Danskerne er alt for dominerende

Som patriark er Danmarks behandling af Færøerne hård, hvilket efterhånden minder om den hårde linje kolonimagterne fører, og til dette bør uvildige øjne inddrages for at vurdere Danmarks handlinger

Torsdag d. 14. september 2000
Otto Steenholdt
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Det er på høje tid at kritisere den danske regering og endog oppositionen for at være alt for dominerende vedrørende forholdene inden for rigsfællesskabet. Da Færøerne ville henvende sig til de forenede nationer for at kunne forvalte deres interne anliggender på en anden måde, fik landet afslag. Og nu forlyder det, at det også har fået afslag til at føre direkte forhandlinger med Nato, der i forvejen er i landet. De to rejste spørgsmål fra Færøernes side har stor interesse for os i Grønland, der til sin tid vil blive selvstændig, især spørgsmålet vedrørende FN. Da debatten om radaropgraderingen i Thule kom igang, pegede vi også på muligheden for at kunne føre direkte dialog med USA eller Nato, især da det samlede Landsting i forvejen havde fremsat et ønske om fornyelse af forsvarsaftalen fra 1951. Disse meninger, eksempelvis om 1951-aftalen, blev fremsat, men de danske udenrigsministre gennem tiderne gjorde ikke noget ved disse. Hvis Danmark ikke har dårlig samvittighed, så bør det åbne mere op for muligheden for, at Færøerne og Grønland kan føre dialog med FN eller Nato, uden om Danmark. For Danmark er lige så godt klar over, som vi er, at Færøerne, Grønland og Danmark ikke kan ændre rigsfællesskabets form, hvis man ikke er fuldstændig enige herom. Det bør ikke være Danmark alene, der vurderer Grønlands og Færøernes ønsker om egne tiltag, og lad os holde møder om disse i rigsfællesskabets navn, hvis meningerne ikke har fået støtte udefra. På den måde vil man også styrke rigsfællesskabet. Som patriark er Danmarks behandling af Færøerne hård, hvilket efterhånden minder om den hårde linje kolonimagterne fører, og til dette bør uvildige øjne inddrages for at vurdere Danmarks handlinger.