- Indholdsfortegnelse:
- Indledning
- Grønland i en globaliseret markedsøkonomi
- Mål og baggrund for Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan
- Omlægning af samfundets strukturer
- Gennemskuelighed
- Trafik
- Energi
- Boligområdet
- Bedre rammer for det private erhvervsliv
- Landsstyrets konkrete tiltag
- De bærende erhvervssektorer
- Kommunalt samarbejde
- Befolkningens kompetenceudvikling
- Arbejdsmarkedspolitikken
- Uddannelsessystemet
- Erhvervsuddannelserne og erhvervsrettet forskning
- IT
- Uddannelse er vores alles ansvar
- Landsstyrets øvrige initiativer
- Vort fælles ansvar i Landsting og Landsstyre
Indledning Ærede medlemmer af Landstinget, kære medborgere i det grønlandske samfund.
Her ved begyndelsen af det nye årtusinde kan vi konstatere, at vi ved fælles indsats har opnået meget godt for vort samfund i Hjemmestyrets korte historie - men foran os ligger endnu større opgaver.
Landsstyret har som bekendt nedsat en Selvstyrekommission, hvor også Landstingsgrupperne er repræsenteret. Kommissionens opgave er at pege på, hvordan Hjemmestyret kan udvikles mod større selvstændighed indenfor Rigsfællesskabet. Kommissionen er vel i vej med sit arbejde og - det er Landsstyrets klare forventning til Kommissionen, at Landstinget vil kunne behandle dens betænkning i næste Landstingsår.
Grønland i en globaliseret markedsøkonomi Vort lands udvikling sker i en verden, hvor markedskræfterne ikke tager hensyn til vore vanskelige geografiske og samfundsøkonomiske vilkår. Grænser brydes ned i verden omkring os, ikke mindst i økonomi og handel. Vi skal klare os i konkurrencen på de internationale markeder. Og vi skal slås for vore interesser i de internationale organisationer, hvor spillereglerne fastlægges for landenes økonomiske samkvem.
Som det vil være Landstingets medlemmer bekendt, har forhandlingerne om fornyelse af fiskeriprotokollen mellem Grønland og EU stået på i meget lang tid. Det er derfor med glæde, jeg i dag kan meddele Landstinget, at forhandlingerne blev afsluttet natten mellem onsdag og torsdag i denne uge.
Forhandlingerne har været meget besværlige, fordi EU er i gang med at omlægge sin fiskeripolitik, og også de fiskeriaftaler man indgår med en række tredjelande. Det har ikke gjort forhandlingerne nemmere, at vores aftale er den første af disse nye aftaler.
Forhandlingsresultatet er godt for Grønland. EU har ønsket og fået mindre kvoter og har betalt mere for dem. Aftalen gælder for de kommende 6 år og har en samlet værdi af ca. 3 mia. kr.
Den nye protokol imødekommer også Landsstyrets ønske om bredere samarbejdsmuligheder mellem Grønland og EU. Det er aftalt, at protokollen skal gennemgås igen om 3 år - altså midtvejs - for at vi kan vurdere, om der er andre og bedre muligheder i EU for at imødekomme Grønlands udviklingsbehov.
Allerede i sommer aftalte jeg med kommissionsformand Prodi og senere med kommissær Poul Nielson at sætte et vurderingsarbejde i gang. Med dette resultat af fiskeriforhandlingerne er der skabt et særdeles godt udgangspunkt for det videre arbejde, som nu vil blive intensiveret.
Landsstyret har sammen med den danske regering fået nedbragt Kinas urimeligt høje told på grønlandske rejer. Det lykkedes, takket være vort og Rigsfællesskabets engagement i verdenshandelsorganisationen WTO og i EU. Men det skete kun, fordi vi i Grønland arbejder seriøst for vores erhvervslivs interesser ude i verden.
Grønland er i dag anerkendt som en aktør på den internationale scene. Det viste vore mange gæster ved 1000 års jubilæet for Leif den Lykkeliges opdagelse af Amerika. Det vellykkede arrangement, der har vakt opmærksomhed videnom, blev til i et nært samarbejde med vore venner i Vestnorden.
Sommerens besøg af EU-kommissionens præsident Romano Prodi, den franske formand for EUs ministerråd Hubert Védrine, den danske EU-kommissær Poul Nielson og formanden for Europaparlamentets Fiskeriudvalg Daniel Varela er et andet eksempel på anerkendelsen af Grønland.
Landsstyret konstaterer ligeledes med glæde, at det danske formandskab for Nordisk Ministerråd har ladet sit værtsskab for en række møder foregå i Grønland. Men deltagelsen i det nordiske samarbejde sikres først og fremmest gennem det daglige arbejde, grønlandske politikere og grønlandske embedsmænd gør i de internationale samarbejdsorganer.
Det er gennem syv års hårdt arbejde lykkedes at få oprettet et Permanent Forum for Oprindelige folks anliggender i FN. Nu kan vi koncentrere os om at kæmpe for og forsvare vore konkrete interesser som folk og samfund.
Og det er nødvendigt, for hvis det skal lykkes at skabe et samfund, der kan klare sig selv, både politisk og økonomisk, må vi selv tage ansvaret for vores fremtid og vores gerninger. Landsstyre og Landsting må forbedre rammerne for, at erhvervslivet kan skabe vækst, arbejde og indtjening til landet. Landsstyret har i et oplæg til strukturpolitisk handlingsplan under overskriften "En vision for fremtiden" beskrevet de nødvendige initiativer i de kommende år. Jeg skal om et øjeblik vende tilbage til baggrunden og målene for planen.
Men før jeg når så langt, er det vigtigt for mig at understrege, at Landsstyret og Landstinget ikke kan skabe vort lands fremtid alene. Vi må alle som borgere i Grønland tage ansvar. Vi må være klar til at yde vores. Vi må være klar til, selv at tage initiativ, uden at vente på Hjemmestyret eller kommunen. Og vi må være klar til at tage konsekvenserne af de valg, vi træffer for vores liv.
Mål og baggrund for Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan Landsstyret har udarbejdet et oplæg til en handlingsplan for, hvordan det grønlandske samfund kan få det fulde udbytte af de muligheder, vi tilsammen har, og af de ressourcer, vort land tilbyder os. Oplægget er omdelt til Tingets medlemmer, og borgerne på Kysten kan læse det på internettet - www.gh.gl
Når tiden er inde til at lægge en ny plan, er det ikke bare fordi Hjemmestyret nu har rundet de 20 år og er blevet voksent. Det er også fordi vi nu står i en økonomisk situation, der giver os mulighed for at forandre og forbedre. Grønland har i dag en af verdens mest moderne havgående fiskeriflåder. Vi har en moderne og effektiv fiskeindustri og fiskeriet udvikler sig til stadighed med nye arter. Udlandslånene er betalt tilbage før tiden. De hjemmestyreejede aktieselskaber kører generelt godt. Arbejdsløsheden er i disse år faldende og den økonomiske aktivitet er stigende.
