Partierne forstår ikke landsstyrets oplæg

Det havde været forfriskende, hvis åbningstalen havde forklaret den nye politiks effekt, så den var til at forstå - ikke bare for borgerne, men også for Landstingets medlemmer, som forbløffende nok stadig tror, at det handler om særinteresser i småtingsafdelingen

Torsdag d. 21. september 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

LANDSSTYREFORMANDENS åbningstale byggede på det vel sagtens mest radikale grønlandske dokument, siden hjemmestyreaftalen blev underskrevet. Det er et oplæg til en strukturpolitisk handlingsplan, udarbejdet af landsstyret, men det er ikke af den sædvanlige skuffe med en sludder for en sladder. Oplægget lægger op til en økonomisk politik, der vil få meget mærkbare følger for hele samfundet. De grundlæggende ideer følger i det store og hele anbefalingerne fra de grønlandske, danske og internationale økonomer, der gennem tiden har kommenteret den økonomiske udvikling i landet. Nu bliver de altså ført ud i livet, hvis den nye politik vedtages. Åbningstalen markerede altså en milepæl i vor korte hjemmestyrehistorie. De politiske mål og måden at nå dem på repræsenterer en politisk kovending i forhold til de socialistiske og planøkonomiske grundholdninger i hjemmestyrets første tyve år. Der var altså anledning til en generaldebat, da åbningstalen kom for i mandags. Men den store debat udeblev. Ingen havde forstået omfanget af den nye politik. Diskussionen handlede fortsat om det sædvanlige fnidder - fnadder fra småtingsafdelingen. Selvmodsigende og uforstandige kommentarer i forhold til et politisk oplæg, der vil ændre vor del af verden. SIUMUTS ORDFØRER mente, at oplægget var fint nok, men partiet vil ikke have, at nogen piller ved bygderne! Inuit Ataqatigiit var også med på de nye ideer, men ingen må røre ved de fattige kommuner! - Når en arbejdsplads nedlægges, skal hjemmestyret skaffe en ny, hed det i ordførerens tale. Atassut har længe ment, at en liberal økonomisk politik var det eneste rigtige, men partiet vil ikke have, at der ændres ved støtten til småfiskerne! De tre partier demonstrerede, at de ikke har forstået, hvad det handler om. Anthon Frederiksen fra kandidatforbundet beklagede, at de vigtige papirer var omdelt så sent, at det var vanskeligt at sætte sig tilstrækkeligt ind i dem. Han var grundlæggende bange for reformer, fordi han har for mange dårlige erfaringer med konsekvenserne. Den meget vigtige politiske debat om en helt ny grønlandspolitik kom altså ikke. Vi aner ikke, hvad der bliver af de fine ord om at udvikle og forme Grønland i forhold til den økonomiske virkelighed overalt i landet. Det eneste vi ved er, at partierne tilslutter sig den nye politik og siger nej til dens konsekvenser. Sikke en gang pladder... DET ER FLOT NOK, at landsstyret nu præsenterer en politik, som eksperter mener er nødvendig. Men det er sølle og vattet, at man ikke med det samme fortæller, hvilke konsekvenser, en sådan politik vil få. Det handler om rationalisering og storkøbsfordele. Det handler om at opnå lavere omkostninger som følge af en realistisk økonomisk politik, som gør det dyrere og vanskeligere at leve i små samfund. Det handler om den deraf følgende befolknings- koncentration, hverken mere eller mindre. Det nye oplæg vil nemlig sætte en flugt i gang fra tyndt befolkede områder til byerne. På lang sigt betyder det, at befolkningen koncentreres om de største byer i Grønland. Det er nogenlunde den samme befolkningsmæssige effekt, vi ville have fået af G-60 politikken. Den spillede ganske vist med åbne kort, men byggede altså på en organiseret folkevandring fra bygder og yderdistrikter for at opnå rationaliseringseffekten i de befolkningstætte områder. Det er præcis det samme, den strukturpolitiske handlingsplan fra landsstyret vil. Her taler man ikke om tvangsflytninger, men opererer med et "frivillighedsbegreb", der bygger på, at livsvilkårene i de tyndt befolkede egne bliver så dårlige, at borgerne er nødt til at flytte. Det havde været forfriskende, hvis åbningstalen havde forklaret den nye politiks effekt, så den var til at forstå - ikke bare for borgerne, men også for Landstingets medlemmer, som forbløffende nok stadig tror, at det handler om særinteresser i småtingsafdelingen. SPØRGSMÅLET ER er vel også, om landsstyret virkelig vil det her. Går de to koalitionspartnere ind for den nye politik? Og hvis, de gør, hvorfor planlægges fremtiden så ikke allerede i forhold til den. Som det fremgår af en artikel på side 7 om finanslovsoplægget, falder for eksempel boligbyggeriet i Nuuk radikalt i overslagsperioden, mens byen mere og mere udvikler sig til en magnetby, der suger borgere til fra den øvrige del af landet. Hvor er konsekvensen henne? Den strukturpolitiske handlingsplan er et spændende stykke papir. Især hvis det bliver taget alvorligt. Det har landstingspartierne endnu ikke gjort, og der kommer efter al sandsynlighed til at gå mange år, før der er mobiliseret så megen forståelse for de nye tanker, at man kan begynde at diskutere dem. Første skridt er åben og ærlig snak. Landsstyret må lære at kalde en spade for en spade og befolkningskoncentration for befolkningskoncentration.