Denne politiske politiseren...

For mig lyder det som om finansudvalget har modtaget et udmærket forslag til behandling, men at de partout skal finde på en god undskyldning for et afslag i stedet for at tage en egentlig beslutning, og i hvert fald for at slippe for at komme med en ordentlig begrundelse.

Fredag d. 28. april 2000
Lars Mosgaard
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Lad kandestøberne blive ved deres kandestøberi
Lad skomagerne blive ved deres læst
Lad politikerne blive ved deres politik
Men ooh, fri os fra politikere, der politiserer


Den politiske politiseren er en yndet beskæftigelse i dette land. Nu vil nogle af dem, der beskæftiger sig med denne syssel, tilmed have fred hertil ved at sikre sig mod den frie presses overvågen af forholdene.

Det seneste eksempel på dette omvendte politiske kandestøberi er finansudvalgets afslag på et - tilsyneladende i hvert fald - fornuftigt oplæg til en styrkelse, af Dronning Ingrids Hospital ved en opnormering med et antal stillinger.

En avis skriver, at afslaget er sket på grund af boligmangel, hvilket alt andet lige kan være en god, ærlig og ikke politiserende begrundelse. Tilmed er der objektivt hold i den.

Men meget politiker behøver man ikke at være for at finde på den begrundelse.

En anden avis skriver noget mere om, at afslaget fra finansudvalget er begrundet i, at det går imod Landstingets beslutning om en regionalisering af sundhedsvæsenet.

Denne begrundelse er der til gengæld ikke noget hold i, den er noget sludder og udtryk for et selvhenførende tankespind og derfor ren politiseren, hvilket finansudvalgets medlemmer burde anse sig for gode til.

Men bedre er I måske slet ikke?

Ordentlig politik er det muliges kunst, finansudvalget kører tilsyneladende efter det umuliges kunsts princip og placerer sig derfor som en slags omvendte politiske kandestøbere og i hvert fald ikke som politikere.

Finansudvalget medlemmer skal naturligvis tage deres arbejde alvorligt. Ikke blot det, de skal også gøre deres arbejde ordentligt.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om indstillingen til forslaget om en opnormeringer på DIH er i orden eller ej, og om man kan beslutte noget som helst på grundlag af det.

For mig lyder det som om finansudvalget har modtaget et udmærket forslag til behandling, men at de partout skal finde på en god undskyldning for et afslag i stedet for at tage en egentlig beslutning, og i hvert fald for at slippe for at komme med en ordentlig begrundelse.

Finansudvalgets medlemmer burde tage et direkte medansvar for det kaos, der hersker omkring, hvad regionaliseringen er for noget, hvad der er besluttet herom, og hvad der ikke er besluttet i stedet for at bidrage til rodet.

Finansudvalgets tilsyneladende klare udmelding er intet andet end en svag "melden hus forbi". Grunden til fortsat politisk usigtbarhed er dermed lagt, og det omvendte politiske kandestøberi kan i denne forbindelse blive uforstyrret ved.

Jeg synes, at offentligheden har krav på at få at vide, hvad finansudvalget mener, at "regionaliseringen " er for noget. Politikerne savner adgang til pressen. Hvad venter I på?

I har chancen hver eneste dag.

Så hvad mener I, at Landstinget har besluttet?

Begrund jeres anskuelser med ord og kom i pressen. Ikke mindst nu, hvor I via et udvalg, der stammer fra jeres midte, de facto har brugt dette begreb i en væsentlig politisk beslutning. Bordet fanger.

Sammen med medlemmerne af finansudvalget bør I kunne gøre rede for jeres handlinger og derved samtidig vise, om I nu også er - øhh ...rigtige politikere.

Desværre er der ingen lykkelig slutning på historien, uanset hvad I end kan forklare Jer med. Men der er stadigvæk et arbejde at udføre.

P.S.: Skulle finansudvalget eller andre politikere inspireret af dette læserbrev finde på at svare mig, så tænk lige på, at bolden ikke lader sig kaste tilbage med et eller andet fyndord om la.ger, der blander sig i politik.

Et sådant billigt forsøg er dømt til at mislykkes og vil blot understrege mine ord om nogle politikere.