Stemme som 16-årig? - Nej!

Jeg tror, at forslaget mere er udtryk for, at IA på sit landsmøde i Sisimiut har manglet klare politiske målsætninger

Torsdag d. 20. juli 2000
Steen R. Jeppson
Emnekreds: Politik.

Da Inuit Ataqatigiit i slutningen af maj havde landsmøde i Sisimiut, havde man som målsætning, at Valgretsalderen skulle nedsættes fra 18 til 16 år.

Det forslag ville man gå videre med til næste landstingssamling hvor det skulle tages op til overvejelse. Man ville om fornødent også sende forslaget ud til folkeafstemning i Grønland.

Efter dette forslag fra IA indsendte en 10. klasse fra Paamiut et læserbrev til AG, hvor klassen fremførte sin mening om IA’s forslag.

Jeg er enig med 10. klassen i nogle af de fremførte forslag - heri blandt andet, at mange unge, hvis valgretsalderen blev nedsat til 16 år, ville stemme på én på deres egen alder uden at tage hensyn til vedkommendes meninger og evner - og at politikere og voksne ikke ville tage unge på 16 år alvorligt.

Mit synspunkt er også, at unge med dette forslag fra IA ville kunne blive lette ofre for kapring af stemmer og ville være nemme at vildlede med valgløfter.

Min begrundelse er, at unge i den alder, det vil sige 16 år, stadig er for umodne og befinder sig i i en pubertetsalder, hvor mange ikke ved, hvor de står. Hvad vil de i det hele taget?

Når man befinder sig i en overgangsfase fra barn til voksen, er det også forbundet med nogen usikkerhed. Man ved endnu ikke, hvordan fremtiden vil forme sig.

Hvor mange ville så være interesseret i at følge med i en valgkamp, hvor politikernes valgløfter i lange baner alligevel ikke kan indfries.

Se på udviklingen i de seneste mange år, hvor ældre garvede politikere ikke vil vige pladsen for yngre kræfter.

Det er begyndt at hjælpe lidt på det, men vil politikere tage 16-åriges budskaber alvorligt? Nej, de unge vil kun være garanter for at sikre et partis fremgang. Bagefter vil de være glemt, for 16-årige er stadig børn og har ikke forstand på politik, eller hvad?

Nej, behold valgretten på 18 år. De unge på 16-17 år skal ikke så tidligt blandes ind i politik. Lad dem dog være unge, teenagere, opleve forelskelse og så videre!

En anden tendens er, at de etablerede partier har svært ved at tiltrække unge til borgermøder og valgmøder, fordi de unge ikke interesserer sig væsentligt for politik. Det viste en undersøgelse blandt unge grønlændere, færinger og islændinge for nylig.

Undersøgelsen viste klart to afvigelser blandt de unge grønlændere i forhold til de øvrige adspurgte:

Unge Grønlændere er i mindre grad interesseret i politik og de vil i fremtiden hellere bosætte sig i udlandet end i Grønland.

Dette er alvorligt og skal tages som et klart signal fra de unge. Hvis ikke der i en overskuelig fremtid skabes bedre forhold, rammer og muligheder for befolkningen og de unge, så kan man ikke regne med dem.

Alle politikere udtaler gang på gang, at børn og unge er landets fremtid.

Men hvis samfundet i fællesskab med politikerne ikke snart får sat skub i tingene heroppe, kan en hel generation efter min mening gå tabt.

Ét af IA’s argumenter for at sætte valgretsalderen ned fra 18 til 16 år er, at de unge så ville interessere sig mere for politik.

Jeg tror, at forslaget mere er udtryk for, at IA på sit landsmøde i Sisimiut har manglet klare politiske målsætninger.

Dette forslag er vel ikke bare taget ud af den blå luft?

Det er forkert at lægge ansvaret for, om skatten skal stige og om Grønland skal med i EU, om Grønland skal have Euroen og om KNI skal privatiseres på skuldrene af en 16 år gammel person.

IA taler om en folkeafstemning om valgretsalderens nedsættelse. Jeg mener ikke, at man skal bruge kræfter på et så nyttesløst forslag.

Som jeg nævnte, hold jer væk fra de helt unge. Man kan absolut ikke fange de unges interesse for politik ved at sætte valgretsalderen ned.

Man skal tage udgangspunkt andre steder, for eksempel i folkeskolens ældre klasser.

De unge bør også have bedre muligheder i foreningsarbejde, råd (børneråd) og bestyrelser.

Man må først vække interessen, og på den måde kan de unge også få medindflydelse og være med til at træffe beslutninger.

Først senere bør den "komplicerede" politik inddrages.