Pressen bør optræde mere anstændigt

Naturligvis skal ingen søge at begrænse pressefriheden. Ingen! Men jeg kunne nu godt tænke mig i fremtiden at følge udviklingen, både her og i den øvrige af verden uden at skulle krumme tæer over uprofessionelle pressefolk, der sætter den enkeltes interesser højest

Tirsdag d. 4. april 2000
Josef Korneliussen
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

For kort tid siden blussede debatten om pressens rolle op igen. Og det er efter min ringe mening helt på sin plads også at kunne debattere pressens rolle i den brydningstid, vort land befinder sig i, hvor kravet om fornyelse bliver mere og mere udtalt.

Men det undrer mig virkelig, at de folkevalgtes ønske om mere anstændig behandling af blandt andet Grønlands eneste dagsaktuelle avis, Radioavisen, bliver udlagt som om, landsstyret (tydeligvis kun en del af styret) og flertallet af Landstinget vil styre pressen og afskaffe pressefriheden. Det er ikke tilfældet, men snarere et udtryk for uvidenhed og manglende evne til præcist at kunne udtrykke sig. Havde denne forståelse været til stede hos politikerne kunne den konstante mulighed for karambolage med pressen været elimineret i denne omgang.

Men anser normalt politikerne for at værende eksperter i alle slags spørgsmål - såvel om politik, uddannelsesspørgsmål og spørgsmål om selve livet. Derfor tages politikernes udtalelser ofte bogstaveligt.

Hvad det angår, er politikere og pressefolk i samme båd. Begge har kategoriske og endegyldige løsninger, og da de ofte er modstridende, opstår der let gnidninger.

For os udenforstående er de to parter til tider lige ufornuftige i deres forsøg på at forbedre og redde Verden. De pådutter os meninger og manipulerer med os. Men alt har som bekendt en grænse, og alt er relativt. Vi er alle kun mennesker, med alt hvad det indebærer. Derfor har vi love og bestemmelser for at regulere vort samliv. Og som menige borgere er vi nogle gange så forvirrede, at vi ofte vælger den nemmeste og korteste vej nemlig politik og det benytter pressefolkene sig af hvor taktik (læs: uærlighed) styrer og bestemmer.

Her ligger pressens store udfordringer og ansvar. Det er ikke let at leve op til, og nogle beskriver da også pressens rolle som en søgen efter det "mest interessante" (i Qanorooq ultimo februar 2000). Ordet "interessant" forveksles ofte med "interesser" - egne "interesser" om man vil.

Naturligvis skal ingen søge at begrænse pressefriheden. Ingen! Men jeg kunne nu godt tænke mig i fremtiden at følge udviklingen, både her og i den øvrige af verden uden at skulle krumme tæer over uprofessionelle pressefolk, der sætter den enkeltes interesser højest.