Vi sulter og fryser ihjel

Grønland - overladt til sig selv under en krig! Det lyder uhyggeligt. Men når det kommer til stykket, er der nok ingen grund til at male fanden på væggen den måde

Fredag d. 18. august 2000
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Thule Air Base.

Det hedder sig, at vi i Grønland sulter og fryser ihjel i tilfælde af en krig, hvis USA ikke hjælper os. Der blev sagt, at USA under den anden verdenskrig påtog sig vareforsyningen af Grønland, fordi vi dengang kunne betale med kryolit. Men hvad kan vi betale med i dag? Og hvem skal beskytte os og forsyne os, hvis en lignende katastrofe skulle indtræffe? Mange lyttere har nok fået dagen ødelagt ved disse dystre udtalelser, og folk har uden tvivl i deres stille sind tænkt: Ja, så grusom en skæbne kan ramme os, hvis ikke USA etablerer et raketskjold i Thule! En handelsaftale Grønland - overladt til sig selv under en krig! Det lyder uhyggeligt. Men når det kommer til stykket, er der nok ingen grund til at male fanden på væggen den måde. Det er rigtigt, at vi under krigen havde kryolitten, som var en meget eftertragtet vare i krigsindustrien. Og det var forresten også kryolittens skyld, at vi under krigen kunne klare os økonomisk, uden nogen form for tilskud. Men for os, der oplevede Grønland under krigen står det helt klart, at det ikke alene var kryolittens skyld, at USA dengang påtog sig vareforsyningen af Grønland. Vareforsyningen blev nemlig etableret efter en forhandling mellem USA og det uafhængige Grønlands regering om en gensidig handelsaftale, der omfattede også andre grønlandske produkter end den eftertragtede kryolit. Krigstidens grønlændere kan fortælle, at det gik udmærket med handelssamkvemmet, selv om der blev indført rationering på en række madvarer på grund af tonnagemangel. Det skal nok gå Til hudløshed kender vi alle den egentlige årsag til USAs store interesse for Grønland. I følge Monroe-doktrinen fra 1823 hører Grønland nemlig til den vestlige verdens forsvarsområde, og det var i henhold til den doktrin, at USA under krigen oprettede ialt 14 militæranlæg og vejrstationer i Vest- og Østgrønland. Grønlands betydning for stormagtens forsvar var så stor, at USA et par gange forsøgte at købe Grønland, og hvis ikke Danmark havde afvist USAs tilbud om at købe Grønland for 100 mio. dollars i guld, så har Grønland i dag været en del af USA. Denne interesse for Grønland er ikke blevet svækket siden krigens dage. I 60 år har Grønland været det vigtigste strategiske punkt for den vestlige verdens forsvar. Derfor skal vi ikke bekymre os om vores forsvar. Det er helt usandsynligt, at USA i krigstid nogensinde vil ignorere Monroe-doktrinen, som siger, at Grønland hører med til den vestlige verdens forsvarsområde. Også uden et raketskjold i Thule vil USA stadig være interesseret i Grønland til sit forsvar. I tilfælde af en krig må vi regne med, at samhandlen med USA gentager sig. Vi har jo fiskeprodukter at betale med. Der bliver således ingen fare for, at vi sulter og fryser ihjel.