Den gunstige økonomiske situation skyldes ikke mindst den brede enighed og solidaritet, som både Landstingets partier og organisationerne har vist, når det handler om landets økonomi. Det er Landsstyrets opfattelse, at de forandringer, der er nødvendige, bedst gennemføres i bred enighed og i tæt samspil med organisationerne.
Det politiske og økonomiske råderum, de gode konjunkturer giver os, skal ikke bare bruges til en forøgelse af det offentliges driftsudgifter. For det første må de offentlige budgetter fortsat konsolideres. Landsstyret har derfor i sit Forslag til Finanslov indarbejdet overskudsmål på 35 mio. kr for år 2001 og 15 mio. kr årligt i overslagsårene. Men vigtigere i denne sammenhæng er, at vi har kunnet afsætte en betydelig pulje på 30 til 50 mio. kr. årligt i overslagsårene til de strukturpolitiske omlægninger, jeg har nævnt for lidt siden.
Alt i alt har både Landskassen og samfundet således en sund økonomi. Og vi har derfor nu chancen for at give Grønland en start på det nye århundrede, som vore efterkommere vil være stolte af.
En del af det arbejde, der skal gøres, vil være mindre justeringer i den måde, hvorpå Hjemmestyret regulerer erhvervslivet og det øvrige samfund. Men andre beslutninger vil have en vidtrækkende karakter. De vil indebære fundamentale ændringer i det grønlandske samfund, som også den enkelte borger vil mærke.
Det er nu engang sådan, at reformer altid er en medalje med to sider. Vi laver om for at nå vores vigtige mål. Men det vil også kunne mærkes som en forringelse andre steder - i hvert fald på kort sigt. Men nogle ændringer er nødvendige for at sikre fortsat vækst og dermed en bedre velfærd for hele befolkningen - for at sikre Grønland en større selvstændighed indenfor Rigsfællesskabet.
Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan har tre omdrejningspunkter, som hver især spiller en afgørende rolle for den langsigtede udvikling af erhvervslivet: Omlægning af samfundets strukturer Bedre rammer for det private erhvervsliv Udvikling af befolkningens kompetence i alle lag, gennem uddannelse og kvalificering til at møde fremtidens udfordringer
Omlægning af samfundets strukturer Den offentlige sektor er fortsat stærkt dominerende i det samlede grønlandske erhvervsliv. Dels fordi hjemmestyret ejer mange og store selskaber, som vi har overtaget fra Staten. Dels fordi vi fortsat løser mange rent politiske opgaver ved hjælp af virksomhederne. Man glemmer ofte, i den politiske dagligdag, at denne stærke offentlige dominans i erhvervslivet er en arv fra kolonitidens Grønland - fra den gang, hvor staten brugte KGH og GTO til at styre både befolkningen og erhvervslivet i Grønland.
Det er Landsstyrets holdning, at Hjemmestyret ikke skal være ejer af selskaber, hvor driften kan varetages af private interesser. Vi må altså målrettet stile efter, at Hjemmestyret skal koncentrere sig om de opgaver, der naturligt og nødvendigt er offentlige opgaver. Dermed kan vi give plads til, at borgernes initiativ kan spille en større rolle i samfundet.
Gennemskuelighed Men det er ikke gjort, med bare at privatisere de hjemmestyreejede selskaber. Heller ikke selvom det sker velgennemtænkt og fornuftigt. De geografiske og økonomiske vilkår, vi er underlagt, har gjort det nødvendigt, at det offentlige administrerer mange og store subsidier og tilskud. Disse støtteordninger er dels rettet mod grene af erhvervslivet, som ikke kan klare sig selv. Dels har de været vigtige instrumenter til at sikre ligelige og rimelige levevilkår for befolkningen i bygder og yderdistrikter og for de økonomisk svage grupper i samfundet.
Der har altså været en god mening med både vores samfundsejede virksomheder og med de mange støtteordninger. Men efterhånden som vort moderne velfærdssamfund har udviklet sig, er de mange økonomiske ordninger blevet stadigt vanskeligere at gennemskue.
Vi har bygget lag på lag ovenpå hinanden af udligningsordninger, krydssubsidieringer og tilskud. I dag er det vanskeligt at gennemskue de reelle priser og omkostninger, der er forbundet med den nuværende infrastruktur, serviceniveauet og det nuværende bosætningsmønster. Det er nogle af de væsentlige ulemper, der ligger i ensprissystemet.
Det er nødvendigt, at vi skaber gennemsigtighed og synlighed i de omkostninger, der er forbundet med de nuværende subsidieordninger. Hvis vi ikke skaber gennemsigtighed, så mangler befolkningen grundlag for at tage stilling til vort lands fremtid. Og vi har i Landsstyre og Landsting ikke et reelt grundlag at træffe de nødvendige politiske valg og prioriteringer på.
For at slippe for de diskussioner, der kan ende med at gøre ondt, skjuler vi så at sige subsidierne i ensprissystemet. Men ved at finansiere vore regionalpolitiske og fordelingspolitiske hensyn på denne måde, fastholder vi blandt andet det problem, at vi pålægger det erhvervsliv, der kunne være konkurrencedygtigt en ekstra skat i form af for høje produktionsomkostninger. Måske lige bortset fra den særlige el- og vandtakst for fiskeindustrien. Men generelt må vi erkende, at vi hæmmer muligheden for vækst i det grønlandske samfund, og dermed undergraver vi en større økonomisk selvbårenhed og større selvstændighed. Og jo længere vi venter, før vi gør noget ved sagen - jo dyrere, sværere og mere smertefuldt bliver det.
Første skridt ud af problemerne er at få de reelle omkostninger synliggjort, i form af tal på Finansloven. Så vil der være grundlag for en diskussion om, hvordan den nødvendige sociale og geografiske omfordeling skal ske. Hvis det viser sig, at det nødvendige redskab er en skattereform eller en prisreguleringsfond, så er landsstyret rede til det.
Det er derfor Landsstyrets mål, at erhvervs- og infrastruktursubsidierne generelt skal reduceres. Fordelingen mellem subsidie og brugerbetaling skal synliggøres for borgerne. Og formålet med hvert enkelt subsidie skal være klart og overskueligt.
