Indsigt: Det svære valg

Det svære valg

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Torsdag d. 27. juli 2000
Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Bundet af økonomien
Hvis olien springer
Evner og genistreger
Tabuer til diskussion
Respekt
Kampen om sproget
Blæse og have mel i munden
Områder som Danmark administrerer og betaler i Grønland
Slaraffenlandet i nord


Læs også:Nyt opgør i rigsfællesskabetFra hånden i mundenFlere penge - mere magtHjemmestyret stævnet for magtmisbrugDet kinesiske eventyrArtiklerne er skrevet på baggrund af et studieophold i Grønland i maj 2000.Under opholdet blev der samlet materiale til en afsluttende hovedopgave på journalistudddanelsen.Hovedopgaven beskrev PUISI-skandalen og udløste en pris for besvarelsenArtiklerne er bragt i Jyllandsposten i perioden 16. - 23. juliBringes med tilladelse fra de to nyuddannede journalister :-)       Efter landstingsvalget i 1999 besluttede det nye landsstyre, at forholdet til Danmark skal ses efter i sømmene. En selvstyrekommission blev nedsat og efter kun to kommissionsmøder ligger det fast, at alle forhold i afhængigheden af Danmark skal til debat.

Intet er længere helligt eller givet på forhånd, hedder det i Nuuk. Landsstyret ønsker forhandle allerede nu, selvom kommissionen formelt først afslutter sit arbejde i 2001.

Men trods ord og politiske visioner, er der langt fra ønsket om selvstændighed til at flytte hjemmefra for alvor. Indtil videre beholder Grønland sin postadresse: c/o Statsministeriet, Christiansborg, 1218 København K.

"Løsrivelse fra Danmark er en akademisk diskussion," fastslår landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut (S).

Omvendt vil han ikke afvise, at der på et tidspunkt kan opstå et folkeligt krav om løsrivelse.

"Hvis olien springer, kan meget ændre sig," siger landsstyreformanden.

Bundet af økonomien
Den grønlandske selvstyrekommission er bundet på hænder og fødder i spørgsmålet om løsrivelse. Kommissionens opgave er at se på større grønlandsk selvstændighed - men indenfor rigsfællesskabets rammer.

Den opgave er der foreløbig politisk enighed om i Grønland.

"Jonathan Motzfeldt og et flertal i Landstinget har ikke de store visioner om at ændre samfundet radikalt. Derfor er oplægget, at vi skal blive i rigsfællesskabet," siger lektor i historie, Daniel Thorleifsen, fra universitetet i Nuuk.

"De kommissioner, som blev nedsat i 1925, 1950 og 1975, havde flere samfundsomvæltninger på programmet, end det er tilfældet i dag," vurderer Daniel Thorleifsen, som ikke er i tvivl om hvorfor.

"Det er afhængigheden af danske tilskud og vores manglende evne til selv at skabe en økonomi, der binder os."

Hvis olien springer
Selv om det højtidelige politiske løfte til Danmark i dag hedder "vi er bundet af og respekterer gældende aftaler om at blive i rigsfællesskabet", så ligger det og lurer som en mulighed, at olie, gas eller mineraler kan udløse et grønlandsk krav om løsrivelse, så den unge mand kan flytte hjemmefra

"Jeg tror, det er mere end sandsynligt, at vi vil kræve fuld suverænitet, så snart der findes olie eller gas i Grønland. Vi er afhængige af Danmark nu. Men forhåbentlig ikke for altid," siger Mogens Kleist fra det lille parti, Kandidatforbundet.

Det er en holdning, der oftere og oftere bliver luftet blandt menige grønlændere.

Men det bør føre til tændte advarselslamper, mener lektor i politisk videnskab Jens Kaalhauge Nielsen fra universitetet i Nuuk.

"Problemet er, at Grønland blot opnår en ny form for afhængighed. Fader Danmark vil blive erstattet af fader Olie. Det har ikke meget med selvstændighed at gøre, og det hjælper ikke med til at modne samfundet," mener Jens Kaalhauge Nielsen.

Evner og genistreger
Jens Kaalhauge Nielsen peger også på, at der mangler afgørende forudsætninger for, at Grønland indenfor kort tid kan foretage en løsrivelse fra Danmark.

