Der ligger en fjerde brintbombe på bunden af havet ud for Thule Air Base ...

Det er den eventuelle strålingsfare fra disse mulige efterladenskaber, vi skal forholde os til

Mandag d. 14. august 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Thule Air Base.

...Sådan gik historien i et par dage i midten af august 2000. Og det kan jo nok sætte en skræk i livet på folk - jo tættere man bor på bomben, jo mere skræk.

Derfor denne beskrivelse af en brintbombes opbygning.
  1. Materialet i selve brintbomben er uskadeligt. Det er Deuterium, som er en stabil ikke-radioaktiv brintisotop - også kaldet tung brint, fordi vægten er den dobbelte af almindelig brint.
  2. Brintbomben antændes af en mindre atombombe, der kan bestå enten af beriget uran eller plutonium. Det er to stærkt radioaktive stoffer, der eksploderer, hvis massen når en kritisk størrelse.
  3. Denne kritiske størrelse opnås ved hjælp af en konventionel sprængladning, der skal skyde en mindre portion uran/plutonium ind i en større portion - med stor kraft - og for plutoniums vedkommende med en specielt kompliceret og meget stor præcision.
  4. For at denne kædereaktion ikke skal gå igang ved et uheld, skal bomben først armeres. Det sker umiddelbart før bomben skal kunne bringes til eksplosion.
    Det svarer lidt til at sætte bundstykket i en riffel.
Bomberne i det nedstyrtede B-52 fly var ikke armerede, og de tålte et totalforlis og en kraftig ildebrand uden at bomberne detonerede

Det er derfor ikke rigtigt at der ligger en brintbombe på bunden af havet ud for Thule Air Base.

Der ligger højst noget som engang har været en brintbombe, der før nedstyrtningen og efter en armering kunne bringes til eksplosion.

Blandt disse rester kan der ligge en portion beriget uran eller plutonium, og det er den eventuelle strålingsfare fra disse mulige efterladenskaber, vi skal forholde os til.