Landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt
En ufaglært arbejder tjener cirka 146.000 kroner og en nyuddannet pædagog knap 160.000 kroner om året. Et landsstyremedlems årsløn udgør altså 161 procent af en ufaglært arbejders og 146 procent af en pædagogs.
Torsdag d. 5. oktober 2000Holger Simonsen
Emnekreds:
Løn og overenskomster,
Politik.
Kære Tuusi!Jeg har læst i avisen, at landsstyremedlemmerne skal have en lønforhøjelse på 40 procent, og jeg kan forestille mig, at du nu vil blive skældt meget ud:
"Hvad er du dog for en socialist? Pædagogerne forventes at nøjes med 8 procent lønfremgang og alle andre faggrupper med lidt mindre, og nu 40 procent til landsstyremedlemmerne!"
Men lad os nu tænke os lidt om!
Landsstyremedlemmernes 235.000 om året er desværre med prisniveau’et i dagens Grønland ikke nogen svimlende høj løn, og det med økonomi og retfærdighed er svært! Vi har alle en række gode grunde til at mene, at vi fortjener højere løn, altså en større del af den fælles kage, for eksempel vores uddannelses længde, vores store ansvar, vores betydning for resten af samfundet o.s.v.
Det bringer os imidlertid ikke nærmere til en målestok vi kan regne efter!Lad os ikke gøre det sværere end det er.
Hvis vi ikke skal skændes (eller strejke!) i uendelighed om, hvem af os der er bedst, må vi acceptere, at alle mennesker
etisk set er lige.
Det kunne føre til et krav om, at der også bør herske økonomisk lighed, altså at alle uden undtagelse bør have samme løn! Lad os kalde den "lighedsløn" basislønnen og forsøge at finde frem til, under hvilke omstændigheder vi vil acceptere en vis økonomisk ulighed som retfærdig.
Hvad siger fornuften?
De fleste demokratisk og rationelt indstillede mennesker vil nu finde det rimeligt nok, om de ledende i et samfund aflønnes med for eksempel 150 procent af basislønnen, såfremt det i sig selv medfører, at alle andres løn stiger med eksempelvis 10 procent i forhold til basislønnen.
Vi accepterer næsten som en selvfølge, at det er disse samfundsgruppers opgave at organisere arbejdet, således at alles indsats udnyttes bedst muligt. Derfor accepterer vi også, at disse ledende gruppers løn er (væsentligt) større end den basisløn, vi fandt frem til ud fra lighedsprincippet!
Det er et rationelt kompromis!
Vi har nu fundet frem til et kompromis mellem det etisk grundlæggende lighedsprincip og en vis økonomisk ulighed uden at beskylde hinanden for uhæmmet egoisme og uden at benægte, at enhver er sig selv nærmest.
Vi kan altså under visse omstændigheder anerkende et samfund som retfærdigt, uanset om det bygger på en vis økonomisk ulighed!
Er Grønland et retfærdigt samfund?
Lad os nu - for ikke at ryge helt tilbage i muddergrøften - uden at argumentere nærmere derfor gå ud fra, at dagens Grønland er et sådant retfærdigt samfund, og tage udgangspunkt i, at et landsstyremedlems årsløn er på 235.000 og at vi har accepteret det som retfærdigt på betingelse af, at en lønnedgang for landsstyremedlemmerne vil medføre en lignende lønnedgang for alle andre, og ligeledes at en lønfremgang for landsstyremedlemmerne vil berettige alle andre til at forvente en lønfremgang proportional hermed. Eksempelvis i forholdet 1 til 10, 1 til 5, eller 1 til 4 ...
Men nu skal vi lege "Den virkelige Verden"!
En ufaglært arbejder tjener cirka 146.000 kroner og en nyuddannet pædagog knap 160.000 kroner om året. Et landsstyremedlems årsløn udgør altså 161 procent af en ufaglært arbejders og 146 procent af en pædagogs.
Fair nok, måske! Men nu vil landsstyremedlemmerne have 40 procent mere i løn, altså 330.000 om året! Hvordan vil du forsvare det? Jeg kan kun se to måder:
Enten må du hævde, at det nuværende grønlandske samfund ikke er retfærdigt på den måde at forstå, at de ufaglærte, pædagogerne og for så vidt alle andre er for højt lønnede i forhold til landsstyremedlemmerne! (Nå, ikke?!)
Eller du må forsvare den nuværende grønlandske løndifferentiering som retfærdig og indrømme, at de ufaglærte og pædagogerne har fuld ret til at forvente at stige til henholdsvis 200.000 kroner og 220.000 kroner om året.
Logikken holder!
Du kan for så vidt lave regnestykket med udgangspunkt i en hvilken som helst faggruppe og det kræver ikke større kendskab til matematik end, at det vil kunne udføres af en hvilken som helst folkeskoleelev i hvert fald i "Atuarfitsialak"!
Om retfærdighedsteori!
I øvrigt kan jeg anbefale dig en bog af John Rawls. Den hedder "A Theory on Justice" og er udkommet i Oxford i 1971.
Med venlig hilsen (alligevel)
Holger Simonsen.