God presseskik - lovgivning eller selvregulering

Det vil således bero på den politiske beslutningsproces i Grønland, om man vælger den samme løsning som i Danmark og lader det være op til medierne (og Pressenævnet) at udfylde rammerne for, hvad der skal forstås ved »god presseskik«.

Onsdag d. 19. april 2000
Frank Jensen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik.

Landsstyremedlem Lise Lennert behandlede i en artikel her i avisen den 3. marts 2000 et vigtigt spørgsmål i forbindelse med den kommende overdragelse af medieansvarsområdet til Grønlands Hjemmestyre: Skal Landstinget kunne lovgive om regler for god presseskik, eller skal det - som i Danmark - være op til medierne selv at fastlægge, hvad der skal forstås ved god presseskik?

Jeg synes, at Lise Lennert på en god og meget præcis måde beskriver, hvad sagen drejer sig om. Jeg vil i forlængelse heraf gerne uddybe lidt nærmere, hvilke overvejelser der ligger bag det lovforslag om medieansvar i Grønland, som jeg netop har fremsat i Folketinget.

Formålet med lovforslaget, der er udarbejdet på opfordring af hjemmestyret, er at overføre kompetencen til at fastsætte regler om ansvarsforholdene på medieområdet til Grønlands Hjemmestyre. Forslaget indebærer, at hjemmestyret får kompetence til at fastsætte regler svarende til, hvad der er fastsat i medieansvarsloven. Det betyder, at hjemmestyret vil kunne fastsætte nærmere regler om det presseretlige ansvarssystem både for så vidt angår det erstatningsretlige og det kriminalretlige ansvar. Desuden vil der kunne fastsættes regler om presseetik, adgangen til genmæle og om Pressenævnets virksomhed.

Grønlands Hjemmestyre vil efter overdragelsen således få kompetence til at foretage den samme regulering, som Folketinget kan foretage på medieansvarsområdet i Danmark. Der har fra pressens side været peget på, at henvisningen i lovforslaget til, at hjemmestyret kan fastsætte regler om god presseskik, kunne opfattes som en opfordring til hjemmestyret om ved landstingslov at fastsætte generelle presseetiske regler. Man har fra pressens side fundet det bekymrende, hvis fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved god presseskik, skulle tilkomme hjemmestyret og ikke - som i Danmark - medierne selv (for så vidt angår generelle, presseetiske regler) og Pressenævnet (for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt mediernes indhold og handlemåde i en konkret sag er i strid med god presseskik).

Jeg vil gerne slå fast, at når det i lovforslaget anføres, at hjemmestyret kan fastsætte regler bl.a. om god presseskik, skal det ikke forstås som en opfordring til at lovgive herom.

Hensigten med at henvise til bl.a. regler om god presseskik i lovforslaget er kun at foretage en emnemæssig afgrænsning af det sagsområde, der overføres til hjemmestyret. I modsat fald kunne det jo give anledning til tvivl, om dele af sagsområdet fortsat skulle betragtes som et rigsanliggende og dermed ikke kunne reguleres af hjemmestyret. I enhver lovgivning om overdragelse af et sagsområde til hjemmestyret er det selvfølgelig meget vigtigt, at der ikke efter overdragelsen kan opstå en sådan tvivl.

Samtidig vil jeg også pege på, at det i en lov om overdragelse af et sagsområde til hjemmestyret ikke vil være rigtigt at lægge snævre bindinger på hjemmestyrets fremtidige regulering af det overdragne sagsområde.

Hjemmestyrelovens ordning med overdragelse af sagsområder til hjemmestyret bygger jo netop på et grundlæggende hensyn til, at hjemmestyret får en udstrakt indflydelse på områder, der særligt berører grønlandske forhold.

Som Lise Lennert skriver, vil det efter overdragelsen af sagsområdet være op til hjemmestyret at afgøre, hvordan reglerne om medieansvar skal udformes.

Det vil således bero på den politiske beslutningsproces i Grønland, om man vælger den samme løsning som i Danmark og lader det være op til medierne (og Pressenævnet) at udfylde rammerne for, hvad der skal forstås ved »god presseskik«.

Den fremtidige regulering af området skal dog naturligvis ske inden for rammerne af grundlovens og menneskerettighedskonventionens regler om ytringsfrihed mv.