Hovedproblemet er boligmangel

Hvad skal vi med alle mulige kulturelle festivaler og begivenheder, når end ikke hver fjerde af os, har en bolig og et trygt sted at komme hjem til?

Torsdag d. 3. august 2000
Rasmine Johansen
Emnekreds: Boliger, Politik, Uddannelse.

Politikere må indse at et samfund uden boliger ikke kan udvikle sig i den rigtige retning.

Så længe vi har et boligproblem så kolossalt som nu, vil flere mennesker gå til, og endnu større arbejdsløshed og misbrugsproblemer vil opstå.

Med boligmanglen ved vi, at der opstår følgeproblemer. Det vil sige, at flere unge mennesker på grund af plads og boligmangel vil blive psykisk påvirkede og svage af situationer, som ellers ikke ville være opstået, hvis forholdene havde været anderledes.

Boligsøgende, som er logerende, må mange gange helt tilpasse sig andre, som de bor hos. Nogle kommer til tider ud for helt umenneskelige forhold og risikerer at blive smidt ud når som helst, truet med at blive slået ihjel eller afkrævet enorme huslejebetalinger.

Andre må forære deres børn væk, medens det står på. De der har børnene med, må se på, at børnene bliver mere syge end normalt, for ikke at nævne de overgreb, der sker mod dem.

Mange nybagte mødre må holde sig vågne og holde ekstra meget mere tilsyn med deres spædbørn på grund af en utryg tilværelse som logerende.

I alle de nætter, hvor logerende må holde sig vågne på grund af de mange uoverensstemmelser i beruset eller ædru tilstand, oplever de logerende et unødigt et større psykisk pres.

Vi ved alle, hvad det vil sige at have et sted at komme hjem til, hvor man ligesom kan være sig selv og komme ind på livet af sig selv og tænke over eget liv og ikke påvirkes af andre.

Har vi da glemt, at boligsøgende er lige så meget mennesker som os alle andre som har en bolig?

Det grønlandske samfund skylder de boligsøgende, som ikke er skyld i boligmanglen, en bolig. og der Alle kræfter bør sættes ind for at få boligmanglen ud af verden.

Hvad skal vi med alle mulige kulturelle festivaler og begivenheder, når end ikke hver fjerde af os, har en bolig og et trygt sted at komme hjem til?

Man foranlediges efterhånden til at tro, at kulturen kun er for den rige del af det grønlandske samfund, politikerne eller for alle de udefra kommende.

Vi må huske på, at det er en menneskerettighed at have en bolig. Hvis vi alle kunne vise en vilje til at yde en hjælp, ville boligmanglen for længst være ude af vort samfund.

Man kan ikke komme boligproblemet til livs, med mindre man for en periode giver større tilskud til boliger fremfor til f.eks. kulturelle formål. På længere sigt ville flere have glæde af det.