Udløser Thuleradaren igen landsstyrekrise?

IA øger sin popularitet, hver gang partiet tager Grønlands parti og plejer landets interesser. Det må Siumut huske på. Siumuts tilbageholdenhed omkring Thuleradaren kan nemlig koste stemmer. Men det kan også i værste fald betyde, at historien fra 1987 gentager sig

Fredag d. 11. august 2000
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

Situationen tilspidser sig omkring Thuleradaren. Og nu bliver det spændende om Thuleradaren igen udløser en landsstyrekrise, som den gjorde i 1987, da amerikanerne på Thulebasen fik et nyt radaranlæg. Siumuts daværende koalitionspartner IA var meget fortørnet over, at Amerikanerne i Thule havde fået et instrument til brug i den såkaldte stjernekrig. Landsstyreformanden afviste dengang påstanden fra IAs side, men IAs daværende toppolitiker Aqqaluk Lynge troede ikke på landsstyreformanden, så uenigheden mellem koalitionspartnerne endte med et ekstraordinært landstingsvalg den 26. maj 1987. Det kan koste stemmer Thuleradaren er som bekendt aktuel igen, og nu er der aktivitet fra IAs side for at foregribe begivenhedernes gang. IA-erne Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge er meget opsatte på, at få problemet løst hurtigst muligt til fordel for Grønland, mens landsstyreformanden tager det med ro og vil - som regeringen i Danmark - først vil afvente en officiel henvendelse fra USA, før man tager stilling til spørgsmålet. Godt nok spiller Grønland anden violin, når det gælder storpolitik. Landet er jo ikke en suveræn stat. Men storpolitikken omkring Thuleradaren har en umiskendelig indflydelse på den interne politik i Grønland, som landsstyrekrisen og et ekstraordinært landstingsvalg i 1987 viser. IA øger sin popularitet, hver gang partiet tager Grønlands parti og plejer landets interesser. Det må Siumut huske på. Siumuts tilbageholdenhed omkring Thuleradaren kan nemlig koste stemmer. Men det kan også i værste fald betyde, at historien fra 1987 gentager sig.