På samme måde er det Landsstyrets mål, at der over en årrække skal gennemføres en ophævelse af ensprissystemet. Prisstrukturen skal reformeres, så virksomhederne ikke i fremtiden kan krydssubsidiere - det vil sige bruge penge, der er tjent eet sted, på at underbyde priserne andre steder. Skal der ydes tilskud til nogen eller noget, skal de være synlige på Finansloven!
Trafik Landsstyret har allerede iværksat de første tiltag. Fra den 1. januar 2001 vil støtten til de underskudsgivende indenrigsflyvninger ske på servicekontrakter med bevilling på finansloven. Dermed vil krydssubsidieringen i flytrafikken være væk.
Vi skal altså skabe bedre service og bedre økonomi gennem fri konkurrence på de overskudsgivende ruter og gennem konkurrence om udbud af underskudsgivende ruter. Samtidig er det Landsstyrets ønske, at selskaberne sikrer en bedre koordinering mellem indenrigs-, udenrigs- og skibspassagertrafikken. Vi skal opnå en større udnyttelsesgrad af de eksisterende trafikale ressourcer. Der er allerede taget konkrete skridt i denne retning, men vi skal videre, for at lette den store tilskudsbyrde på finansloven.
Endelig vil Landsstyret sikre, at det grønlandske samfund får mest mulig gavn af liberaliseringen af atlanttrafikken, når SAS’ monopol udløber.
Landsstyrets næste tiltag er at skabe større gennemskuelighed i søfragtraternes sammensætning og i den subsidiering, der sker af fragten på bestemte ruter. Landsstyrets analyser af området har vist, at omlægningen vil få væsentlige konsekvenser for den traditionelle omkostningsstruktur. Disse konsekvenser ønsker Landsstyret belyst nærmere, inden der fremsættes konkrete ændringsforslag på søfragtsområdet i løbet af 2002. Der er imidlertid allerede afsat midler til omlægningen i overslagsårene i Forslag til Finanslov for 2001.
I den forbindelse finder Landsstyret det glædeligt, at de grønlandske forbrugere - gennem Royal Arktic Lines samarbejde med et canadisk rederi - nu i højere grad får mulighed for at vælge mellem varer importeret fra Europa og Nordamerika. Den konkurrence, danske grossistvirksomheder dermed bliver udsat for, vil i sidste ende gavne forbrugere og erhvervsliv i Grønland.
Energi Når omlægningerne af søfragten er iværksat, er det Landsstyrets mål, at der sker en omlægning af el- vand og varmetakster i retning af omkostningsægte priser. Samtidig vil Landsstyret sætte gang i udarbejdelsen af forsyningsstrategier for energi og vand. Her skal det beskrives, hvordan energiproduktionen skal tilrettelægges i fremtiden og i hvilket omfang det offentlige vil etablere forsyning på de enkelte lokaliteter. Med sådanne strategier i hånden kan erhvervslivet bedst planlægge deres investeringer i produktionsfaciliteter.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at forberedelserne til vandkraftværket i Qorlortorsuaq sker i en rolig rytme. De nødvendige forundersøgelser af hydrologisk, teknisk, geologisk og økonomisk karakter er ved at være færdige. Beslutningsgrundlaget er med andre ord snart klar, og det forventes, at der kan træffes endelig beslutning ved udgangen af dette år. Med en hensigtsmæssig byggerytme, vil værket kunne sættes i drift ultimo år 2004. I Landsstyrets Forslag til Finanslov er også indarbejdet etablering af et vandkraftanlæg i Tasiilaq i løbet af 2002, og Landsstyret undersøger også andre lokaliteter, hvor vandkraft kan være en fornuftig prioritering - for eksempel Sisimiut.
Boligområdet Det er Landsstyrets mål, at der findes et tilstrækkeligt antal boliger til at dække befolkningens behov. Det skal der ikke være tvivl om. Boligmanglen i mange byer giver store sociale problemer og betydelige problemer for nystartede og ekspanderende virksomheder.
Samtidig er det Landsstyrets politik, at huslejeniveauet i højere grad må afspejle boligens reelle pris. Ellers umuliggøres den nødvendige opsparing til vedligeholdelse af vore boliger.
Landstinget har allerede tidligere givet sin opbakning til, at Landsstyret arbejder for et større privat engagement i boligforsyningen. Det centrale problem i den forbindelse er, at huslejen i de offentligt ejede udlejningsboliger er kraftigt subsidieret. Det er medvirkende til, at det er meget lidt attraktivt at investere i privat boligbyggeri. Det er derfor Landsstyrets politik, at der skal ske en regulering af huslejen i de offentligt ejede boliger samtidig med at boligsikringsordningen ændres. På den måde øges egenbetalingen i offentligt ejede boliger for den velstillede del af befolkningen, mens de, hvis økonomi er trængt, fortsat vil blive kompenseret.
Det er glædeligt, at en stigende interesse for de boligformer, der har størst privat islæt - såvel andelsboliger som enfamiliehuse - afspejler sig i Finanslovsforslaget. Det er fortsat Landsstyrets politik, at beboerdemokratiet skal fremmes. Aktive boligafdelinger vil kunne danne grundstammen i en privatisering af det offentligt ejede byggeri - hvadenten det bliver som andelsboligforeninger eller ejerlejligheder. Det er Landsstyrets hensigt, at huslejeomlægningen skal finde sted pr. 1. januar 2002.
Lad mig i den forbindelse nævne den bloktilskudsaftale, Landsstyret har indgået med kommunerne for 2001. Kommunernes økonomiske råderum er øget med de gode konjunkturer, og der er derfor åbnet mulighed for en øget kommunal medfinansiering på anlægsområdet. Anlægsbehov og økonomisk råderum er som bekendt meget forskelligt fra kommune til kommune. Det er derfor Landsstyrets intention at indgå konkrete aftaler med de enkelte kommuner så vi kan øge byggemodningen og byggeriet i de velstillede kommuner, og så vi har råd til at hjælpe de svage kommuner mere, end vi gør i dag.
Helt konkret har Landsstyret i Finanslovsforslaget for 2001 indprioriteret kollegiebyggeri i Sisimiut, Ilulissat og Nuuk samt personaleboligbyggeri ved Dronning Ingrids Hospital. Disse boligprojekter vil medvirke til en forbedring af boligsituationen i de pågældende byer.
