Skamløst

Landstingets formand erkender det jo selv: Politikerne sjusker og laver fejl, de er uforberedte og fremsætter ofte uigennemtænkte og mangelfulde forslag

Fredag d. 29. september 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

TD>

I dette land modtager en enlig uden bolig typisk i underkanten af 400 kroner om ugen fra det offentlige, hvis han eller hun er syg eller ledig. Det har politikerne også bestemt.

Er man som medlem af SIK berettiget til takstmæssig hjælp, er ydelsen en smule højere, men i begge tilfælde er der tale om ydelser, der henviser folk til at leve på et absolut eksistensminimum - betænkelig nær på de internationalt vedtagne fattigdomsgrænser. Det har politikerne også bestemt.

Nu har de selvsamme politikere fået øje på deres egne økonomiske vilkår; vel at mærke den del af deres indtægter, der kommer fra politisk arbejde i Landstinget eller landsstyret.

Her knækker filmen.

De politikere, der ret beset arbejder med det, de er valgt til, i maksimalt halvdelen af året, mener, at de fremover skal have en politikerindkomst på op til 456.000 kroner om året. For et halvt års arbejde svarer det til en ugentlig indkomst på 17.538, 46 kroner. Det er ikke så ringe endda, og det er lige, hvad et flertal i Landstinget agter at bestemme.

Jamen, vil de højtærede medlemmer af Landstinget straks indvende. Men nej. En sådan løn kan ikke forklares med udvalgsarbejde og forpligtelser uden for de perioder, hvor Landstinget er samlet - eller hvad man nu ellers vil argumentere med.

Det er ganske enkelt skamløst.

Vi mener ikke, at politikerne skal leve på et eksistensminimum, og da slet ikke for de småpenge, som politikerne mener, at deres nødstedte medborgere kan leve for. Vi er sådan set meget fair og foreslår, at politikerne bliver på det lønniveau, hvor de befinder sig i dag.

I stedet bør Landstinget beslutte sig for en bevilling til de politiske partier, som skal sikre, at partierne kan få kvalificeret bistand - politisk/økonomisk sparring på et niveau, der rækker ud over evnen til at betjene en telefon og en kopimaskine.

Landstingets formand erkender det jo selv: Politikerne sjusker og laver fejl, de er uforberedte og fremsætter ofte uigennemtænkte og mangelfulde forslag.

At formanden har ret, er Landstingets debatter og generelle arbejde et skammeligt vidnesbyrd om. Det kan et land, der vil være en selvstændig nation, ikke leve med.

Vi har ikke brug for levebrødspolitikere. Vi har brug for seriøse folk, der får mulighed for at gøre deres arbejde så godt, som det er muligt - og naturligvis til en anstændig løn.

Derfor: Bevilg pengene til partierne, som så får mulighed for og pligt til at etablere egentlige politiske sekretariater. Det vil hæve det generelle politiske niveau i dette land, og det er lige, hvad landet og politikerne har brug for.

Vent med fuldtidsløn til det politiske arbejde bliver fuldtidsarbejde.