Vi må erkende problemerne og den onde sandhed

Men at vi så dagen efter i Qanorooq skal belemres med Otto Steenholdts meninger og synspunkter, får mig virkelig til at krumme tæer. Tænk at nogen overhovedet har interesse i at spørge ham

Fredag d. 26. maj 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Sikke et angreb at rette mod sandheden. Sandheden er jo den, at det snart bliver en del af vores kultur at ignorere de forfærdelige overgreb, der rettes mod børn og kvinder, og som vi dagligt hører om i medierne.

Det er da sandt, at alt for mange her i Grønland efterhånden har fået nogle frygtelig perverse tendenser.

Måske er det DIG, der er hjernedød hr. Samo Steenholdt. Måske er du både blind og døv. Måske skulle du til at vågne op af din lyserøde romantiske drøm om, at vi her i Grønland lever stilfærdigt i pagt med naturen og hinanden.

Det er jo desværre rigtigt, det Ellen siger.

Somme tider gør sandheden bare så satans ondt, at vi ikke vil vedkende os den.

Vi fik i radioavisen (onsdag den 17. maj) nogle tal for, hvor mange forbrydelser, der er blevet begået mod kønssædeligheden.

Det drejede sig faktisk om over 2000 overgreb mod kvinder og børn inden for de sidste 6 år, og det var 25 gange så mange som i Danmark. Tallene var udarbejdet af politikommissær Karl-Henrik Simonsen fra Sisimiut Politi.

Tror du ikke på disse tal? Mon det er noget, han bare har fundet på at sige for at skabe lidt opmærksomhed omkring sin person??

Det tror jeg næppe. Men sådanne nogle frygtelige ting hører du måske aldrig om. Sådanne ting, kunne vel aldrig ske for dig eller dine nærmeste.

Hvis du bare en gang har talt med en, der har været udsat for sådanne overgreb, ville det måske ændre dit syn på tingene.

Politikommissæren har lige så meget ret som Ellen Kristensen, når han siger, at vi her i Grønland har et problem. Og mon ikke han burde kende til problemets omfang, når han arbejder med det til dagligt?

For dig hr. Steenholdt, handler det vel kun om, hvad andre måske synes om os. Vi skal som grønlændere være de glade, venlige, harmoniske - og ikke mindst et stolt folkefærd. Et stolt folkefærd viser også sin stolthed, ved at erkende sine problemer!

En svækling ignorerer sine problemer og fortsætter sin usunde levevis. Skal vi bare være svæklinge, der lukker øjnene for problemerne. Dette er den visse måde, at give en stiltiende accept til at lade overgrebene og forbrydelserne foregå. Dette er et for stort problem til bare at tie ihjel og lukke øjnene for.

Kan det ikke snart være lige meget, hvad de andre synes og tænker om os. Og hvad så med om alle andre folkeslag har troet, at vi alle var et bundt alkoholikere.

Er det da ikke sandt, at vi har haft mange alkoholproblemer her i landet? (kald det bare rygter hr. Steenholdt jeg kalder det facts)

Men et sådan problem kan først behandles, når man indser, at man har et problem.

Se bare på forhenværende landsstyreformand Lars Emil Johansen: han stod offentligt frem og indrømmede, han havde et alkoholproblem. På den måde kunne han jo også komme videre og få behandlet sit problem, da han jo selv havde ERKENDT det. Se det kalder jeg stolthed. Det kunne vi alle lære meget af.

Det var godt, at der var nogen der startede lavinen. At det var Ellen, der startede den, gjorde det nok endnu bedre. Vi kan jo snart ikke undgå at høre på og om Ellen og alle de angreb, der konstant rettes mod hende.

Men at vi så dagen efter i Qanorooq skal belemres med Otto Steenholdts meninger og synspunkter, får mig virkelig til at krumme tæer. Tænk at nogen overhovedet har interesse i at spørge ham. (Men det var nu alligevel et genialt trick af journalisterne, for selvfølgelig har han en mening til alt hvad Ellen siger og mener).

Men tænk, at sådan en gammel garvet politiker står og påstår for åben skærm til det ganske land, at vi ikke har nogen problemer af den slags her i Grønland. Det næste bliver vel, at han prøver at legalisere voldtægter og incest! Er det mon fordi, Otto aldrig har hørt om nogen, der er blevet seksuelt misbrugt eller voldtaget..eller er han selv en krænker..

Det er på tide, at vi vedkender os problemerne. Måske skulle man lave nogen flere undersøgelser om, hvad det egentligt er der foregår her i landet.

Er det da ikke chokerende, at der er anmeldt over 2000 sædelighedssager inden for de sidste 6 år?

Bare tænk på alle de sager, der ikke bliver anmeldt.

Og hvorfor bliver de ikke anmeldt?

Måske skulle man også undersøge, hvilke retstillinger og muligheder et offer har i forhold til gerningsmanden. Det kunne bl.a. være et sted at starte, hvis man har planer om, at prøve at komme dette problem til livs.

Skulle vi ikke for en stund lige glemme, hvad andre mener og synes om os (uanset om vi hedder Steenholdt eller Kristensen), så vi kan komme vore problemer i landet til livs. Til at starte med, må vi som sagt ERKENDE, at vi har et problem, også selvom det er hårdt og gør ondt!