Bedre rammer for det private erhvervsliv Der ligger altså mange muligheder for at forbedre både infrastruktur og konkurrenceevne, så erhvervslivet kan vokse og skabe den økonomi, vi har behov for. Men dermed er vores politiske arbejde ikke gjort. Vi må se i øjnene, at Grønlands økonomi fortsat er meget sårbar og meget lille i verdensøkonomien.
Samfundets indtægter - ved siden af bloktilskudet fra staten og fiskeriaftalen med EU - kommer næste udelukkende fra en enkelt erhvervsgren, fiskeriet. Oven i købet består eksporten af relativt få produkter fra fiskeriet. Et land med en så ensidig erhvervsstruktur er meget sårbar overfor ændringer i omgivelserne.
Et vigtigt mål for Landsstyret er derfor, at Grønland udvikler et mere varieret erhvervsliv. Både vore egne iværksættere og udenlandske investeringer må gives de rette betingelser.
Den tid, hvor Hjemmestyret involverer sig varigt og direkte som ansvarlig i nye konkrete erhvervsprojekter må være forbi. Vi må overlade den opgave at skabe nye virksomheder, til de professionelle. Hjemmestyrets aktive deltagelse skal begrænses til kortvarige engagementer i de enkelte virksomhedsprojekter, og vil altid skulle baseres på et veldokumenteret partnerskab med de private investorer på markedsmæssige præmisser. Men først og fremmest må Hjemmestyrets bistand udføres af relevante rådgivningsvirksomheder, som SULISA A/S og Greenland Tourism A/S.
Landsstyrets konkrete tiltag Landsstyrets oplæg til strukturpolitisk handlingsplan indeholder helt konkrete tiltag, der skal sikre, at Grønland er attraktiv for såvel vore egne iværksættere som udenlandske investorer. Jeg skal her blot nævne et par områder, hvor Landsstyret allerede har taget initiativer:
For det første er det Landsstyrets mål at forbedre adgangen for private investeringer i det grønlandske erhvervsliv. Det kræver, at der er en tradition for opsparing, så der er privat, risikovillig kapital til stede. Da det samtidig er Landsstyrets politik, at befolkningen i højere grad end i dag selv skal være med til at finansiere sin pension, har Landsstyret medvirket til at oprette to nye pensionsselskaber, hvor arbejdsmarkedets parter deltager. Landsstyret fremsætter forslag til forbedringer på dette område.
For det andet er det Landsstyrets mål at fastholde Grønlands position som en helt integreret del af en åben verdensøkonomi. Dette betyder at den grønlandske selskabs- og konkurrencelovgivning - og håndhævelsen af den - skal være så tidssvarende som muligt. De hindringer, der i dag eksisterer for udenlandske investorer der ønsker at etablere sig på det grønlandske marked, kan skabe manglende tillid til fair og lige konkurrence. Allerede næste år vil Landsstyret derfor fremlægge et forslag til en revision af næringslovgivningen. Indholdet vil være en forenkling og en ligestillelse af eksisterende og potentielle virksomheder på det grønlandske marked.
Samtidig har Landsstyret nu indgået et samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark. Hermed skulle intentionerne i konkurrencelovgivningen om et selvstændigt og effektivt Konkurrencenævn være tilgodeset.
Erhvervspolitikkens væsentligste opgave er at skabe rammerne for erhvervslivets vækst. Det er skridt i denne retning, der tages og skal tages.
De bærende erhvervssektorer Når Landsstyret til denne samling fremsætter forslag til ændring af fiskeriloven, er det for at skabe grundlag for en udvikling af det kystnære rejefiskeri på et kommercielt grundlag. En del af de begrænsninger, der ligger i de nugældende regler, vil derfor blive reduceret.
Det er Landsstyrets opfattelse, at vi ikke i fremtiden kan basere udviklingen af fiskerierhvervet på store subsidier og lånemuligheder i Landskassen. Landsstyret lægger af samme grund op til en revision af Landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Denne revision har blandt andet til hensigt, at Landskassen fremover ikke skal være finansieringskilde for nyanskaffelse af fartøjer i det kystnære rejefiskeri.
Det er landsstyrets forventning, at der er med de rigtige rammer i fiskerlovgivningen kan igangsættes en udvikling med fornyelsen og bedre økonomi i det kystnære fiskeri, hvor det er op til de mest effektive fiskere at stå i spidsen for udviklingen.
Fiskeriet efter hellefisk i Nordgrønland foregår i dag på et niveau, der overstiger den biologiske rådgivning. Samtidig har der vist sig kapacitetsproblemer i sommerperioden. Landsstyret foreslå derfor, at der som hovedregel ikke længere skal kunne ydes lån fra Landskassen til anskaffelse af fartøjer til fiskeri efter hellefisk i disse områder, hvis det øger det samlede pres på ressourcen.
Landsstyret vil fortsat drøfte med kommuner og organisationer, hvordan indsatsen og strukturen i fiskeriet udvikles bedst, til størst mulig gavn for samfundet som helhed.
Det er Landstyrets overordnede strategi at fremme udviklingen af råstofsektoren til et bærende erhverv. Som et første skridt mod etablering af en råstofproduktion, fremmer Landsstyret efterforskning af mineraler og kulbrinter. På grund af den globale økonomiske afmatning på mineralmarkedet arbejder Landsstyret på at udforme en ny strategi for dette område.
Det sker ikke mindst inspireret af den succes, den ny, langsigtede efterforskningsstrategi for olieområdet, har fået. For uanset, at man ikke ved den første boring på Fylla-feltet fandt olie eller gas, så har boringen givet værdifuld ny viden om geologien i området. Selvom denne første boring ikke blev startskudet til et olie-eventyr, så er boringen et konkret eksempel på, at vores strategi er den rigtige: Selskaberne vurderer, at vores potentielle ressourcer og de vilkår, vi stiller, er så attraktive, at de investerer i efterforskning, trods de krævende klimatiske forhold. Landsstyret håber og tror på, at interessen for at efterforske olie og gas i Grønland vil fortsætte med uformindsket styrke.
De senere år har der været en stigende interesse for at udnytte grønlandsk is og vand til eksport. Samtidigt erkendes det globalt, at rent vand i løbet af en årrække bliver en mangelvare. For at skabe de bedst mulige rammer om dette nye og potentielt betydningsfulde erhvervsområde, har Landsstyret vurderet, at der er behov for en ny lovgivning på området. Den lovgivning, Landsstyret foreslår, skal sikre samfundets interesser, men skal på samme tid tilbyde investorer vilkår, der kan gøre eksport af is og vand økonomisk attraktivt. Landsstyret foreslår derfor, at is- og vandeksporten baseres på et tilladelsessystem, der svarer til det, der kendes fra olie og mineraler. Samtidig vil Landsstyret opfordre til samarbejde om markedsføringen af grønlandsk is og vand til eksportmarkedet, så produkterne får den bedst mulige gennemslagskraft. Landsstyret håber, at forslaget får en velvillig behandling af Landstinget.
