Indsigt: Milliongæld til INI A/S

Milliongæld til INI A/S

Det handler om at overholde loven. Ifølge boliglovgivningen har de enkelte boligafdelinger ret til - efter bestemte regler - at hæve eller sænke huslejen i forhold til boligafdelingens behov for blandt andet vedligeholdelse

Torsdag d. 20. juli 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger, Love og konventioner, Politik.

I DAG STARTER første del af en føljeton om en usædvanligt spændende sag, der i den kommende tid vil blive rullet op i retsvæsenet.

Det er INI A/S, der stævnes (læs side 5), men det er i virkeligheden landsstyret, der kommer på anklagebænken.

Det handler om at overholde loven. Ifølge boliglovgivningen har de enkelte boligafdelinger ret til - efter bestemte regler - at hæve eller sænke huslejen i forhold til boligafdelingens behov for blandt andet vedligeholdelse.

Hvis der er overskud på driften, skal pengene føres tilbage til afdelingen, som kan anvende dem til enten huslejenedsættelse eller til forbedringer af boligafdelingen.

Men pengene er ikke ført tilbage. INI anvender dem i ældre boligafdelinger med store omkostninger, og selv om det umiddelbart lyder rimeligt, er det altså ikke lovligt.

Det er en boligafdelingen "Atertaq" i Nuuk, der er blevet træt af at få sine demokratiske beslutninger underkendt af boligselskabet. Formanden, Erik H. K. Heilmann, siger til AG, at beboerdemokratiet kun er et ord i lovgivningen.

Og det er, hvad retssagen kommer til at handle om. Beboerdemokratiet i den grønlandske boligmasse og respekten for demokratiet i det hele taget.

Boliglovgivningen er vedtaget af Landstinget, men blev på ulovlig vis suspenderet af landsstyret, da INI i starten af 1997 meldte ud, at huslejerne for visse boligafdelinger ville blive sat op.

Landsstyret havde netop indgået aftale med SIK om, at omkostninger til vand, el, varme og bolig ikke ville stige, og SIK tog derfor til takke med en særdeles beskeden lønfremgang.

INI’s udmelding fik på den baggrund Landsstyret til at fare ud med bål og brand imod INI A/S og fik det til at se ud, som om selskabet tilsidesatte landsstyret og tiltog sig en kompetence, det ikke havde.

Det er bare ikke rigtigt. Det var landsstyret, der trådte både boliglovgivningen, Landstinget og befolkningen under fode.

Landsstyret har simpelthen tvunget INI til at lægge sin klamme hånd på boligafdelingernes penge. Boligdirektoratet fortolker nemlig landsstyrets direktiv fra 1997 sådan, at huslejen skal være uændret. Når man ikke må sætte den op, må man heller ikke sætte den ned.

Det mener "Atertaq" ikke. Og hvis afdelingen har ret, følger flere efter med krav om at få penge tilbage. INI risikerer således at tilbagebetale en gæld, som flere mener er et tre-cifret millionbeløb.