Patienterne tabte første halvleg

Det er derfor bedrøveligt at Finansudvalget satte DIH i tomgang med sin forhaling af en velmotiveret ansøgning, der ikke kan løse alle, men dog en væsentlig del af problemerne i sundhedsvæsenet. At der snart er givet flere forklaringer på afslaget, end der er medlemmer gør ikke sagen bedre.

Tirsdag d. 9. maj 2000
Peder Kern
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Efter mange års stilstand og utilstrækkelighed fik Dronning Ingrids Hospital ultimo 99 en god nyhed: Politikere og embedsmænd tog DIH’s rolle som landshospital alvorligt. Funktioner og specialer skulle oprustes til at imødekomme de patientbehov, der har været oplagte i årevis. 20 stillinger skulle tilføres for at få en rimelig mulighed til at behandle de sygdomme og problemer som et landshospital skal tage sig af. Men ak! Glæden og optimismen blev kort, da et enigt finansudvalg afviste ansøgningen ved at sende den på langfart i bureaukratiet. Ulykker, kræftsygdomme og alvorlige sygdomme bliver nu som før behandlet så hurtigt det er praktisk muligt. Hovedparten af DIH's kapacitet bliver brugt på disse hastende lidelser. Skavanker, der kan vente med behandling har derimod en usikker behandlingsfremtid helt underlagt presset af uopsættelige opgaver. Nogle patienter står stadigvæk på venteliste 5 år eller mere før de bliver behandlet. For 20 år siden hvor DIH behandlede halvt så mange patienter som nu, eksisterede ingen ventelister. Mange søgte ikke sundhedsvæsenet eller fik at vide at deres lidelser ikke kunne behandles - og måtte bide smerter og gener i sig. I dagens Grønland, har ventelisterne nået urimelige højder. Det skyldes at man ikke har udvidet behandlingskapaciteten samtidig med at mange borgere nu har indsigt i deres rimelige krav på behandling. For de overlæger der er direkte ansvarlige for patientbehandlingen på DIH og for de distriktslæger der henviser og er advokater for deres patienter, er det et konstant pinligt og presserende problem, at den enkelte patient ikke kan sikres behandlingsmulighed indenfor en rimelig og aftalt tid. Det er afgjort ikke luxusbehandlinger eller luxusproblemer der henvises eller bruges tid på. DIH har i det sidste halve år atter været præget af en gryende optimisme. Tidligere politiske målsætninger om at gøre noget for patienterne begynder nu at udmønte sig i udbygning af psykiatrien, udbygning af operationsmuligheder og genopstart af systematiske og regelmæssige speciallægebesøg på Kysten. En ny overenskomst på lægeområdet medvirker allerede til øget stabilitet og fastansat arbejdskraft. Den mærkbare politiske velvilje giver også tro på forbedrede vilkår ved tilstundende forhandlinger for øvrige behandlings- og plejegrupper. Den opnormering af sygeplejersker og læger direktoratet har foreslået, har ligeledes givet tro på SHV’s fremtid, da den er et nødvendigt skridt for en ensartet og kvalitetsbetonet behandling af landets borgere. Det er derfor bedrøveligt at Finansudvalget satte DIH i tomgang med sin forhaling af en velmotiveret ansøgning, der ikke kan løse alle, men dog en væsentlig del af problemerne i sundhedsvæsenet. At der snart er givet flere forklaringer på afslaget, end der er medlemmer gør ikke sagen bedre. Det er trist da det fortsat er de tålmodige patienter med ydmyge lidelser, der er taberne. På DIH håber vi at landstinget som helhed besinder sig i den tilstundende debat, samles om at indfri tidligere løfter og fremkommer med såvel kort som langsigtede løsningsforslag.