Vort rene vand og is er en ressource, vi skal passe på. Landsstyret vil gøre en særlig indsats for at dokumentere og sikre kvaliteten af drikkevandet i vore vandsøer. Både for at sikre erhvervsprojekterne, men naturligvis også for at sikre de hjemlige forbrugere.
På samme måde er vor rene natur en uvurderlig ressource, når det gælder udviklingen af turisme til et bærende erhverv. Det står endnu mere klart efter Kronprinsens færd gennem det land, der nu bærer hans navn, Nuna Kunngissaq Frederik. Den storslåede natur, der nu står endnu klarere på nethinden hos tusinder af mennesker verden over, er det vores allesammens ansvar at passe på.
Landsstyret fortsætter med at gøre sin indflydelse gældende, så grænseoverskridende forurening i videst muligt omfang holdes ude af vort arktiske miljø og vore fødekæder. Men vi må hver især løfte den daglige indsats, der sikrer at både vi og vore gæster kan bruge og nyde vor natur - ren og storslået, som vi helst vil have den.
Kommunalt samarbejde Landsstyret vil skabe forudsætningerne for en sund erhvervsudvikling. Alle områder i landet skal - med de muligheder og de ressourcer, de har - deltage i udviklingen. Det vil kun være muligt, hvis vi er villige til at ændre de strukturer og samarbejdsrelationer, vi er vant til. Et øget regionalt samarbejde, både inden for erhvervsliv og myndigheder, er bydende nødvendigt. Kun på denne måde vil de enkelte regioner kunne anvende og udvikle deres ressourcer fuldt ud.
Landsstyret har allerede etableret en god dialog med det regionale samarbejde QTKS i Diskobugten om erhvervsudvikling. Der lyder også med mellemrum gode toner fra Sydgrønland - et eksempel er samarbejdet om turismeudviklingen og om en effektiv og bæredygtig affaldshåndtering.
Vi har med en forsigtig og ansvarlig politik sikret en stor og sund bestand af rensdyr. Det er Landsstyrets ønske at decentralisere forvaltningen af lokale bestande af fangstdyr. Det kan kun lade sig gøre, hvis de kommuner, der deler bestande, indgår i et tæt samarbejde.
Enhver kan se, at kommunerne har masser af opgaver at tage fat på. Jeg har nævnt eksempler på områder, hvor der allerede samarbejdes. Men der er også muligheder indenfor skatteligning, undervisningen i Folkeskolen og mange andre områder. Opgaver, der rækker ud over kommunegrænserne og som kræver at hver borgmester og hver kommunalbestyrelse nu fordomsfrit må se ud over sin kommunes grænser. De er kun streger på et landkort. De lokale rammer om borgernes service og erhvervslivets udvikling skal være i orden. Det kan de kun være, hvis de ikke er for snævre.
Det er den samme tankegang, der ligger bag Landsstyrets forslag om Kangerlussuaqs fremtid. På den ene side sker der i dag en uhensigtsmæssig fjernbetjening af borgerne i Kangerlussuaq. Det er ikke tilfredsstillende, at Landsstyret skal være kommunalbestyrelse for kangerlussuarmiut. På anden side viser erfaringen, at tiden ikke er til at oprette flere små kommuner.
Når Kangerlussuaq forhåbentlig, som Landsstyret foreslår, bliver en bygd i Sisimiut Kommuneat, kan borgerne få den større indflydelse, som en bygdebestyrelse har mulighed for i den gældende lovgivning. Den betjening, borgerne ikke kan få lokalt, vil fremover komme fra den nærmeste naboby.
Vi må huske på, at der er taget en række initiativer, for at styrke kommunernes selvstændighed. Hver kommune udgør nu én valgkreds. Og bygdebestyrelserne har fået egen kompetence. Det giver hver kommune en forpligtelse til at lægge strategier for sine bygders udvikling. Og det giver hver bygdebestyrelse et selvstændigt ansvar for at tage initiativer for sin bygds fremtid. Der er ingen grund til at læne sig tilbage og vente på Hjemmestyret.
Befolkningens kompetenceudvikling Landsstyret har, som jeg har beskrevet, mange konkrete planer og initiativer. Fornyelse og reform af samfundets indretning og vaner kan synes store og abstrakte, men de er vigtige for udviklingen i ethvert samfund: Er grundlaget ikke i orden, mister Grønland konkurrenceevne og vækstmuligheder.
Men en stor opgave står endnu tilbage: Vort samlede kompetenceniveau som befolkning i et lille samfund må højnes. Skal vi gøre os håb om at fortsætte udviklingen mod - som folk - at stå på egne ben, må vi sørge for at lære og udvikle de evner og kundskaber, vort samfund har brug for.
Evnen til at lære - og viljen til at lære - er en forudsætning for at der er dynamik, initiativ og kompetence i samfundet. Det er en erkendelse, man er nået til i det meste af verden. Derfor investeres der overalt store kræfter og ressourcer i at bringe hele befolkningen op på et højt uddannelses- og kompetenceniveau. Ja vi står i en direkte konkurrence: Hvis vi vil sikre vort land velfærd, fremgang og større selvstændighed, må vi op på et uddannelsesniveau, der tåler international sammenligning.
Arbejdsmarkedspolitikken Vi har valgt en vej mod selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed på et højt niveau - som et moderne land. Derfor er der et uomgængeligt behov for veluddannet arbejdskraft på alle områder til at producere, servicere og administrere.
Det er Landsstyrets mål, at virksomhederne på sigt automatisk vælger at rekruttere lokalt - ikke på grund af landstingsloven om arbejdskraft, men fordi den nødvendige kompetence er tilstede. Men vi må se i øjnene, at det kan tage år, før vort kompetenceniveau er sådan, at vi selv kan drive et velfærdssamfund på det niveau, vi ønsker.
Vi må gøre os klart, at udviklingen i befolkningens kompetence og kvalifikationer er en betingelse for erhvervsudviklingen i samfundet. Da størstedelen af arbejdsstyrken i dag er ikke-faglært, må vi fremme erhvervs- og uddannelsesaktiviteter for ikke-faglært arbejdskraft. Og det er vigtigt, at vi ikke lader hinanden gå i stå. Der må hele tiden være målrettede tilbud til hver enkelt om at uddanne sig. Uanset om han eller hun er i eller udenfor arbejde. Og vi må sørge for at resultatet af anstrengelserne svarer til erhvervslivets behov.
