Grov og uforsonlig dansk holdning

Regeringen har naturligvis ret til at beklage Færøernes udtræden af rigsfællesskabet, men den må ikke kunne hindre et massivt færøsk ønske om selvstændighed, hvis det skulle blive resultatet af folkeafstemningen.

Tirsdag d. 11. april 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

FONT>DET FÆRØSKE LANDSSTYRE har travlt med forberedelserne til en folkeafstemning, som det gerne ser afholdt til efteråret. Den gælder færøsk selvstændighed. Det selvstyrede Færøerne er allerede en nation i kulturel og geografisk forstand, og nu mener landsstyret, at tiden er inde til formel selvstændighed uden for det hidtidige rigsfællesskab.

Men vejen til selvstændighed er fyldt med forhindringer. I øjeblikket er landsstyret nået til forhandlingerne med den danske regering, som skal være med til at skabe de økonomiske forudsætninger i en overgangsperiode (læs side 10 og 11).

Færingerne får i dag et bloktilskud på cirka en milliard kroner, der skal trappes ned til ingenting i løbet af nogle år. Men hvor mange år, er der stor uenighed om mellem Færøerne og Danmark.

Den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der forholder sig overraskende unuanceret og primitivt til det alvorlige spørgsmål, siger rent ud, at det færøske bloktilskud falder væk straks efter, at færingerne "bryder ud".

- Højst tre-fire år, siger han. Så er det slut. Vil man stå på egne ben, må man selv betale. Og helst med det samme!

MEN HVORDAN skulle det kunne lade sig gøre. Man kan ikke fra den ene dag til den anden trække en milliard kroner ud af en økonomi der balancerer med tre milliarder, uden at det får meget alvorlige følger for samfundet. Det er nødvendigt med en overgangsordning, som gør det muligt for Færøerne at skabe ny vækst i takt med nedtrapningen af bloktilskuddet.

Det færøske landsstyre mener, at overgangsperioden skal være femten år. Det sagde det færøske landsstyremedlem for selvstyre Høgni Hoydal, som i sidste uge arbejdede hårdt på at formidle landsstyrets holdninger i Danmark, hvor det færøske udspil i første omgang blev så fordrejet af den danske regering, at færingerne så sig fremstillet som et grisk og urimeligt krævende folkefærd.

I DR’s Profilen fortalte Høgni Hoydal klart og tydeligt, hvad det er, færingerne er ude på. Målet er en selvstændig stat, som i løbet af 15 år kan klare sig uden subsidier fra det gamle moderland.

Men det vil den danske regering åbenbart ikke være med til. - Det er for lang tid, siger statsministeren bombastisk, men han fortæller ikke hvorfor.

Det virker fortvivlende ulogisk, at et rigsfællesskab enten skal afvikles med et brag eller slet ikke. Statsministerens holdning er afstumpet og efterlader det indtryk, at den er beregnet på at hindre færingernes "løsrivelse".

For jo skrappere betingelser, regeringen tilbyder, jo vanskeligere bliver det for det færøske landsstyre at få sin befolkning med.

Alligevel siger statsministeren, at det alene er det færøske folk, der bestemmer. Det synspunkt er han selv i fuld gang med at imødegå ved at tilbyde færingerne nogle vilkår, de ikke kan bruge til noget.

Men hvorfor indtager Poul Nyrup Rasmussen og hans regering så uforsonlig en holdning?

DET GØR DE, fordi Danmark ikke vil slippe Færøerne. Og det kan der være flere grunde til:
En af dem kan skyldes de historiske og kulturelle bånd, som den konservative Per Stig Møller forsøgte at binde solide danske knuder på under debatten i Folketinget forleden.
Men det er et skidt argument, fordi det naturligvis ikke skal være fortiden, der bestemmer fremtiden. Høgni Hoydal mener ligefrem, at båndene mellem Danmark og Færøerne meget vel kan knyttes tættere, når der for alvor er tale om ligeværdige parter.
En anden årsag kan være, at Færøsk selvstændighed kan svække Danmark og rigsfællesskabet.
Det er naturligvis rigtigt, men det må ikke få indflydelse på et færøsk ønske om selvstændighed. Den beslutning skal alene tages af færingerne selv.
En tredie årsag til Danmarks modstand kan være, at regeringen søger at sikre sig vælgere på den imperialistiske holdning, at Danmark ejer Færøerne, og det skal en flok rebelske republikanere og selvstændighedsfolk ikke lave om på.
Læs mere under temaet:
Rigsfællesskab og selvstyre
herunder
Færøsk selvstyre - en hvidbog
Regeringen har naturligvis ret til at beklage Færøernes udtræden af rigsfællesskabet, men den må ikke kunne hindre et massivt færøsk ønske om selvstændighed, hvis det skulle blive resultatet af folkeafstemningen.

Danmark er som tidligere kolonimagt tvært imod forpligtet til at bidrage med de bedst mulige vilkår for landenes udvikling til suveræne stater.