Og det kræver en helt anderledes indsats end den, der hidtil er lagt for dagen. Nu ved vi ganske vist ikke, hvad det nye skolereformarbejde fører til. Det afhænger helt af politikernes holdning og vilje til at gøre noget ved det. Det er derfor debatten er så vigtig. DET ER INDLYSENDE, at der skal satses helt anderledes, end der er gjort hidtil. Og hvis det er penge, der mangler, så må de skaffes - gennem besparelser i den offentlige administration, omprioriteringer af de forskellige samfundsområder og - hvis det ikke er nok gennem større skatter. Der må ikke spares på folkeskolen. Det nødvendige ressource skal være til rådighed for at skabe en skole, der kan konkurrere med de privatskoler, der formentlig vil vokse frem flere steder i Grønland. DET ER HJEMMESTYRETS ansvar at folkeskolen ikke bliver ringere end privatskolerne. Folkeskolen skal bringes op på et kvalitetsniveau, der matcher med privatskolens intentioner. Alligevel bør der være plads til privatskoler, der ønsker at fastsætte nogle særlige værdier for fagområder, de pågældende forældre lægger vægt på. Det kan være musiske fag, sprog eller matematik. Det behøver samfundet ikke blande sig i, så længe folkeskolen skaber de nødvendige forudsætninger for videreuddannelse på alle niveauer.