Landsstyret har derfor på sit Forslag til Finanslov afsat 6 mio. kr. til en bedre planlægning af opkvalificeringsindsatsen overfor sæsonledige. Og som et konkret eksempel til efterfølgelse vil jeg nævne de betydelige uddannelsestiltag indenfor bygge- og anlægsområdet. Samtidig med disse uddannelsesinitiativer er der bl.a. iværksat nye tiltag til at mindske det alt for store frafald indenfor uddannelser til anlægsbranchen.
Som noget nyt vil Landsstyret implementere en landsdækkende jobbank, for at give såvel arbejdsgivere som lønmodtagere overblik over det samlede arbejdsmarked. Det er planen at jobbanken skal være tilgængelig via internettet fra årsskiftet.
Uddannelsessystemet Landsstyret vil fortsætte det serviceeftersyn af uddannelsessektoren, der er indledt med forberedelserne til Atuarfitsialak. Overordnet skal der ske en styrkelse af grundskolen, de erhvervsfaglige uddannelser og de gymnasiale uddannelser. Det vil give ungdommen det bedst mulige grundlag, for at få fuldt udbytte af en kompetencegivende uddannelse.
Landsstyret kan med glæde konstatere, at optaget på G.U. fra 1996 til 2000 er steget med 35%. Samtidig vil de nye gymnasieelevers muligheder på de videregående uddannelser forbedres, eftersom der nu tilbydes undervisning og eksamen på højniveau indenfor en række fag.
Reformarbejdet i folkeskolen skrider planmæssigt frem, i forlængelse af den redegørelse, Landstinget tidligere har modtaget. Anbefalingerne fra arbejdsgrupperne vil i november blive drøftet på en midtvejskonference. Efterfølgende er det Landsstyrets hensigt, at forelægge forslag til en ny folkeskoleforordning for Landstingets efterårssamling næste år, så den kan træde i kraft med virkning for skoleåret 2002/2003.
Selvom reformen endnu ikke er gennemført, har arbejdet allerede båret de første frugter. I juni afsluttede 8 grønlandske lærere deres 1-årige kvalitetsudvikleruddannelse på Simon Fraser University. Det gode samarbejde med Simon Fraser University fortsættes i skoleåret 2000/2001.
Landsstyret har i sit Forslag til Finanslov for 2001 afsat betydelige midler til en særlig indsats på folkeskoleområdet. Der foreslås en ekstra indsats på indskolingsområdet, således at børnene får den bedst mulige skolestart. Der foreslås afsat midler til en intensiveret læseindlæring. Der foreslås afsat 3 millioner kroner til udvikling og produktion af tidssvarende undervisningsmateriale, tilpasset grønlandske forhold. Endelig foreslås pilotprojektet med canadiske gæstelærere i engelskundervisningen videreført.
Landsstyrets mål er, at Folkeskolen skal gøre de unge i stand til at klare sig på både grønlandsk, dansk og engelsk. Landsstyret har i sit Finanslovsforslag afsat penge til, at Oqaasileriffik kan udarbejde en sprogpolitiske redegørelse, som skal analysere og stille forslag til det grønlandske sprogs placering i samfundet. Blandt andet vil redegørelsen beskæftige sig med oversættelsesproblematikker, fremmedsprogsundervisning, og sammenhængen mellem grønlandsk, dansk og engelsk i bredere forstand.
Endvidere er Landsstyret positiv overfor, at der i fremtiden etableres friskoler som alternativ til folkeskolen. Initiativet hertil bør komme fra organisationer og private.
Erhvervsuddannelserne og erhvervsrettet forskning Landsstyret vil, parallelt med den igangværende reform af erhvervsuddannelserne, iværksætte en analyse af mulighederne for en modernisering af de erhvervsrettede uddannelser ud fra forventningerne til fremtidens behov. Analysen skal foretages i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med kommunerne.
Analyserne skal blandt andet afdække, om en anderledes geografisk placering af institutionerne, et øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner i andre lande eller fjernundervisning kan give en højere faglig standard og/eller en bedre rentabilitet - dvs. at flere fuldfører sin uddannelse. Vi må heller ikke stå i vejen for, at uddannelser tilrettelægges i samarbejde med andre lande, der har større elevgrundlag og længere erfaring med det faglige indhold.
Som et konkret eksempel på samarbejde over grænserne, indviedes den 1. august Center for Arktisk Teknologi på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Udover at at styrke de videregående tekniske uddannelser, vil centret styrke forskningen inden for det tekniske område. Landsstyret håber, at der med centrets etablering vil være banet vej for, at der også vil blive oprettet andre videnscentre her i landet. Det vil indgå i Landsstyrets kommende forskningspolitiske strategi.
Et skridt i samme retning er universitetsparken, som Landsstyret har taget højde for i Forslaget til Finanslov. Der pågår et intensivt arbejde for at gøre projektet færdigt, så vi kan træffe beslutning om at etablere universitetsparken.
Andre elementer i Landsstyrets forskningspolitiske strategi vil være at skabe nye netværk mellem forskermiljøer, andre uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Forskere i Grønland er ganske velintegrerede i danske, nordiske og europæiske forskermiljøer. Landsstyret vil i de kommende år arbejde for, at fastholde og udbygge de gode kontakter til Nordamerika - Nunavut, Canada og USA.
Landsstyrets arbejder for at målrette det grønlandske uddannelsessystem mod erhvervslivets behov. Som et resultat heraf, kunne 46 elever den 1. august i år starte på den nye HTX- uddannelse på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Der planlægges en tilsvarende gymnasial handelsuddannelse HHX til opstart i 2002 ved Handelsskolen i Qaqortoq.
Landsstyret har i sit Finanslovsforslag taget højde for, at HK-uddannelserne forlænges, for at sikre et kvalitetsløft i uddannelsen. Det vil bringe uddannelsen på niveau med tilsvarende uddannelse i Danmark. Dermed skabes de nødvendige muligheder for videreuddannelse.
Det er også værd at nævne, at Landsstyret i Finanslovsforslaget har afsat midler til oprettelse af en miljøteknisk uddannelse, som omfatter et halvt års skoleophold på ATI samt et praktikophold i forbindelse med specialeskrivning.
Iøvrigt glæder jeg mig over den indsats, Grønlands Kommando i Kangilinnguit gør for at informere om mulighederne for en uddannelse indenfor Forsvaret. Unge grønlændere må have de bedste forudsætninger for at løfte en del af suverænitetshåndhævelsen i vore egne farvande.
