Er du hjernedød!

Jo, det skal jeg sige dig frk. Kristensen DU har anklaget alle, lige fra din bedstefar og bedstemor til dem, der lever i dag, hermed er også iberegnet dem, der sidder i landstinget for at være børnemisbrugere.

Fredag d. 19. maj 2000
Samo Steenholdt
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

I TV-2's nyheder hørte jeg, at du har udtalt dig således, og jeg citerer kort "at en del af den grønlandske kultur er at misbruge sine børn ".

Sig mig en gang var du hjernedød i det øjeblik, du udtalte dig så negativt om den kultur, du selv er en stor del af, eller hader du bare Grønland og dets kultur af et godt hjerte?

Jeg spørger lige ud, hvordan kan sådan en ung uprofessionel politiker som kun har siddet i to år i folketinget tillade sig at udtale således om den befolkning, hun selv er en del af og endda repræsenterer i rigsfællesskabets største forsamling?

Daniel Skifte, Johnny Henriksen, Anders Nilsson, Atassut partiet og alle dem, der har stemt for fornyelse, må virkelig have det dårlig lige nu. Hvorfor?

Jo, det skal jeg sige dig frk. Kristensen DU har anklaget alle, lige fra din bedstefar og bedstemor til dem, der lever i dag, hermed er også iberegnet dem, der sidder i landstinget for at være børnemisbrugere.

Gad vide hvad de vælgere, der har stemt personligt på dig tænker lige nu?

Vi ved da alle sammen godt, at der i alle samfund i denne verden er dårlige og gode mennesker, og sådan vil det nok altid blive ved med at være. Men ligefrem at skære alle grønlændere over een kam og sige, at sådan noget negativt er i deres gener, eller om man vil i deres kultur, er utilgiveligt!

Befolkningen her i Grønland har måttet slås med, at alle andre folkeslag har troet, at vi alle har været et bundt alkoholikere, som kun har tænkt på flasken. Dette har været trættende for grønlændere at høre på, når disse har været i udlandet. Et enormt stykke arbejde er blevet gjort for at komme dette rygte til livs og endda med stor succes.

Så kommer frk. Kristensen med sådan en udtalelse om os her på Grønland. Det vil sige, at så kan vi starte forfra igen med hensyn til et dårligt rygte om Grønland.

Denne gang hedder rygtet ude i den store verden, at vi er børnemisbrugere, og det er spredt af folketingsmedlem frk. Ellen Kristensen "ekspert i den grønlandske historie"!?

Jeg siger kort og godt fy for satan.

Måske har det været sådan i jeres familie, det skal jeg ikke kunne sige noget om, men hvis der har, vil jeg stærkt anbefale dig at opsøge diverse eksperter indenfor dette felt og få noget terapi hos disse det vil nok hjælpe.


//////Uddybende redaktionel kommentar:
Samo Steenholdt er søn af Otto Steenholdt.
Samo var suppleant for Otto Steenholdt ved forrige folketingsvalg, hvor Ellen Kristensen med afløste Otto Steenholdt som Atassuts repræsentant i Folketinget.
Samo Steenholdt var opstillet for Atassut ved forrige landstingsvalg.
Som et ikke uinteressant kuriosum kan det tilføjes, at Samo Steenholdt lider af samme skavank som Anders Nilsson: han taler ikke grønlandsk.
Otto Steenholdt blev i april 2000 ekskluderet fra partiet Atassut pga af sin hetz mod Ellen Kristensen og sin holdning om at der ikke må tales dansk fra Landstingets talerstol.