"Nogle elementære ting mangler i Grønland. En veluddannet befolkning. Erhvervstradition. International orientering," vurderer Jens Kaalhauge Nielsen. Han tror, at løsrivelse skal skabes gennem en modnet grønlandsk befolkning gennem adskillige generationer.

Omvendt mener han, at det er på høje tid, at grønlænderne begynder at definere deres egen fremtid meget tydeligere, end det er tilfældet i dag.

Det færøske krav om løsrivelse har givet ny næring til spekulationer om, hvor Grønland står i rigsfællesskabet. Og flere eksperter vurderer da også, at den grønlandske timing med krav om genforhandling af hjemmestyreaftalen i kølvandet på Færøerne er noget nær en genistreg begået af Jonathan Motzfeldt og landsstyret.

"Nyrup vil få mere end svært ved at feje grønlandske krav af banen på samme måde, som han gjorde det overfor færingerne," mener Jens Kaalhauge Nielsen. Det begrunder han med, at de kulturelle og sociale bånd mellem Danmark og Grønland er langt tættere, end det er tilfældet med Færøerne.

"Og det vil være svært at sige nej til Grønland, som fra begyndelsen bekender sig rigsfællesskabet," vurderer Jens Kaalhauge Nielsen.

Tabuer til diskussion
Når selvstyrekommissionen i løbet af 2001 kommer med sine anbefalinger til landsstyret, har alle sten været vendt - også de forhold, som tidligere har været tabubelagte.

Ikke mindst det udenrigspolitiske spørgsmål ville have været et utænkeligt emne tidligere. Men også at tage det sikkerhedspolitiske spørgsmål til revision ville have været fy-fy.

Spørgsmålet er blot, om Grønland kan magte et øget selvstyre med de sociale og økonomiske problemer, landet lider under. Problemer som boligmangel, dårlig uddannelse og en sundhedssektor, som ikke vil makke ret.

"Jeg tror, at selvstyrekommissionen tager munden for fuld ved eksempelvis at foreslå, at politi og retsvæsen kan overtages," siger Daniel Skifte, som er formand for Atassut og medlem af det økonomiske udvalg under kommissionen.

Andre peger på det samme, og advarer også mod at Grønland bliver selvovervurderende.

"Vi har simpelthen ikke råd til blindt at overtage en masse områder fra Danmark. Slet ikke når historien viser, at vi har en tradition for at opfinde vores egne systemer, som altid viser sig at være dyrere at administrere end beregnet," siger Anders Nilsson fra Atassut.

Respekt
Mens der debatteres om at overtage en række samfundsområder, som har direkte indflydelse på den enkelte grønlænders hverdag, så er der enighed omkring det udenrigspolitiske spørgsmål.

Eller som Daniel Skifte udtrykker det:

"Forholdet til omverdenen skal ikke gå gennem Udenrigsministeriet i København."

Et øget Grønlandsk selvstyre drejer sig, ifølge grønlandske politikere, ikke mindst om en bedre dialog med den politiske top i Danmark og opnåelse af større dansk respekt for grønlandske særpræg og problemer.

"Vi vil sidde med ved bordet i alle anliggender, der drejer sig om Grønland. På den måde kan vi bedre placere ansvaret for eventuelle fejltrin, og vi slipper for traditionen for at skyde skylden på Danmark hver gang, noget går galt," siger Daniel Skifte.

Kampen om sproget
Dialogen mellem grønlændere og danskere er ikke god. Der ulmer en konfrontation om sproget i Grønland.

Gennemførelse af en ren dansksproget undervisning i skolerne er problematisk. Det er netop vedtaget at nedlægge den danske klasse i Nuuk. Det betyder, at det danske mindretal i Grønland ikke længere kan få undervisning på dansk.

Stillinger som kun ønskes besat af grønlændere annonceres kun på grønlandsk, og retten til at tale dansk i Landstinget diskuteres hedt.

Jess G. Berthelsen, som er medlem af partiet Siumut og formand for det grønlandske fagforbund SIK, er gået til kamp mod den danske sprogindflydelse i Grønland. Han mener, at det er nødvendigt at tage sproget med, når man taler om øget grønlandsk selvstændighed. Selv under et rigsfællesskab.