IT Et vigtigt redskab til at styrke befolkningens kompetencer - og udnytte den viden vi allerede har, - er informationsteknologien. Landsstyrets IT-Råd afleverede i foråret et forslag, som vil danne grundlag for en national IT-Strategi. Landsstyret prioriterer tre indsatsområder, nemlig telemedicin, borgernes dialog med det offentlige og endelig uddannelsesområdet i bred betydning.
Det er glædeligt, at der er indgået en aftale mellem Tele Greenland A/S, KANUKOKA og Landsstyreområdet for Uddannelse om etablering af et skolenet for alle uddannelsesinstitutionerne. Computere og internet vil blive et naturligt arbejdsredskab i hverdagen for både lærere og elever. Ovenikøbet forventer vi, at brugen af nettet vil styrke engelskkundskaberne hos eleverne. I første omgang får dog kun et udsnit af institutionerne glæde af denne landvinding inden for IT i undervisningen. Men det er Landsstyrets forventning, at det indenfor en overskuelig tid vil blive muligt at få alle institutioner koblet på.
Landsstyret foreslår iøvrigt i sit Forslag til Finanslov, at forsøgsprojektet vedrørende fjernundervisning i det grønlandske uddannelsessystem forlænges til 2001. Projektet har allerede givet en række betydningsfulde erfaringer, og det er Landsstyrets vurdering, at fjernundervisning i de kommende år vil blive et væsentligt supplement til de traditionelle undervisningsformer.
Uddannelse er vores alles ansvar Hjemmestyret vil altså gøre sit, for at uddannelsessystemet og arbejdsmarkedspolitikken understøtter et løft i befolkningens kompetenceniveau. Men ansvaret og opgaven ligger i sidste ende hos hver enkelt af os.
Vi må selv - hver især - vælge, at tage en uddannelse. Vi må tage vores uddannelse alvorligt. Og når vi har taget en uddannelse, må vi hver især sørge for at holde den à jour gennem efteruddannelse. Men også ved hele tiden af give os selv større udfordringer på arbejdet. Endelig må vi ikke mindst støtte vores børn i deres uddannelse, så godt vi kan. De skal vokse op i trygge rammer i hjem og skole, og de skal rustes til at klare sig godt, når de skal stå på egne ben.
Skoler og universiteter kan kun lære én noget, hvis man selv tager imod og investerer sine kræfter i at lære. For at understøtte den holdning, er det Landsstyrets politik, at uddannelsesstøtten bør omlægges. Det kræver et grundigt forarbejde, men vi må finde en model, så støtten kan øge incitamenterne til at påbegynde og ikke mindst færdiggøre en uddannelse, så de unge mennesker søger sig en fremtid i de fag, de har uddannet sig i.
På samme tid må hele familien blive en del af et ungt menneskes uddannelse. Det er en del af det ansvar, man påtager sig ved at sætte et barn i verden, at man lever med og støtter barnet i dets skolegang. Som forældre skal man føle, at det er naturligt at deltage aktivt i skolebestyrelser og uddannelsesråd. Og vi skal være åbne for, at forældre aktivt kan deltage i undervisningen som medundervisere og vejledere.
Det er glædeligt for Landsstyret at konstatere en stigende interesse fra forældrene for kvaliteten af deres børns skolegang - også hos bygdebefolkningen og deres repræsentanter. Pilersuiffik/Inerisaavik har indledt et samabejde med bygdeforeningen Kalaallit Nunaanni Nunaqarfiit Peqatigiit. for at styrke bygdebestyrelserne i deres arbejde med at sikre undervisningen i bygderne.
Kun ved at vi alle er vores ansvar bevidst, kan vi gøre Grønland klar til selvbårenhed og øget selvstændighed i en verden, hvor konkurrencen stiller store krav.
Landsstyrets øvrige initiativer Landsstyrets arbejde de kommende år vil bære præg af de tanker, der er beskrevet i den strukturpolitiske handlingsplan. En række beslutninger, Landsting og Landsstyre har truffet i de senere år, trækker allerede i samme retning. Også i dette Landstingsår vil Landsstyret på en række områder tage initiativer, som vil øge gennemskueligheden i samfundets økonomiske strukturer og understøtte befolkningens kompetenceudvikling.
Jeg skal her kort skitsere de vigtigste af Landsstyrets nye initiativer ved denne samling og i det kommende år, som jeg ikke allerede har nævnt:
Sundhedsområdet fylder som bekendt meget på Finanslovens udgiftsbudget. Som en del af arbejdet med at give samfundet og borgerne mere sundhed for pengene, tog Landstinget på efterårssamlingen 1998 principbeslutning om at sætte gang i regionaliseringen af sundhedsvæsenet. Det blev besluttet at starte i Diskobugten og senere fortsætte i Sydgrønland. I 1999 besluttede Landsstyret, at sygehuset i Ilulissat skal være regionssygehus.
Den styrkelse af Dronning Ingrids Hospital, der er truffet beslutning om, er en anden forudsætning for, at specialisthold kan sendes til regionssygehusene for at udføre planlagte indgreb. Med udgangspunkt i DIH vil en del sundhedsydelser i et regionaliseret sundhedsvæsen således kunne varetages på et regionssygehus fremfor i Nuuk eller København. Det vil være til gavn for patienterne, fordi de kan indlægges tættere på hjemmet. Samtidig skabes økonomisk luft til andre aktiviteter, som vil kunne aflaste sundhedsvæsenets trængte personale og budget. Det er i den forbindelse glædeligt, at vi nu har kunnet opstarte sundhedsassistentuddannelsen.
I år er det børnenes år og i den anledning har der været mange aktiviteter i landet, hvor fokus har været rettet mod børnenes levevilkår. Landsstyret er glad for, at der er gjort god brug af de midler, Landstinget har bevilget i anledning af børneåret.
Landsstyreområdet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked afholdt i juni en konference, med overskriften "Nye veje i omsorgen for børn og unge". Konferencen udmundede blandt andet i nedsættelse af en arbejdsgruppe, som får til opgave at gennemgå og evaluere lovgivningen, drøfte grundlaget for lovgivningen og komme med forslag til revision eller ny lovgivning. Landssttyret ser frem til at kunne præsentere resultatet af arbejdsgruppens arbejde for Landstinget på et senere tidspunkt.
For at imødekomme behovet for behandlingstilbud til børn, hvor anbringelse er den eneste mulighed, har Landsstyret i forbindelse med finansloven fremsat forslag om etablering af endnu et observations- og behandlingshjem.