"Det er problematisk, at der kan tales dansk i Landstinget. Men det største problem ligger i, at vi har to landsdækkende aviser heroppe med to danske chefredaktører, som ikke kan tale eller forstå grønlandsk," fastslår Jess G. Berthelsen, som siger, at grønlændere bliver kaldt racister, hvis de gør opmærksom på sprogproblemerne.

"Grønlændere får kun oversatte nyheder, og mange får ikke den information, de behøver," mener det rabiate siumut-medlem, som ligger langt fra partiets officielle linie.

Medlem af Atassut, Otto Steenholdt, har under hele landstingets forårssamling udtrykt sig med vrede over det danske sprogs indflydelse i grønlandsk politik.

"Dansk skal tales i Danmark. Grønlandsk skal tales i Grønland," hedder det i et af hans mange debatindlæg i den grønlandske presse.

Blæse og have mel i munden
Lektor i politisk videnskab, Jens Kaalhauge Nielsen, fra universitet i Nuuk, mener, at diskussionen om øget selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer er bundet uløseligt sammen med det faktum, at Grønland ikke kan undvære de danske tilskud.

"Her har vi grunden til, at grønlænderne ikke ønsker selvstændighed men maksimalt selvstyre. De vil både blæse og have mel i munden," konstaterer Jens Kaalhauge Nielsen.

Han støttes af en amerikansk doktor i eskimologi, Anna Berge fra University of Berkeley, som efter flere studier i Grønlands kultur og sociale historie konstaterer:

"Hvis grønlændere mener noget oprigtigt med selvstændighed og opretholdelse af den oprindelige kultur, skal de først frigøre sig fra penge udefra," mener Anna Berge.

Under hendes studier mener hun også at have konstateret, at grønlændere bevidst vælger en lidt underdanig rolle i forholdet til Danmark.

"Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel," siger hun, og tilføjer, "denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA."

Anna Berge frygter, at hvis den voksne grønlandske mand ikke frigører sig fra denne vane, vil han aldrig kunne flytte hjemmefra.


Områder som Danmark administrerer og betaler i Grønland
Udenrigspolitik Forsvar Politi- og retsvæsen. Fiskeriinspektion Energi-, miljø- og råstofaktiviteter Luftfartsvæsen Vejrstationer Arktisk forskning Arbejdstilsyn Skibstilsyn Finanstilsyn og nationalbank


Slaraffenlandet i nord
Grønland er momsfrit område Skatten i Grønland er på 40 pct. - uanset hvor høj indkomsten er Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Nuuk er på næsten 325.000 kr. Den grønlandske produktivitet er kun en tredjedel af den danske Lejere i hjemmestyrets boliger betaler kun 10-20 pct. af boligens reelle værdi. Resten er udbetales som boligstøtte af kommunerne En liter benzin koster 2,80 kr. i Nuuk. En liter diesel koster 1,98 kr.Det frygtes, at stigning i dollarkurs og råoliepriser vil tvinge prisen på en liter benzin op over 4 krone I Nuuk med kun 14.000 indbyggere finder man to B&O-butikker I en af Nuuks butikker finder man et tv/stereo- anlæg til 130.000 kr. - og der er kunder til varen I Nuuk findes over 70 taxaer. Alle steder i Nuuk kan nås på mindre end 40 min. til fods, og der kører bybusser Trods meget høje priser og afgifter på øl, vin spiritus og tobak konsumerer grønlænderne en liter spiritus mere om året end danskerne. Og de ryger mere
KNRs nyhedside ultimo juni 2000: Prisbelønnet hovedopgave om Grønland "Grønland - fallit eller forpligtelse?" er titlen på en ny prisbelønnet hovedopgave fra Danmarks Journalisthøjskole.Det er de to nyuddannede journalister Henrik Goosmann og Hans-Henrik Honnes de Lichtenberg, der har fået Tuborgfondets erhvervspolitiske pris for deres opgave.I motiveringen for prisen hedder det, at hovedopgaven rummer både velskrevne reportager og afsløring af en erhvervsskandale til 51 millioner kroner med konsekvenser helt op til Landsstyret. Og videre i motiveringen siges det ligeledes, at opgaven giver et godt overblik over Grønlands økonomiske, sociale og politiske udvikling.De to nyudklækkede journalister blev belønnet for deres indsats med et 11-tal ved deres eksamen.