På denne samling foreslår Landsstyret, at landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption ændres. Formålet med ændringen er, at der gives ret til en længere barselsorlov.
Arbejdstagerens rettigheder er også i centrum i Landsstyrets forslag til Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskader i Grønland. Ændringerne vil à jourføre erstatningsniveauet og afskaffe den karensperiode, der hidtil har været, før der kan udbetales dagpenge. Men ikke mindst vil gruppeforsikringsordningen blive ændret, så forsikringen fremover - i god forståelse med erhvervene - vil blive betalt forud.
Landsstyret fremsætter også på denne samling et forslag til ny landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. For bedre at tilpasse lovgivningen til samfundsudviklingen foreslås salgstiderne for både stærke og svage drikke at være butikkernes normale åbningstider mandag til lørdag. Samtidig bringes 3,6'erne ind under bevillingssystemet. Endelig foreslås det, at der bliver mulighed for udskænkning på hoteller m.v. og i lufthavne i tidsrummet kl. 06-12.
Generelt oplever vi en stadigt stigende interesse for kunsten og kulturlivet i landet. Der er mange koncerter, udstillinger og andre kulturelle arrangementer, både grønlandske og fra udlandet. Katuaq har helt sikkert været en drivkraft i denne positive udvikling, og det er glædeligt at se, at unge mennesker uddanner sig målrettet i kultur og kunst. Men de frivillige organisationer vil fortsat være bærende i det grønlandske kulturliv. Dertil kommer, at også erhvervslivet viser en stigende interesse for at deltage i kulturlivet. Det er gode initativer, som kan sprede og øge interessen for vores kulturliv. For at koordinere indsatsen, agter Landsstyret at nedsætte et Kulturråd, der blandt andet skal medvirke til at udforme en kulturpolitisk handlingsplan.
Grønland har siden nytår haft ret til en fast andel af Tipstjenestens overskud. Det giver os en væsentlig større andel af tips- og lottomidlerne, til gavn ikke bare indenfor idræts- og fritidsområdet, men også indenfor kulturlivet og eksempelvis sundheds-, social- og forskningsområdet. Midlerne er hidtil blevet uddelt i henhold til administrativt fastsatte retningslinier, men Landsstyret finder det hensigtsmæssigt, at Landstinget fastsætter de overordnede rammer for midlernes anvendelse.
Lovgivning om udlændinges adgang og ophold er et rigsanliggende. Den nugældende lovgivning er forældet, og Indenrigsministeriet har derfor anmodet om Hjemmestyrets udtalelse om ikraftsættelse af en tilpasset udgave af den i Danmark gældende udlændingelov. Loven er en forudsætning for, at vi kan opretholde den nugældende rejseordning mellem Grønland, Danmark og Færøerne, når Danmark indtræder i Schengen-samarbejdet. Herudover vil det være første gang, Landstinget forholder sig til spørgsmål som vilkår for at flygtninge kan få asyl i Grønland.
I november sidste år blev 11 studerende færdig med deres pastoralteologiske uddanelse og alle har siden fået ansættelse i præsteembeder på kysten. Dermed har landsstyret sikret, at der aktuelt ikke er præstemangel. Udover den egentlige uddannelsesvirksomhed, har Landsstyret nu indarbejdet en bevilling til etablering af Den kirkelige højskole. Dette er i overensstemmelse med Landsstyrets erklærede mål om gode uddannelses- og arbejdsvilkår for personalet indenfor kirken - ikke mindst vore kateketer og organister.
Endelig er Landsstyret i gang med en gennemgribende revision af en række lovgivninger på søfartsområdet. Grønland er et land der i stort omfang baserer sig på transport til søs, hvorfor vi finder det vigtigt, at vores lovgivning er på højde med de internationale forskrifter. Det øger blandt andet de sikkerhedsmæssige forhold til søs og medvirker til, at de uddannelser, vores søfolk opnår, er anerkendt internationalt.
Vort fælles ansvar i Landsting og Landsstyre Jeg indledte denne åbningstale med at skitsere baggrunden for og hovedlinierne i Landsstyrets oplæg til strukturpolitisk handlingsplan. Målet er som sagt at forøge vores økonomiske og dermed politiske uafhængighed. Midlet er at skabe optimale rammer for en vækst og udvikling i det grønlandske erhvervsliv. Jeg håber, at Landstingets medlemmer vil bruge tiden frem til åbningsdebatten på mandag til at studere planen i dens helhed og detailler. Med Landstingets tilslutning, vil Landsstyret lade "En vision for fremtiden" være ledesnor for Landsstyrets politik.
Planen indeholder initiativer, der rækker 10-15 år frem i tiden. Den indeholder ikke færdigsyede politiske løsninger for hele perioden. Dertil ændrer både det grønlandske og det internationale samfund sig for hastigt. Jo længere ud i fremtiden vi ser, jo mindre konkrete er de specifikke initiativer og prioriteringer. Nogle ændringer kræver et større, forudgående analysearbejde - andre vil kunne foretages inden for en kort periode.
Men vores Handlingsplan sætter pejlemærkerne for den udvikling som vi ønsker for Grønland.
Derfor er det helt afgørende, at vi kan skabe en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan. Kun ved at fastholde en sådan enighed over en lang årrække, kan vi sikre, at strukturpolitikken gennemføres forsvarligt til gavn for borgerne.
Forudsætningen for, at vi kan sætte kursen, er at målet gøres klart - hvilket samfund stræber vi mod? Landsstyret er ikke i tvivl om målet. Vi må som samfund have viljen til at stå på egne ben. Men vi må samtidig have styrken til at kunne gøre det.
Politisk selvstændighed forudsætter viljen og evnerne til at tage ansvaret for egne handlinger. Og det kræver, at vi skaber den nødvendige økonomiske vækst, stabilitet og uafhængighed. Økonomisk selvstændighed og højt uddannelsesniveau er grundlaget for politisk selvbestemmelse - ikke omvendt.
Kære Landsting og landsmænd; Som I har hørt, er det Landsstyrets opfattelse, at vi med god vilje og de rette evner kan ændre en hel række strukturer i den måde, vi administrerer vort samfund på. Og efter vor opfattelse er det nu rette tid at gå igang.
Befolkningen heroppe har med dygtighed, men også med store menneskelige omkostninger, i løbet af det forrige århundrede oplevet store omvæltninger. Lad os sammen i det nye århundrede, ja det nye årtusinde, løfte opgaven endnu dygtigere og med det samme gode grønlandske humør, for at skabe rammerne for et godt demokratisk samfund.
God arbejdslyst!
Gud velsigne os alle.
|